Gynækologi. Om indgreb og gynækologisk underlivsundersøgelse og sterilisation

Mange kvinder oplever på et tidspunkt i tilværelsen forringet livskvalitet grundet problemer med underlivet. Det kan være i form af smerter, blødningsforstyrrelser, ufrivillig vandlad-ning, tyngdefornemmelse eller andre gener i underlivet. I dag er det muligt effektivt at be-handle mange af disse symptomer og hvor det bedste resultat opnås, hvis kvinden bliver undersøgt og behandlet så tidligt i dit sygdomsforløb som muligt.

Den gynækologiske undersøgelse

Undersøgelsen foregår på et såkaldt gynækologisk leje. En undersøgel-sesbriks er forsynet med bøjler til knæhaser eller fødder, hvor kvinden sætter sig op på briksen med enden ved kanten. Læner sig bagover og løfter benene op i bøjlerne. Lægen har nu fri adgang til at mærke og se efter på en måde, der er mest praktisk for begge parter. Den almindelige underlivsundersøgelse består af to dele: lægen kigger op i skeden ved hjælp af et såkaldt spekel og lægen føler med to fingre op i skeden. Først ser og føler lægen udvendig for at bemærke, om der er forandringer omkring kønslæberne og de tre åbninger; urinrørsåbningen, skedeåb-ningen og endetarmen. Det varer et kort øjeblik. Årsagen til at få fore-taget en gynækologisk undersøgelse kan være mange. Måske unge kvinder oplever måske deres første underlivsundersøgelse i forbindelse med rådgivning om prævention. Eller hvis kvinden har blødningsforstyrrelser, svie, kløe eller andre problemer. Eller ved smerter eller mistanke om svulst. Eller ved celleprøvetagning. Eller hvis der skal laves podninger for bakterier i livmoderhalsen (klamydia). Eller undersøg-elsen foregår som en rutineundersøgelse for at se, om alt er i orden.

Om sterilisation

Enhver kvinde, som er fyldt 25 år, og som har bopæl i Danmark, kan bede om at få foretag-et en sterilisation. Op mod 5.000 danske kvinder benytter sig af denne mulighed som præ-ventionsform, men man skal dog gøre dig klart, at hvis man senere i livet fortryder, er der ikke nogen garantier for, at passagen gennem æggelederne kan genskabes, så det er muligt at blive gravid igen. Kun hver anden af disse operationer (Refertilisation) lykkes så godt, at graviditet kan opnås. Risikoen for graviditet uden for livmoderen vil også være forøget på grund af arvæv i æggelederne efter indgrebene. Derfor skal man tænke dig godt om. Det er også vigtigt at huske på, at sterilisation beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme.

Selve indgrebet

Selve indgrebet foregår som regel i fuld bedøvelse ved en kikkertoperation. Et laparoskop, som indføres gennem en lille åbning i navlen. Gennem dette foretages overbrænding af æg-gelederne. Man møder fastende på operationsdagen til almindelig undersøgelse og herefter operation. Man kan tage hjem senere samme dag med ledsagelse. Efter indgrebet kan der være trykken i mellemgulvet og i skulderen, specielt højre. Der kan desuden være lette underlivssmerter de første par dage, som kan behandles med almindelige smertestillende tabletter. Sikkerheden mod graviditet er over 99%. Et par dages sygefravær fra arbejde vil almindeligvis være nok.

Overvejelser før sterilisation

Sterilisation er i modsætning til andre svangerskabsforebyggende metoder at betragte som en definitiv beslutning om ikke senere i livet at få børn. I et fast parforhold kan sterilisation af enten manden eller kvinden komme til overvejelse, når familien mener, den har nået sin endelige størrelse – specielt hvis der stadig er lang tid tilbage af kvindens reproduktive perio-de. Selv om sterilisation er et personligt valg, påhviler der den læge, som medvirker ved anmodning om sterilisation, en væsentlig rådgivningsop-gave, således at den endelige beslutning først bliver taget, når alle – også individuelle – aspekter er grundigt belyst. Men hverken hos kvinden eller manden har sterilisation indflydelse på hormonerne. Produktion af østro-gen og progesteron fortsætter uændret. I teorien skal menstruationscyklus således fortsætte upåvirket af indgrebet. 

Refertilisation, hvis man fortryder

Kan man fortryde? Ja - og det er der faktisk en hel del, der gør. Ændringer i ens livssituation kan betyde, at man fortryder, at man på et tidspunkt blev steriliseret. Det er muligt ved hjælp af en kikkertoperation at genskabe passagen gennem æggelederne, men der ikke nogen garantier for, at kvinden kan blive gravid igen, idet kun hver anden af disse opera-tioner lykkes så godt, at graviditet kan opnås. Chancerne for graviditet afhænger dels af kvindes alder og dels af forholdene omkring æggelederne. I stedet for refertilisation, hvor passagen gennem æggelederne forsøges genskabt ved operation, kan graviditet opnås ved kunstig befrugtning (In Vitro Fertilisation, IVF). IVF er også en mulighed ved mislykket refer-tilisation. - Klik og læs om kunstig befrugtning >>

Virker sterilisationen med det samme?

Ja, sterilisation af kvinder er effektiv med det samme. Kvinder, som af egen fri vilje og med fuld overbevisning om, at sterilisation er det eneste rigtige for hende, kan regne med at blive glade for, at det er gjort. Sexlysten vil være uændret. Ja, nogle oplever måske endda, at den bliver større, nu hvor utrygheden ved tanken om uønsket graviditet er væk for altid. Det kan være med til at styrke ikke alene det seksuelle samliv, men også samlivet som helhed. Men husk: sterilisation beskytter ikke mod sex-sygdomme.

Sterilisation af kvinden eller af manden?

Hvad bør foretrækkes? Sterilisation er at betragte som en rent personlig sag, også selv om man lever i et fast parforhold. Hvis lægen skal rådgive et par, vil en objektiv og detaljeret beskrivelse af selve indgrebet være med til at give den nødvendige afklaring. Selv om sterilisation er at be-tragte som en definitiv beslutning om ikke at få børn senere i livet, bør chancen for refertilisation dog også tages med i betragtning. - Klik her
og læs om sterilisation af mænd >>

Gynækologisk udskrabning

Med en gynækologisk udskrabning undersøger man, om der er sygelige forandringer i liv-moderhulens slimhinde. En udskrabning foretages normalt i lokalbedøvelse i forbindelse med den gynækologiske undersøgelse. Det kan dog i enkelte tilfælde være hensigtsmæssigt at udføre udskrabningen i fuld bedøvelse, hvis du f.eks. har en meget snæver livmoderhals eller hvis der samtidig skal fjernes en polyp. Hvis dit blødningsmønster ændrer sig, kan det enten skyldes hormonforstyrrelser eller en godartet eller ondartet lidelse på livmoderhalsen eller inde i selve livmoderhulen. For at kunne stille en korrekt diagnose bliver gynækologen nødt til at foretage en udskrabning for at undersøge slimhinden nærmere ved en mikrosko-piundersøgelse. Derfor sker det jævnligt, at kvinder med blødningsforstyrrelser får foretaget en udskrabning. Gælder især ældre kvinder, som begynder at bløde igen efter overgangs-alderen, også kaldet den postmenopausale blødning.

Klik her og søg speciallæger som tilbyder gynækologisk behandling >>