Kronekonto

Hårtab. Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?

Et menneske har mellem 80.000 og 120.000 hår på hovedet. Det præ-cise antal, hvilken type hår og farven er genetisk bestemt. Hovedfor-målet med håret er at isolere de små blodførende kapillarer der re-gulerer kropstemperaturen. Alder, arveanlæg og hormonmængden i kroppen er de tre hovedfaktorer, der spiller ind, når hårvæksten op-hører. Stress, graviditet og kosten kan også have en vis indflydelse. Mandligt hårtab (androgen alopeci) er dog den almindeligste form for hårtab, og skyldes en arveligt betinget overfølsomhed for mandligt kønshormon. Men også kvinder kan lide af mandligt hårtab, især hvis skaldethed er meget udbredt blandt mændene i familien. Den kvinde-lige variant er som regel begrænset til toppen af hovedet og udvikles kun sjældent til total skaldethed. Hos mænd er arveligt betinget hårtab, også kaldet mandligt betinget hårtab, årsag til mere end 95% af alt hårtab. Hårtab betinget af sygdomme i hoved-bunden eller som følge af hormonforstyrrelser er derimod sjældne. Det almindelige mandligt betingede hårtab kan behandles på flere forskellige måder. Man kan enten vælge lokalbe-handling, medicinsk behandling eller kirurgisk rekonstruktion (hårtransplantation).

Hvordan opstår mandligt hårtab?

Nogle mænd har områder i hovedbunden, der er særligt følsomme over for det mandlige kønshormon, der cirkulerer i blodet på alle mænd. Kønshormonet får hårsækkene, hvorfra hårene gror, til at skrumpe. Til sidst bliver hårsækkene så små, at de hår, der tabes, ikke bliver erstattede. Hårsækkene er stadig i live, men kan ikke magte deres opgave længere. Tilstanden starter i 20-30 års alderen og følger et karakteristisk mønster. Først udvikles der høje tindinger, så hårgrænsen i svære tilfælde bliver m-formet. De tilbageværende hår er ofte finere og gror ikke så hurtigt som før i tiden. Efterhånden bliver håret også tyndt på top-pen af hovedet, og til sidst når de to vigende hårgrænser sammen, og den karakteristiske skaldede isse med den hesteskoformede hårkrans om hovedet er opstået.

Kan mandligt hårtab forebygges?

Tendensen til mandligt hårtab er genetisk betinget, og har man de følsomme områder i hår-bunden, vil man i større eller mindre grad tabe håret. Lægen kan tilbyde medicinsk behand-ling, som hos nogle kan forbedre udsigten. Imidlertid rammer hårtab en meget stor del af den mandlige befolkning. Reaktionerne blandt de berørte er i sagens natur vidt forskellige. Du kan acceptere det som det helt naturlige fænomen, skaldethed er. Måske kan du ligefrem vende din skaldethed til din fordel ved at rage det resterende hår af hovedet. Du kan prøve at camouflere pletten med det tilbageværende hår eller med en toupé. Du kan prøve medi-cinsk behandling eller du kan få foretaget en hårtransplantation. Generelt betragtes skaldet-hed ikke som en sygdom. Ønsker du derfor at forsøge at genvinde hårpragten vil du i de fleste tilfælde selv skulle betale for hele den langvarige og dyre affære.

Lægemidler der måske kan bremse yderligere hårtab

Der er i Danmark godkendt 2 præparater til behandling af almindeligt mandligt hårtab. Det drejer sig dels om en tablet (Propecia) og dels om en opløsning (Regaine). For begge præparater gælder at de skal an-vendes dagligt og i mindst i 6-12 måneder før man kan vurdere om de virker. Virker de skal de anvendes regelmæssig hver dag så længe man ønsker at opretholde en virkning. Man kan således ikke stoppe en periode uden at hårtabet atter vil vise sig efterfølgende. Bedst effekt opnås når behandlingerne påbegyndes ved de tidligste tegn på udtynding af behåringen. 
Regaine styrker de svage hårsække og stimulerer dem til at producere nye hårstrå. Der
ses en stabilisering af hårtabet hos 4 ud af 5 brugere. Herudover oplever en mindre del af brugerne en genvækst af håret. - Regaine (minoxidil) >> kan købes på apoteket uden recept og er til behandling af tidligt indsættende og udtalt hårtab.

REGAINE, er en opløsning der fås i håndkøb. Midlet bevirker nogen grad af genvækst af hår hos op til 25 pct. af de mænd, der bruger midlet, og kan bremse hårtabet med op mod 90 pct. Generelt må det siges, at du har størst chance for at få gavn af midlet hvis: Du er ung og under 30 år. Du først er begyndt at tabe håret inden for de sidste fem år. Du ikke er fuld-stændig skaldet. Du ikke er skaldet i tindingerne. Hudlægen kan kombinere behandlingen med andre midler og dermed opnå et bedre resultat hos nogle. - Regaine mod hårtab fås på Apoteket og i Matas >>

Tabletten Propecia, der kun fås på recept er for nylig blevet godkendt til behandling af hår-tab. Tabletten virker ved at hæmme omdannelsen af mandligt kønshormon til det hormon, der sandsynligvis er direkte ansvarlig for hårtabet. 86 pct. af brugerne i de indledende un-dersøgelser fik ny hårvækst. Midlet har dog hos enkelte brugere betydet nedsat sexlyst. Pro-pecia kræver, at din læge udskriver en recept til dig. Prisen for en måneds behandling er ca. 390 kr. Der er ikke tilskud til behandlingen.

Kirurgisk hårtransplantation

Hvis man virkelig ønsker at genskabe hårpragten, er kirurgi den ene-ste virkelig sikre løsning. Om du er egnet til hårtransplantation afhæn-ger desuden af din alder, hårfarve, arten af hårtab, om du har lige el-ler krøllet hår og så videre, men samtidig er valg af operationsteknik afgørende for hvor vellykket en hårtransplantation bliver. Der findes mange forskellige metoder hvorved man kan transplantere hår. Nogle læger transplanterer kun follikulære enheder bestående af 1 til 2 hår, mens andre laver mini eller micro transplantater som indeholder 1-4 hår. På en række klinik-ker og privathospitaler anvendes en teknik hvor alle hår til transplantation udskæres indivi-duelt under et mikroskop. De enkelte hårfollikler skæres i grupper på 1-4 hår og transplan-teres derefter til huden på transplantationsstedet. Det kan enten være enkelthår, snit hvor der ligger 2-3 hår på linie eller egentlige grupper med 4-5 hår, afhængigt af donorstedets beskaffenhed og hvortil der skal transplanteres. På grund af den individuelle udskæring af hårene er det muligt at placere dem mere naturligt og tættere sammen end ellers. Det ende-lige resultatet bliver derfor et blødere og mere naturligt udseende transplantat, som kun en professionel vil kunne genkende. Det endelige resultat af en hårtransplantation, vil du først kunne se efter 6-9 måneder.

Laserbehandling mod hårtab

I lande som USA og Sverige anvendes laserlys i nogen udstrækning til stimulering af væv. Herunder også til fremme af hårvækst, hvor hårlaseren stimulerer hårbunden og øger blod-cirkulationen til hårsækkene således, at disse kan producere flere hårceller. Strålerne fra laseren virker i hårbunden, men påvirker ikke andet væv i dybden, og der er ingen bivirk-ninger ved behandlingen. Laserlyset medfører en fotokemisk reaktion i cellerne, og den stimulering medfører en øget energiproduktion. Resultatet skulle være, at hårcellernes op-rindelige funktion genoprettes, blodcirkulationen og næringsoptag øges, og der dannes kraftigere hår, som vokser hurtigere. Behandlingen giver bedst resultater på et tidligt stadie af hårtab, hvor der endnu findes svækkede hårsække, laseren kan stimulere. Hver behand-ling er af 15 minutters varighed. Behandlingerne kan ikke mærkes. Man køber en behand-lingspakke, der strækker sig over et år. I de første uger modtager man flere behandlinger
i tæt forlængelse af hinanden, således at stimulationen sættes i gang. Behandlingerne fort-sætter derefter i et år, og resultater opnås i de fleste tilfælde indenfor 3-6 måneder. Behand-ling med hårlaser er endnu ikke særlig udbredt her i landet.

Forundersøgelse og behandlingsprognose

Det er vigtigt med en forundersøgelse og behandlingsprognose før en evt. behandling ind-ledes. Ved en forundersøgelse kan man få svar på hvad problemet er, om klinikken kan hjæl-pe, eller om der er noget, som man selv kan gøre ved problemet eller måske kan klinikken henvise til anden relevant behandling.

Klik her og få kosmetiske behandlinger finansieret med HELSEkonto >>


1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue el. golfalbue behandles eller forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor finder man det nærmeste vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for sygehusvalg, behandlingsgaranti og ventetid?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystkræft (cancer) og hvordan er sygdommens prognose?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed og kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles hyppige smerter i nakke og skulder fysiologisk?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Hvordan foregår en gynækologisk undersøgelse og sterilisation?
20. Halsen: Bør mandlerne fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorroider behandles med salve, stikpiller el. kræves kirurgisk indgreb?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Fordele og ulemper forskellige typer apparater?
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor kan man klage over en behandling i sundhedsvæsenet?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på en korsbåndsskade og hvordan behandles den?
37. Kosmetisk øjenlågsplastik: Risiko ved at få fjernet tunge øjenlåg og poser under øjnene?
38. Lægevagt, vagtlæge: Hvor finder man lægevagten og hvornår skal man ringe 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Er fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes parforholdet i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Dækker sygesikringsbeviset hjemrejse ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og hvilke behandlingsmetoder findes der?
Tilbagetop
© Copyright 2006 myADVIZER
Design WebtempletSiteShell CMS
anonymous