Misbrug. Problemer med alkohol og medicin eller kender du én, der har det?

Har du et misbrugsproblem - eller kender du én, der har et? Afhængighed indrømmes ikke af alkoholikeren eller medicinmisbrug-eren, idet misbrugeren kun sjældent kan eller vil se problemet og de fatale konsekvenser for sig selv familien, kolleger, vennekreds og job. Afhængighed af alkohol og medicin eksisterer i alle samfundslag. Der findes ikke en bestemt grænse der markerer hvornår, der er tale om afhængighed og dermed misbrug. Sygdommen er kronisk hvorfor et normalt forhold til alkohol ikke længere er muligt. Samtidig tager sygdommen kontrollen hvorfor vejen mod helbredelse er, at familie eller andre end den afhængige selv skal tage initiativ og vise handlekraft ved at kontakte et behandlingscenter. Kun gennem andres hand-lekraft får den afhængige mulighed for at bearbejde sin misbrugssygdom. I Danmark findes i de fleste større byer et alkoholambulatorium, hvor enhver kan henvende sig. Man kan hen-vende sig helt anonymt og behøver ikke blive registreret. Alkoholambulatorierne har tilknyt-tet specialuddannede læger, sygeplejersker og socialrådgivere, som kan hjælpe dig.

Alkoholvaner - det gælder dit liv

Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har 8 pct. af danske mænd drukket 30 genstande eller mere inden for den sidste uge. Mange misbrugere er rigtig gode til at skjule deres misbrug alt for længe. Imidlertid er det alt for omkostningsfuldt at vente til man er sikker i sin sag - både for misbrugeren og arbejdspladsen. Fornemmelser er oftest rigtige, så brug lidt tid på at finde ud af, hvad de udspringer af - kan de blive mere konkrete og brugbare? Derfor bør man som leder, kollega, tillidsrepræsentant eller som den person, der har til op-gave at tage sig af den slags sager, overskride den svære grænse og stille spørgsmålet:

Er alkohol den egentlige årsag til at det er begyndt at halte med arbejde eller humør eller helbred eller hvad der nu har affødt mistanken?

Der er ingen sikkerhed for et ærligt svar. Men uanset hvad, er en en formuleret alkoholpoli-tik, hvoraf det klart fremgår hvordan spillereglerne er og hvilke hjælpeforanstaltninger der er til stede og kendt, et godt grundlag for en ordentlig samtale om problemet. - Klik her og se mere på DR's særlige webside Det gælder dit liv >>

Arbejdspladsen og misbrugsproblemer

Misbrug er ikke en privatsag. Misbrug af alkohol, medicin og stoffer er ikke kun et problem for den afhængige selv. Der er også, eller kan blive, et problem for familie, venner, arbejdskollegaer og arbejds-pladsen. Hvis ikke man i tide får gjort noget ved problemet, er der en stor risiko for at jobbet forsvinder og siden venner og familie. En viden der har fået mange virksomheder til at tage stilling til hvordan man håndterer alkohol og misbrug i øvrigt på arbejdspladsen. Som regel formuleret i en misbrugs- og/eller alkoholpolitik. Mennesker med misbrugsproblemer er ikke altid lette at håndtere. Det er meget svært at være sikker og ofte vil man, inden man skrider ind, gerne have nogle håndfast beviser på at der faktisk finder et misbrug sted. Nogle gange lykkes det at finde beviserne, andre gange ikke.

Alkoholikere kan inddeles i typer

Alkoholikere drives af forskellige underliggende motiver. Der er dem, der drikker fordi de er deprimerede. Nogen gør det for at slappe af, og så er der dem, der drikker af ren og skær kedsomhed. Det er den britiske pendant til Sundhedsstyrelsen, Det britiske Department of Health research, der står bag en undersøgelse, der nu bliver grundpillen i en ny og omfat-tende alkoholkampagne i Storbritannien. De ni typer drankeres karakteristika & motivation:

Depressiv alkoholiker: Er midt i en livskrise. Kan have mistet slægtning, været igennem en skilsmisse eller have en økonomisk krise. Primær motivation: Bruger alkohol som trøst og som en form for selvmedicinering, for at kunne klare hverdagen.
Afstresningsdranker: Et stort pres på jobbet eller i hjemmet kan give følelsen af at være ude af kontrol og tynget af ansvar. Primær motivation: Alkoholen bliver brugt til at slappe af, falde ned og genvinde følelsen af kontrol i skiftet mellem jobbet og privatlivet. Partnere støtter eller forstærker ofte adfærden ved at servere drinks.
Fællesskabsdranker: Typisk relevant for dem der har et meget presset socialt liv. Primær motivation: Alkohol er den samlende faktor, der forener. De glemmer ofte tiden og hvor meget de drikker.
Traditionel dranker: Traditionelle typer, der mener, at det at gå på bar hver aften er noget alle mænd gør. Primær motivation: Bortforklarer det som, tid for dem selv. Baren er deres andet hjem, og de føler et stærkt tilhørsforhold og accept i miljøet.
Socialdranker: Drikker i større grupper af venner. Primær motivation: Den følelse af samhørighed, der opstår i gruppen. Alkohol giver en følelse af tryghed og giver livet mening.
Kedsomhedsdranker: Ofte alenemødre eller nyligt fraskilte med et begrænset socialt liv. Primær motivation: Alkoholen er en slags selskab, der erstatter for fra-været af andre mennesker. Alkohol markerer dagens afslutning, eller afslutningen
på pligter.
Machodranker: Følelsen af at blive undervurderet, afmægtiggjort og frustreret på vigtige punkter i livet. Primær motivation: Har fremelsket en stærk alfa han, der er forbundet til deres formåen når det kommer til alkohol. Alkohol er forbundet med et konstant behov for at hævde deres maskulinitet og deres status overfor andre.
Nydelsesdranker: Single, fraskilt eller med voksne børn. Primær motivation: Store indtag af alkohol er en synlig måde, hvorpå de udtrykker uafhængighed, frihed og ungdom. Alkoholen bliver også brugt for at slippe hæmninger.
Stærkt afhængige: Mænd, der nærmest lever i en bar. For dem, er det som et andet hjem. Primær motivation: En kombination af motiver som kedsomhed, trangen til at passe ind og en generel følelse af, at der er for meget dårligdom i deres liv.

Typiske tegn på et alkoholmisbrug

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser at 160.000 danskere drikker så meget alkohol, at de har behov for behandling, men i 2006 var kun 6.317 danskere eller knap 4% af misbrugerne rent faktisk i behand-ling, hvilket gør alkohol til et af de store samfundsproblemer. Græn-
sen mellem forbrug og misbrug er ikke entydig, men Sundhedsstyrel-sen anbefaler at kvinder højst drikker 14 genstande om ugen og mænd højst 21. Det svarer til henholdsvis to og tre genstande om dagen. Har du et alkoholforbrug der ligger over disse mængder kan det udgøre en sundhedsrisiko og du bør skære dit forbrug ned. - Typiske tegn på afhængighed er:

hvis alkoholforbruget begynder at give problemer i forhold til familie, venner og job
hvis du ikke længere kan stole på dig selv f.eks i form af spirituskørsel
hvis alkohol fylder for meget i hverdagen og du bliver optaget af at drikke
hvis man får stadig større og større trang til at drikke
hvis du tilsidesætter andre aktiviteter for at drikke
hvis du går på druk i flere dage i træk
hvis man får abstinenser når man holder med at drikke
hvis du kan tåle stadig større mængder uden at blive så beruset som tidligere
hvis man får fysiske sygdomme som følge af alkohol
hvis du er ude i en social deroute, mister job, bliver skilt og omgås alkoholikere

Chancerne for at slippe ud af et skadeligt alkoholforbrug er dog gode. Det kræver imidlertid at man selv er indstillet på at gøre en indsats. Har man først udviklet et afhængighedssyn-drom er muligheden for igen at komme til at leve et normalt liv meget ringere. Med andre ord er det afgørende at komme i behandling så tidligt som muligt. - Klik her og kom til
portalen for selvhjælpsgrupper, hvor du også kan læse om andres erfaringer >>

Typiske tegn på et medicinmisbrug

I Danmark er afhængighed af medicin et meget stort problem, der samtidig er lettere at holde skjult end for eksempel alkoholmisbrug. Hvis man tager medicin uden at der foreligger en lægeordination og
en sygdom, der ligger til grund for ordinationen, kaldes det medicin-misbrug. Men også blandingsmisbrug, hvor medicin bruges i kombi-nation med alkohol, hash eller andre stoffer er et stigende problem.
- Afhængighed af medicin kendetegnes ved at man i længere tid har haft flere af følgende symptomer:

kontroltab og man således tager mere medicin end man havde tænkt sig
ikke kan nedtrappe medicinforbruget eller helt holde op
oplever en voldsom og uimodståelig trang til at tage medicinen
abstinenser ved ophør f.eks. indre uro, forhøjet puls, svedeture, rysten eller let feber
man fortsætter med at tage medicinen på trods af at det går ud over helbredet
kræver stadig større doser medicin for at opnå samme virkning
medicinen dominerer tilværelsen, og bliver vigtigtigere end at passe sit arbejde og fungere socialt

De mest almindelige typer vanedannende medicin er piller med forskellige former for morfin samt angstdæmpende medicin eller sovemedicin, der indeholder benzodiazepiner. Det er ikke nogen nem opgave at komme ud af et medicinmisbrug, især fordi man får abstinenser når man holder op med at tage medicinen. Man har derfor brug for tilsyn af en læge, der kan hjælpe med at tilrettelægge den nødvendige aftrapning af medicinen og evt. ordinere anden medicin der kan modvirke abstinenserne. Og så har man behov for hjælp til at løse de pro-blemer, der måske er årsag til misbruget. Medicinafhængighed kan således behandles, og chancen for succes er ofte lige så god som ved behandling for afhængighed af alkohol. - Klik her og kom til portalen for selvhjælpsgrupper, hvor du også kan læse om andres erfaringer >>

Behandling af misbrug

Formålet med behandling er, at gøre sig fri af afhængighed, give den afhængige nyt mod på livet og skabe en varig fornyet livskvalitet. Behandling på et anerkendt behandlingscenter vil oftest foregå ved at man som ny klient afruses i tæt samråd med læge og terapeut. Herefter varer primærbehandlingen mindst en måned og vil typisk omfatte intensiv terapi samt be-handling individuelt og i grupper. Som led i behandlingsforløbet vil klienten og dennes familie som oftest modtage tilbud om efterbehandling og familiekursus. - Klik her og læs mere om det at holde op med at drikke på: AA - Anonyme Alkoholikere i Danmark >>

Hvis du er pårørende og ønsker at hjælpe kan det være vanskeligt at vide, hvordan man bedst gør det. Ofte vil eller kan en person, der er afhængig ikke selv se sit problem. Har du forsøgt uden resultat, kan du søge hjælp hos et anerkendt behandlingscenter, der så vil sende en behandler ud, som kan hjælpe jer til en afklaring. Erfaringer viser, at det kan være meget svært at stå alene. Som pårørende er det samtidig vigtigt, at du yder støtte både før, under og efter behandlingen, ligesom det også er nødvendigt at du får hjælp til din del af processen. De fleste af den afhængiges nærmeste er af den overbevisning, at hvis blot misbruget standser, vil resten løse sig af sig selv. Så enkelt er det desværre ikke. Utallige gange har familien nemlig været nødt til at rede trådene ud og dække over den afhængiges adfærd. Det kan have været nødvendigt at lyve eller snyde. Det er blandt andet dette mønster, der er behov for at ændre. Derfor er det vigtigt at du bliver afklaret og får indsigt i det, der berører dig. Målet bør være er en genop-retning, der kan give hele familien livskvaliteten tilbage.

Klik her og få ophold på behandlingscenter finansieret med HELSEkonto >>