Kronekonto

Gravid. Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk/bevægelser?

Ved hjælp af moderne teknologi og en speciel ultralydteknik kan man danne tredimensionale ultralydbilleder af fosteret, hvor man tydeligt kan
se fosterets ansigtstræk. Optagelser, der kan gemmes og overspilles på
CD-ROM, DVD og VHS. Når 3D billeder vises live dannes 4D, altså med bevægelser således, at man kan følge med i, hvad barnet foretager sig i livmoderen, med samme dybde og indtryk som ved 3D scanning. Under-søgelse foretages altid udenpå maven.

Hvornår foretages 3D/4D scanning bedst?

Det bedste tidspunkt for 3D/4D scanningen er omkring uge 26 til uge 34
og det allerbedste tidspunkt er uge 28 til uge 32, fordi der på dette tids-punkt er meget fostervand i forhold til hvor meget barnet fylder. Efter 34 uger aftager fostervandsmængden og det vil sjældnere lykkes at få gode 3D/4D optagelser, der er dog store forskelle i fostervandsmængde og kan derfor alligevel måske lykkedes. Ved skanning mellem 13 og 17 uger vil man kunne se hele barnet på skærmen. Hvis barnet ligger dybt i livmoderen kan man supplere med vaginal 3D/4D skanning. Barnet har dog stadig et meget fosteragtigt udseende. Efter ca. 17 uger vil man ikke kunne se hele barnet på skær-men, fordi det nu er blevet for stort. Man ser derfor på barnet i ”brudstykker”. Jo længere man kommer i graviditeten jo mere ligner barnet en nyfødt. 

Tidlig graviditetsscanning

Ved tidlig ultralydscanning kan man allerede efter 5 uger se en graviditet i livmoderen, hvis graviditeten er normal udviklet. Efter 6 uger kan man se et lille fosterhjerte slå. Man kan se et fosterhjerte slå, når fosteret kun er 2 mm langt. Hvis graviditetslængden er sikker og der ikke kan ses et foster i livmoderen efter 6 uger, må man frygte at fosteret ikke er udviklet. Når man kan se et hjerte slå kan man også tælle antallet af fostre. Man kan derfor tidligt se, om den gravide skal have tvillinger eller blot ét barn. Cirka 2 procent af alle graviditeter er tvillinger. Når man har set et fosterhjerte slå ved ultralydscanning er risikoen for abort lille.
I mange graviditeter, som ender med abort, har der aldrig været anlagt et foster. Det giver derfor ekstra tryghed at blive scannet tidligt. Scanning i de første uger i graviditeten foregår altid ved vaginalskanning. Ved ultralydscanning før 12 fulde uger vil man ikke kunne se udviklingsfejl hos fosteret.

Dreng eller pige - eller måske tvillinger?

Efter 10 uger findes tilstrækkeligt DNA fra fosteret i den gravides blod til
at finde ud af, om det er en dreng eller pige, der er på vej. Blodprøven
kan ikke tages tidligere, idet mængden af fosterets DNA er beskedent i
de første uger af graviditeten. Ved en tidlig ultralydscanning konstateres, hvor langt man er i graviditeten, og at der er liv. Her kan også undersøge, om der er et enkelt barn eller flere. Ved en tvillingegraviditet kan man ik-
ke undersøge kønnet på hvert barn, men man kan se om den gravide skal have 2 piger eller om mindst det ene foster er en dreng. Testen til måling
af foster DNA i den gravides blod er med de nye teknikker meget sikker. Fosterets DNA undersøges udelukkende for køn. Testen er ikke udviklet til at undersøge for sygdomme.

Barnets størrelse kan udregnes

På baggrund af scanning kan barnets størrelse udregnes. Her måler man hovedets bredde og længde, maveomfang og længden af lårbensknoglen, og ud fra disse mål udregnes en vægt på barnet. Fra 24 uger udregnes også fostervægt og der kan sammenlignes med normal-vægten for barnets alder. Det er ligeledes muligt at måle flow på navlesnoren, det vil sige at den gravide kan høre hjertelyden og man kan se om den lille får næring nok ligesom foster-vandsmængden kan vurderes og det kan undersøges hvor moderkagen ligger. Efter uge 30 kan man skønne om barnet vil blive meget stor ved fødslen. Børn med stor fødselsvægt er allerede på dette tidspunkt store børn.

Om ultralyd og scanning gravid

Ultralyd er lydbølger, som sendes ud af scannerhovedet og herefter sendes tilbage som ekkoer, der oversættes til billeder. Undersøgelser har vist, at ultralyd med de frekvenser og den styrke der anvendes ved graviditets-scanninger er ufarlig. Teknikken er specialudviklet til bl.a. at varetage graviditetsscanninger i det traditionelle 2D samt 3D/4D. Scanneren er til-sluttet en fladskærm således, at man uden anstrengelse live kan følge med i undersøgelsen på tæt hold. Flere faktorer har betydning for kvaliteten af scanningsbillederne bl.a. afstanden mellem scannerhovedet og barnet, hvorfor livmoderens placering, tarme og fedtvæv kan være en medvirken-de årsag til billedkvaliteten. Barnets lejring i livmoderen er også afgørende. Endvidere kan det være en fordel, hvis den gravides blære ikke har været tømt én time forinden scanningen, idet vand i blæren også kan øge kvali-teten af scanningsbillederne. - Klik og læs om MR- og CT-scanning >>

Graviditeten uge for uge

UGE 1 - 12  (1. del)
1: Din mensescyklus 1. dag
2: Én uge inden ægløsning
3: Befrugtning, du er gravid
4: Ægget sætter sig fast
5: Fosteret kan nu 'ses'
6: Fosterets hjerte slår
7: Krop/ansigt tager form
8: Hovedet ses på scanning
9: Du er begyndt at tage på
10: Fra embryo til foster
11: Oftest farvel til kvalme
12: Graviditeten kan ses

 

 

UGE 13 - 28  (2. del)
13: Barnet er nu ca. 13 cm
14: Første jordemoderbesøg
15: Bukserne strammer
16: Barnet vejer ca. 125g
17: Barnet kan nu høre
18: Ofte høj maveaktivitet
19: Dreng eller pige? Kan ses
20: Nu halvvejs, vejer 400g
21: Sure opstød/halsbrand
22: Dit barn kan høre dig
23: Plukveer, vægt ca. 540g
24: Nu 30 cm, kan overleve
25: Vejer 700g, lægekontrol
26: Kan åbne/lukke øjnene
27: Du mærker liv hver dag
28: Din krop gør sig klar

UGE 29 - 40+  (3. del)
29: Barnet 37 cm/1300g
30: Ofte graviditetsgener
31: Fylder, vejer nu 1600g
32: Fødselsforberedelse, orlov
33: Tager på 200-250g/uge
34: Hvile, kroppen er klar
35: Vægt 2500g, lægekontrol
36: Barnet klar, på barsel
37: Fuldbåren, 47 cm/3000g
38: Fornemmer barnet på vej
39: Fødsel når som helst
40+ Måske i dag...?

 

 

Vægtstigning under graviditet (trimester/del)

Graviditeten inddeles i en 1., 2. og 3. trimester (del), som følger. 

  • 1. del - er fra 0-12 uger, hvor det er passende at tage 1 til 2 kilo på
  • 2. del - fra 13-28 uger, hvor det er det passende at tage 300-400 gram på pr. uge
  • 3. del - er fra 29-40 uge, hvor det det er passende med ét til tre kilo pr. måned

En vægtstigning på 10-12 kilo regnes som det normale for en gravid, der venter ét barn. Tager man som gravid mere end 600 gram på pr. uge, bør man kontakte læge eller jorde-moder for at få afdækket årsagen. Tallene herunder er Sundhedsstyrelsens anbefalinger og gælder gravide, der venter ét barn.

FØR GRAVIDITET
Undervægtige
Normalvægtige
Overvægtige

BMI (KG/M2)
Under <18,5
Mellem 18,5-24,9
Over >25

VÆGTFORØGELSE
Må tage 14-15 kg på
Må tage 10-15 kg på
Må tage 8-10 kg på

Hvor kommer vægtforøgelsen fra?

Barnet, der før fødslen vejer ca. 3.500 gram: Livmoderen vokser til ca. 900 gram. Fostervandet udgør ca. 800 gram. Moderkagen vejer ca. 650 gram. Blodmængden øges
med ca. 1.250 gram. Brysterne vokser typisk med ca. 400 gram. Fedtdepoter under huden ca. 1.700 gram. Væskeansamlinger udgør typisk ca. 2.000 gram. - Det vil sige, alt i alt en vægtstigning på 11,2 kilo, som en normal vægtforøgelse for en gravid.

Klik her og søg klinikker som tilbyder graviditetsscanning >>


1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue el. golfalbue behandles eller forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor finder man det nærmeste vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for sygehusvalg, behandlingsgaranti og ventetid?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystkræft (cancer) og hvordan er sygdommens prognose?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed og kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles hyppige smerter i nakke og skulder fysiologisk?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Hvordan foregår en gynækologisk undersøgelse og sterilisation?
20. Halsen: Bør mandlerne fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorroider behandles med salve, stikpiller el. kræves kirurgisk indgreb?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Fordele og ulemper forskellige typer apparater?
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor kan man klage over en behandling i sundhedsvæsenet?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på en korsbåndsskade og hvordan behandles den?
37. Kosmetisk øjenlågsplastik: Risiko ved at få fjernet tunge øjenlåg og poser under øjnene?
38. Lægevagt, vagtlæge: Hvor finder man lægevagten og hvornår skal man ringe 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Er fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes parforholdet i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Dækker sygesikringsbeviset hjemrejse ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og hvilke behandlingsmetoder findes der?
Tilbagetop
© Copyright 2006 myADVIZER
Design WebtempletSiteShell CMS
anonymous