Brok (Hernie). Kræver brok operation. Hvilke forskellige former for brok findes?

Der findes flere forskellige typer af brok, bl.a. spiserørsbrok, mavebrok og lyskebrok, hvoraf det hyppigste er lyskebrok. Brok er en udposning, som opstår gennem et svagt sted i bugvæggen. Der kan være tale om lysken, navlen eller brok i et ar efter en tidligere operation. Giver brokket anled-ning til gener, eller er der fare for indeklemning, er der god grund til ope-ration. Ofte vælges kikkertoperationen, som er en særlig skånsom metode, hvis du tidligere har været opereret eller hvis der er tale om et dobbelt-sidigt brok. I andre tilfælde vil åben operation være et godt alternativ.

Det indirekte brok

Indirekte lyskebrok, som især forekommer hos børn (kan være medfødt) eller hos unge, men i øvrigt i alle aldre. Det er hyppigst hos drenge og mænd, men ses altså også hos piger og kvinder. Det indirekte brok følger lyskekanalen, hvori, hos drenge og mænd, sædstreng-en befinder sig. Brokket kommer typisk til syne på vej ned i pungen og kan nå helt ned til bunden. Brokket kan være medfødt. Behandlingen er operation, som kan foretages lige fra fødslen. Nogle kirurger foretrækker dog at vente til to-års-alderen. Også større børn og voksne opereres.

Navlebrok, brok i bugvæggen

Navlebrok skyldes en svaghed i bugvæggen ved navlen. Gennem denne svaghed trænger fedtvæv eller tarm frem som en bule. Hos børn forsvin-der brokket som oftest af sig selv. Navlebrok er ufarlige og giver næsten aldrig problemer så behandling er langt overvejende kosmetisk. Enkelte 
kan klage over lette mavesmerter. Brok i bugvæg, ved navlen el. midtlini-en og i operationsar. Ved 1 års alderen er navlebrokket typisk svundet hos 90% af børnene og kræver således ikke operation. Hos de resterende må anbefales, at de opereres og får lukket svagheden. Der opereres i helbedøvelse og ofte under indlæggelse. Der opereres med 'åben teknik' og afhængig af størrelsen af bugvægsdefekten bruges evt. kunststofnet.

Det direkte brok

Direkte brok hos voksne og især lidt ældre mænd. Lårbrokket, som er sjældnere, og især ses hos voksne kvinder. Senere i livet viser det direkte brok sig. Det er ofte dobbeltsidigt. Overvægt og hårdt fysisk arbejde kan fremme udviklingen. Det ses og føles ind mod midten over lyskebåndet. Også her er behandlingen operation. Desværre kommer brokket i en del tilfælde igen, så der må opereres på ny. Opstår brokket først i en meget høj alder, overvejes det altid, om personen ikke er lige så godt tjent med at beholde brokket, hvis det ikke ge-nerer, og der ikke ser ud til at være risiko for, at det klemmes fast.

Brok i lysken (lyskebrok)

Lyskebrok er som nævnt en udposning af bughinden ned i lyskekanalen gennem et svagt sted i bugvæggen. Lyskebåndet kan føles som et stramt bånd i overgangen mellem mave og lår. Ved tryk indefra (ved hoste eller anstrengelser med bugpres-sen) kan der opstå en frembuling gennem et svagt sted. Det er brok. Man bruger eksempelvis "bugpressen" når man skal løfte tunge ting, og hvis man "presser" på toilettet. Ved operationen lægges et hudsnit i lysken, brokket fjernes og bugvæg-gen forstærkes med et kunststofnet. Opereres i lokalbedøvelse eller helbedøvelse efter aftale. Normalt ambulant operation. Det anbefales at tage det med ro de første dage. Fysisk aktivitet kan genoptages når smerterne tillader det, efter en uges tid.

Lårbrokket

Lårbrokket (femoralherniet) er sjældent og forekommer næsten udelukkende hos lidt ældre, overvægtige kvinder, der har født flere gange. Brokket viser sig som en frembuling under lyskebåndet. Også her er behandlingen operation.

Om vandbrok, sædbrok og årebrok

Vandbrok eller hydrocele er en væskeansamling i hinderne omkring te-stiklen. Vandbrok opstår undertiden ved betændelse eller efter skader,
men i de fleste tilfælde kan man ikke påvise nogen årsag. Hævelsen er ufarlig og ganske almindelig især hos ældre mænd. Ofte er en tømning
af vandbrokket og indsprøjtning af lokalirriterende stof (aetoxysclerol) til-strækkeligt. Det kan foregå i lokalbedøvelse. Eller ved en operation på pungen. - Sædbrok, er en cystedannelse ved bitestiklen, føles som en knude ved testiklen. Kun hvis den generer fjernes den ved en operation på pungen. - Årebrok, en hævelse i pungen kan også skyldes et årebrok. Det er en lokal udvidelse af blodårerne i toppen af pungen. Årebrok ses oftest i venstre side. Det skyldes særlige afløbsforhold for blodkarrene på denne side. Årebrok i pungen opstår ofte uden grund. Det opdages ret tilfældigt ved en alm. undersøgelse. Kun hvis årebrokket vokser sig stort, opstår der gener. Du føler dig tung eller får smerter i den ene side af pungen. Nedsat frugtbarhed hos manden kan have en sammenhæng med årebrok.

Mellemgulvsbrok, også kaldet spiserørsbrok

Mellemgulvsbrok, også kaldet spiserørsbrok, er et svagt sted i mellemgul-vet, der hvor spiserøret går ned til mavesækken, hvor der så kan ske det, at spiserøret og lidt af den øverste del af mavesækken glider op i bryst-kassen (et såkaldt glidehernie el. glidebrok). Det er en meget almindelig forekommende tilstand blandt voksne – især blandt lidt ældre. Årsagen til problemet er, at der grundet svækkelse af lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk løber syre op i spiserøret. Små mellemgulvsbrok er meget almindelige og giver ofte ingen symptomer, men kan undertiden være en medvirkende årsag til refluks; tilbageløb af mavesækkens sure indhold (mavesyre) op i spiserøret. Store mellemgulvsbrok kan give svære symptomer med synke-besvær, åndenød, hjerteproblemer og smerter, og kræver normalt operation. Små mellem-gulvsbrok kræver derimod kun behandling ved symptomer.

Refluks spiserørsbrok: synkebesvær, sure opstød, halsbrand

De hyppigste symptomer er - halsbrand, sure opstød, synkebesvær og brystsmerter. Typisk er der forværring af symptomerne efter store og fedtrige måltider, alkoholindtagelse eller sure drikke. En række mere sjældne symptomer som fx problemer med stemmen, hæshed, irritations-hoste og astmalignende symptomer samt ætsningsskader på tænder kan ligeledes skyldes tilbageløb af syre. Behandling består primært i at mod-virke reflux; dvs. tilbageløb af maveindhold. F.eks. kan mange forhindre refluks ved at indtage små måltider, begrænse indtagelsen af kaffe og juice og undgå at spise fed mad, alkohol og tobak. Overvægtige bør tabe sig. Og så bør man undgå at spise de sidste 3 timer før sengetid. Ved at hæve sengens hovedgærde kan natlig refluks begrænses. I håndkøb fås syreneutraliserende tabletter og mixtur fx Samarin som dæmper symptomer-ne på få minutter. - Klik her og læs mere om Samarin >> Hvis ændringer i livsstil og syreneutraliserende håndkøbsmedicin ikke slår til, må man søge læge for at få syrehæm-mende medicin, der mindsker mavesækkens dannelse af mavesyre (effektiv ved refluks).

Klik her og søg speciallæge eller privathospital som kan behandle lidelsen >>