Kronekonto

Brystforstørrelse. Kan implantater 
naturligt give mere fylde til brysterne?

Netop brystoperationer er nogle af de mest almindelige kosmetiske ind-greb, idet brystet hos kvinden er et vigtigt symbol på femininitet og sek-sualitet. Årsager kan være mange til, at en kvinde på et tidspunkt i sit liv ønsker en brystoperation. Brystet opleves måske for lille eller for stort, uheldigt ændret efter fødsler eller ved de fysiologiske aldersforandringer.
- En brystforstørrende operation er en operation, hvor man ændrer på brystets størrelse ved hjælp af et brystimplantat. Brystforstørrende ope-rationer er meget hyppige. Man regner med at 2-3 millioner kvinder i verden har fået foretaget en brystforstørrende operation, og tallet er i kraftig stigning. I Danmark udføres hvert år flere tusinde kosmetiske brystoperationer. - Det er vigtigt, at man på forhånd er bevidst om, at det kan blive nødven-digt med mere end én operation, at der ikke nødvendigvis er tale om en livstidsløsning, og
at man, når man har fået foretaget indgrebet, ikke kan omgøre dette. Man bør derfor stille særlige krav til information, så man sikrer sig, at man har realistiske forventninger både til indgrebet og resultatet. Herunder gøre op med sig selv, hvilke bevæggrunde man har til at få indgrebet foretaget, og på baggrund heraf vurdere om der måske findes en anden løsning. 

Om bryster, brystløft, brystforstørrelse og brystplastik

Fra naturens side varierer brysternes form og størrelse meget fra kvinde til kvinde og påvir-kes af mange faktorer. Arvelighed udgør en vigtig faktor, men også ernæring og den gene-relle kropsvægt har en del at sige, men uanset hvad er brystomfanget øget med 10 cm over det sidste hundrede år. I dag er gennemsnittet 91 cm, men dækker over en betydelig varia-tion. Udtrykt i bh-størrelse ligger det europæiske kvindebryst omkring en B-skål (44%). Af en undersøgelse fra 2007 blandt europæiske kvinder udført af undertøjsfirmaet Triumph, fremgår at blandt de undersøgte lande havde danske kvinder Europas næststørste bryster. Blandt de danske kvinder brugte halvdelen eller 50% en D-skål, 19% en C-skål, 24% en B-skål og 7% en A-skål. - Brystplastik: Ved hjælp af indlæggelse af implantater i brysterne opnås ikke blot øget fylde, men også i nogle tilfælde en mere harmonisk facon. Er brystet slapt og hænger, må der som regel foretages en supplerende operation (brystløft) samtidig med eller efter indlæggelse af implantaterne for, at få en tilfredsstillende facon af brystet.

Silikone bryster (brystimplantater)

Et brystimplantat består af en silikonegele omgivet af en tyk, elastik skal af silikone med en nubret overflade. Indholdet kan bestå af mere eller mindre tyktflydende silikonegele. Implantaterne kan være runde eller dråbeformede. Moderne implantater holder i mange år, hvor længe kan ikke siges på forhånd, men man kan med rimelighed for-vente en holdbarhed på mindst 10 år, og for nogle af de nyeste for-mentlig betydelig længere. Man må således tage med i sine overvejel-ser, at en eller flere udskiftningsoperationer senere kommer på tale. Saltvandsimplantater, som også er omgivet af en skal af silikone er ikke så populære som silikoneimplantater, da de er mere hårde og unaturlige at føle på. Saltvandsimplantater har endvidere tilbøjelighed til at tabe lidt vand over en årrække. - Klik pris på brystoperation og brystplastik >>

Før brystforstørrende operation (BFO)

I forbindelse med konsultationen bliver man informeret om, hvilken type brystimplantat, der er bedst egnet i det konkrete tilfælde. Senest 14 dage inden planlagt operation bør man få foretaget ultralydsskanning og/ eller mammografi af brystet såfremt man er over 35 år eller er genetisk disponeret for brystkræft. Efter en evt. ammeperiode skal brysternes størrelse have været konstant i mindst 3 måneder. Klik og læs om reduktion af tunge bryster >>

Implantater uden kendt risiko

Der foreligger ikke undersøgelser, som viser at brystimplantater kan forårsage øget risiko for kræft eller bindevævssygdomme. Brystim-plantater påvirker ikke evnen til at kunne amme. Det afgørende er, at der anvendes implantater af høj kvalitet fx CE-mærkede implantater eller implantattyper godkendt af det amerikanske FDA Registrations panel til anvendelse indenfor kosmetisk kirurgi. CE-mærkning er det europæiske sikkerhedsstempel for medicinske produkter, der bliver markedsført indenfor EU. Anerkendte fabrikanter tilbyder en garanti på 10 år eller mere, for fabriksfejl på implantaterne. Enkelte fabrikanter tilbyder livsvarig garanti.

Ultralydsscanning og mammografi

Undersøgelser af brystvævet er lidt mere vanskeligt, at udføre hos patienter med implan-tater, specielt hvis det ligger foran brystmusklen. Ultralydsscanning er mulig, såfremt implantaterne ligger bag den store brystmuskel. En mammografi er lidt mere vanskelig, at udføre, idet silikoneimplantaterne skygger for røntgenstrålerne. - Klik og læs mere om mammografi >>

 Brystoperationen

Operationen foretages oftest i fuld bedøvelse. Snittet kan lægges i folden under brystet, i armhulen eller rundt omkring brystvorten. Gen-nem dette indføres brystimplantatet. Brystimplantatet placeres ind bag brystkirtlen eller under den store brystmuskel. Operationen tager om-kring 1-1½ time afhængig af operationsmetoden og man er indlagt i ét døgn. Såfremt der er rigelig blødning under operationen indlægges et dræn (for at undgå blodansamlinger) - ellers ikke. Under operationen gives antibiotika (Penicillinlignende stof: Zinacef) for at hindre betænd-else. For at mindske smerten efter operationen, lægges et lokalbedøvende stof i den lomme, hvor implantatet lægges ind. Såret syes i flere lag og dækkes med plaster og en forbinding.

Efter brystforstørrelse

Som nævnt, er man typisk indlagt i ét døgn. Efter operationen gives yderligere antibiotika under indlæggelsen. Forbindingen fjernes før udskrivelse, og du iføres en BH. Man vil føle ømhed i brystmusklen i 1-2 uger. Trådene fjernes 1-2 uger efter operationen. Du vil blive kontrolleret på hospitalet efter 1-2 uger og efter 4-6 måneder. Det anbefales at man an-vender BH nat og dag i 6 uger indtil implantaterne ligesom ”sætter sig”. Sport og motion kan genoptages efter 4-6 uger. Undgå dog større skulderbevægelser i 6 uger efter operationen, som f.eks. tennis og brystsvømning. Undgå sol/solarium i 2 uger efter operationen. Arrene skal beskyttes i 6 måneder efter operationen med plaster, hvis du går i sol. Man skal regne med, at tage fri fra sit arbejde i 1-2 uger.

 Senfølger og mulige komplikationer efter operation

Operationen efterlader et ar på 4-5 cm. Arret er permanent, men er oftest lyst og smalt som en streg. Hos enkelte kvinder kan arret blive bredere og mørkere pigmenteret. Oftest kan silikoneimplantatet ikke føles, enkelte kan dog mærke kanten af implantatet i siden og/eller under brystet, hvilket er uden betydning. Ved faste silikoneimplantater vil brystet dog føles mere fast end et almindeligt bryst. Føleforstyrrel-ser i operationsområdet og brystvorten forsvinder oftest i løbet af 2-6 måneder, men kan hos enkelte være permanente. Efter indsættelse af et brystimplantat dan-nes altid arvæv omkring brystimplantatet som et naturligt led i helingsprocessen. Arvævet kan i sjældne tilfælde skrumpe i en sådan grad, at brystet føles hårdt. Såfremt kapseldan-nelsen er generende, kan det være nødvendigt, at foretage et nyt kirurgisk indgreb. I sjæld-ne tilfælde må man fjerne brystimplantatet, og brystet vil synes mindre end før operationen. - Klik privathospitaler som udfører brystplastik >>

Hvis brystimplantater går i stykker

Såfremt brystimplantatet går i stykker kan silikoneudslip i større mængde forekomme. Silikonen vil primært lægge sig indenfor den bindevævshinde, som omgiver brystimplan-taterne. Såfremt man går i længere tid med et implantat, som er gået i stykker, kan sili-konen i sjældne tilfælde sive op i armhulen eller ud i brystkirtelvævet. Det er aldrig viden-skabeligt bevist, at silikone kan forårsage bindevævslidelser eller kræft. Blodansamling kan
i sjældne tilfælde opstå inden for de første par døgn efter operationen og kan kræve et kirur-gisk indgreb. Infektion og betændelse ses uhyre sjældent, og kan medføre, at man må fjerne implantatet og først indoperere dette efter et halvt år. I sjældne tilfælde kan ses hævelse af brystet igennem længere tid, hvilket skyldes øget vævsvæske omkring implantatet. Såfremt dette persisterer, kan det blive nødvendigt, at fjerne implantatet i en periode. - Har du mis-tanke om problemer med dine implantater så kontakt den læge/klinik, der har udført opera-tionen.

 Om flade brystvorter - indadvendte brystvorter

Indadvendte brystvorter (Inverterede papiller) er en misdannelse af brystvorten og forekommer relativt ofte. Tilstanden kan være arvelig og skyldes mangel på enkelte muskelfibre omkring brystvorten. Både mænd og kvinder kan have indadvendte brystvorter. Nogle gange er det kun den ene brystvorte der er indadvendt. Tilstanden med indad-vendte brystvorter er permanent og kan være et socialt og psykisk problem. Imidlertid kan indadvendte brystvorter korrigeres ved et relativt enkelt kirurgisk indgreb. Flade eller indadvendte brystvorter er sjældent en hindring for at amme. Kvinder med indadvendte brystvorter bør før en kirurgisk behandling undersøges hos egen læge eller hos en brystkirurg, idet indadvendte brystvorter kan være udtryk for andre sygdomme i brystet. Skyldes tilstanden ikke sygdom i brystet, kan operation foretages. Behandlingen foregår ambulant og i lokalbedøvelse.

Operationen består i at man placerer et lille snit i kanten af brystvorten, hvorefter udførsels-gangene fra brystkirtlen gennemskæres. Efter operationen anlægges en forbinding som hol-der brystvorten ude. Forbindingen skal forblive i ca. 10 dage. Trådene, der fæstner bryst-vorten forsvinder af sig selv efter 3-4 uger. Arrene er lidt synlige efter indgrebet. Mulige komplikationer som blødning, infektion og reaktioner på bedøvelsen kan forekomme lige-som følelsen på brystvorterne kan være noget reduceret efter operationen. Endvidere bør fremhæves, at operation kan medføre en permanent ødelæggelse af evnen til at amme, hvorfor risici altid bør foreligge belyst inden operation.

Klik her og få brystoperationen finansieret med HELSEkonto >>


1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue el. golfalbue behandles eller forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor finder man det nærmeste vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for sygehusvalg, behandlingsgaranti og ventetid?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystkræft (cancer) og hvordan er sygdommens prognose?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed og kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles hyppige smerter i nakke og skulder fysiologisk?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Hvordan foregår en gynækologisk undersøgelse og sterilisation?
20. Halsen: Bør mandlerne fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorroider behandles med salve, stikpiller el. kræves kirurgisk indgreb?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Fordele og ulemper forskellige typer apparater?
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor kan man klage over en behandling i sundhedsvæsenet?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på en korsbåndsskade og hvordan behandles den?
37. Kosmetisk øjenlågsplastik: Risiko ved at få fjernet tunge øjenlåg og poser under øjnene?
38. Lægevagt, vagtlæge: Hvor finder man lægevagten og hvornår skal man ringe 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Er fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes parforholdet i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Dækker sygesikringsbeviset hjemrejse ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og hvilke behandlingsmetoder findes der?
Tilbagetop
© Copyright 2006 myADVIZER
Design WebtempletSiteShell CMS
anonymous