Diskus. Om symptomer på diskusprolaps og hvordan rygsygdomme behandles

Rygsmerter opstår enten som akutte smerter eller de udvikles gennem længere tid. Smer-terne kan være lokaliseret i lænderyggen af og til med udstråling til bagdelen og bagsiden
af lårene, eller de kan strække sig under knæet i et mere eller mindre afgrænset område. Smerter, der stråler under knæet i et meget afgrænset område, kan skyldes en diskuspro-laps ellers skyldes smerterne oftest enten slidgigtforandringer i lænderyggen eller overbe-lastning af rygmuskler eller ledbånd. I få tilfælde skyldes smerterne alvorlige sygdomme som inflammation, infektion eller ondartede sygdomme. - Man kan finde prolapser alle steder i ryggen, men langt de fleste tilfælde findes mellem 4. og 5. lændehvirvel og mellem femte lændehvirvel og korsbenet.

Hvad er en diskusprolaps?

Diskusprolaps, er en skade i én el. flere af rygsøjlens bruskskiver, diskus. Den bløde kerne i midten af bruskskiven siver ud og trykker på den forbi-passerende nerve. Der sker altså en prolabering af kernen i diskus, deraf navnet diskusprolaps. Oftest opstår skaden i lænden, mindre i nakken og sjældent i brystrygsøjlen. Ikke alle diskusprolapser medfører smerte. Fak-tisk har 40% af befolkningen over 40 år diskusprolaps i lænden uden at mærk noget til det. Det typiske forløb strækker sig over 3-6 mdr. Symp-tomerne kan opstå pludseligt eller tage til over tid. Smerterne er i starten værst i lænden, efterhånden som disse klinger af dominerer bensmerterne. Smerterne er af voldsom jagende karakter og kan forstyrre nattesøvnen. Udover smerte kan man også have ændret muskel-kraft og følesans i benet. Behandling er smertestillende medicin kombineret med kiropraktisk behandling. Især Mckenzie øvelser kan være gavnlige. - Kun en lille del kræver operation.

Hvorfor får man en diskusprolaps

En diskusprolaps skyldes en aldersbetinget nedbrydning af bindevævsringen i diskus, der medfører en svaghed så den bløde del kan pose ud. Muligvis giver hårdt fysisk arbejde anlæg til diskusprolaps. En diskusprolaps ses af og til i tilslutning til egentlige faldulykker, trafikulykker eller andet traume. Diskusprolaps i lænderyggen ses oftest i 30-50 års alderen. I halshvirveldelen ses diskusprolaps oftest i 40-60 års alderen. Diskusprolaps i lænderyggen er de hyppigste. Diskusprolapser i brystdelen er relativt sjældne.

Rygsøjlens anatomi

Rygsøjlen er opbygget af 24 hvirvelknogler og mellemliggende bånd-skiver. En båndskive kaldes en diskus, i flertal disci, der fungerer som ”støddæmpere”. Den yderste ring af disse båndskiver består af relativt
fast bindevæv, der omgiver en mere blød kerne. Rygsøjlens bageste del danner rygmarvskanalen og heri løber rygmarven. Fra rygmarven afgår nerver, der bl.a. forsyner muskulaturen i arme og ben med elektriske impulser, der er nødvendige for disse musklers funktion. Endvidere mod-tager rygmarven sanseimpulser f.eks. smerte fra arme og ben. Nerverne forsyner nogle relativt veldefinerede områder både med hensyn til musk-ler og følesans. Dette er baggrunden for, at man i forbindelse med under-søgelse for diskusprolaps undersøger bestemte nervereflekser og funk-tionen af bestemte muskelgrupper for at få et indtryk af, hvor i ryggen
en evt. diskusprolaps sidder fx i halsdelen, brystdelen eller lændedelen.

Rygkirurgi og kirurgisk behandling af ryggen

Rygkirurgi omfatter den kirurgiske behandling af rygsygdomme. De hyppigste lidelser hører til én af følgende grupper: Diskusprolaps, Spinalstenose og Slidgigt i ryggen. - Operationer:

• Diskusprotese: I stedet for at stivgøre en del af lænden ved slidgigt i ryggen kan man overveje indsættelse af en såkaldt diskusprotese for at bevare bevægeligheden af ryggen.
• Diskusprolaps i lænden: Herved forstås en udposning af den inderste del af en af de båndskiver, der som en slags støddæmper sidder imellem hvirvlerne.
• Diskusprolaps i nakken: Ligesom ved diskusprolaps i lænden
  er der tale om en udposning af den centrale del af en af de bånd-skiver, der sidder imellem nakkehvirvlerne. Ved diskusprolaps i nakken er der dog også oftere tale om egentlig slidgigt, der med-fører små knoglefremspring, hvor nerver forlader rygmarven.
• Spinalstenose i lænderyggen: Denne lidelse rammer typisk
  en ældre patientgruppe, end de der får diskusprolaps. Ved spinal-stenose er der tale om symptomer, der skyldes generelt dårlige pladsforhold i rygmarvskanalen som følge af slidgigt i de små led mellem hvirvlerne.
• Slidgigt i lænderyggen: Slidgigt i lænderyggen kan, ud over spinalstenose, give anledning til en tilstand, der er præget af rygsmerter i stedet for bensmerter.
• Vertebro- og kyphoplastik: Et stigende problem er hvirvelsammenfald grundet osteoporose (knogleskørhed). Det giver en foroverbøjet gang og ofte mange smerter.
• Klik her og læse mere om rygoperationer og rygsøjlekirurgi >>

Symptomer på en diskus prolaps

En diskus prolaps kan være symptomfri. Symptomfrie diskusprolapser opdages af og til ved visse typer scanningsundersøgelser som eksempelvis MR-scanning Sådanne prolapser kræ-ver i langt de fleste tilfælde ingen behandling. Hvis den medfører symptomer, skyldes det hovedsageligt, at den trykker på nerverødder, rygmarv eller lænderygmarvsforlængelsen.

Hvordan behandles diskusprolaps?

I langt de fleste tilfælde bør man forsøge at behandle en diskusprolaps uden operation (konservativt) til at starte med. Hvis symptomerne bliver ved, skal operation overvejes. Den konservative behandling vil i tilfælde
af diskusprolaps typisk bestå af kortvarigt sengeleje og kan underbygges med mild smertestillende medicin. Evt. kombineret med fysioterapi eller kiropraktisk behandling. Efter nogen tid kan forsigtig genoptræning be-gyndes, hvis symptomerne er aftagende. Det er dog altid en lægelig vur-dering, om der skal opereres tidligere. 

Hvornår operation?

I nogle situationer er operation eneste mulighed fx

• Ved symptomer på tryk på rygmarven skal der opereres snarligt eller
  øjeblikkeligt. 
• Ved svær lammelse eller tiltagende lammelse skal der opereres snarligt
  eller øjeblikkeligt. 
• Ved manglende kontrol over vandladning og afføring kræves øjeblikkelig
  behandling.

Opleves ændrede symptomer bør man altid søge læge. - Det samme gælder ved vandlad-ningsproblemer, tiltagende lammelse samt spasticitet, hvor man straks bør kontakte lægen.

Klik her og søg kiropraktor eller privathospital som kan behandle ryglidelser >>