Fysioterapi. Hvordan behandles hyppige smerter i nakke og skulder fysiologisk?
Ondt i ryggen samt nakke- skulder- og bækkenproblemer er blevet en folkesygdom og flere og flere bliver sygemeldte på grund af disse lidelser. Årsagerne kan være mange, men meget ofte er der tale om muskulo-skeletale problemer, der kan afhjælpes med specifik fysiologisk træning, samt undervisning i hvordan ryggen – og kroppen i øvrigt - bruges mest hensigtsmæssigt. En behandling, der typisk forestås af en fysioterapeut.
En intensiv og tværfaglig behandling af smerter i skulder og nakke, hvor stærkere muskulatur, øget kropsbevidsthed kombineret med bredere ind-sigt i egen situation ofte vil resultere i større handlelyst og livskvalitet og således kunne forebygge problemer fremover.
Om nakkesmerter, muskelspændinger, myoser og nakkehold
Smerter/stivhed i nakken skyldes ofte irritationstilstande i nakkens muskler, led eller brusk-skive. Dette kan bl.a. opstå ved traume, en hurtig uhensigtsmæssig bevægelse eller ved længerevarende overbelastning.
Muskelspændinger (myoser): Er en uhensigtsmæssig sammen-trækning i enkelte områder af musklen, hvilket medfører lokal smerte eller henført smerte til andre steder på kroppen afhængigt
af myosens placering. Myoser opstår ved længerevarende fejl-belastning af kroppen, stress eller i forbindelse med nakkehold. Kiropraktisk behandling eller fysioterapi har god effekt.
- Nakkehold: Skyldes en irritation i de små nakkeled eller en revne
i bruskskiven. Dette medfører dårlig bevægelse i leddet. Foruden nedsat bevægelse og smerter fra leddet begynder muskulaturen omkring leddet ofte at spænde (en slags beskyttelsesmekanisme), derfor kan der nemt opstå en ond cirkel med smerter fra både muskler og led. Hold i nakken er efter lændehold det hyppigst forekommende symptom fra rygsøjlen. Symp-tomerne kan blandt andet skyldes en længerevarende fejlbelastning af nakken eller en hurtig uhensigtsmæssig bevægelse af nakken. Kiropraktik er særdeles effektiv.
- Holdningsrelaterede smerter: En dårlig holdning skyldes ofte muskulær ubalance omkring nakke-skulderregionen. Typisk vil patienten stå med fremskudt hovedstilling samt med en tendens til at synke sammen i den midterste del af ryggen, hvorved skuldrene glider frem. Syndromet opstår over lang tid og kan f.eks. skyldes dårlig arbejdsstilling. Symptomerne kommer langsomt snigende og de hyppigst forekom-mende er hovedpine, nakke-/rygsmerter, smerter omkring skulderbladet og en diffus prikkende fornemmelse i armen.
Skuldersmerter
Smerterne opstår ofte akut efter et evt. traume eller ved længerevarende overbelastning af skulderen. Typisk vil irritationen være lokaliseret til de muskler der foretager indad & udad-rotation i skulderen eller til de små slimsække, der ligger omkring skulderleddet. Skulder-smerter kan ofte være langvarige enten fordi skulderen ikke får nok ro eller pga. manglende genoptræning. Kiropraktisk behandling eller fysioterapi efterfulgt af grundig genoptræning har god effekt. Ved delvis eller komplet overrivning af ledbånd, brud på knoglestrukturer el-ler ved kalkdannelse i muskelvæv eller senevæv kan operation være nødvendigt. - Klik her os læs om skulderens anatomi og hvornår operation kan være påkrævet >>
Frossen skulder (Adhesive capsulitis of shoulder)
Årsagen til frossen skulder er stadig ukendt, men symptomerne menes at skyldes en irritationstilstand i skulderens ledkapsel. Kapslen trækker sig sammen, hvorved man får de karakteristiske symptomer med nedsat be-vægelse og smerte i skulderen, når armen føres op over hovedet eller om bag på ryggen. Dagligdags gøremål såsom at klæde sig af og på samt at vaske hår kan ofte være besværet. Tilstanden går over af sig selv, men kan strække sig fra måneder til år. Kiropraktisk behandling el. fysioterapi kan ofte lindre og afkorte forløbet, idet de sekundære spændinger fjernes og man vejledes i genoptræning. Endvidere bør brug af chockbølge behandling overvejes
som supplement til fysiologisk behandling af en frossen skulder. Fortsætter det alligevel med at gøre ondt, og skulderen bliver ved med at være stiv, kan operation vise sig nødvendig.
Om chokbølgebehandling (ESWT)
Chokbølgeterapi, Extracorporeal Shock Wave Therapy (ESWT), har i en årrække været an-vendt i udlandet, og adskillige udenlandske studier har vist lovende resultater. Behandlings-formen er imidlertid forholdsvis ny i Danmark, men flere og flere klinikker tilbyder chokbøl-gebehandling, som supplement til traditionel fysioterapi. Chockbølgeterapi anvendes til fx:
Tennisalbue, golfalbue og musearm
- Forkalkninger i skulderled og frossen skulder
- Hælspore/hælespore - plantar fascitis
- Achillessene tendinose
- Løberknæ og springknæ
- Andre kroniske vævs- og senelidelser
Hyppige lidelser i bevægeapparatet, der har vist sig at være modtagelige overfor chokbølgeterapi (ESWT). De fleste af disse kan behandles med traditionel fysioterapi, men i mange tilfælde har behandlingen ikke til-strækkelig effekt, hvorfor tilstandene bliver kroniske. Og her kan metoden i en række situa-tioner erstatte kirurgiske indgreb. Et typisk forløb vil bestå af 3-5 behandlinger, hver af 5-10 minutters varighed.
Klik her og søg klinikker som kan behandle smerter i nakke og skulder >>