Hæmorider. Kan man selv gøre noget eller kræves medicinsk/kirurgisk behandling?

Hæmorider (tumores haemorrhoidalis) er en slags blodfyldte åreknuder, som sidder i og omkring endetarmsåbningen. Hæmorider kan være indre, ydre eller både indre og ydre. Det er en hyppig tilstand, som er godartet (bliver ikke til kræft), men kan give en del gener. Over halvdelen af befolk-ningen vil på et tidspunkt af deres liv få gener fra hæmorider - det er altså ganske almindeligt og helt ufarligt. Hæmorider kan opstå i forbindelse med bl.a. forstoppelse og hård afføring, overvægt og graviditet, men der er og-
så en arvelig tendens. Hæmorider kan behandles med stikpiller, creme el-ler ambulant. - Gravide med hæmorider oplever oftest, at hæmoriderne forsvinder igen, når barnet er født.

Hvad kan gøres ved hæmorider?

Milde tilfælde: Det er vigtigt at undgå hård mave, og man skal derfor drikke rigeligt, og evt. gøre brug af milde afføringspræparater. Et råd, er at spise HUSK eller MAGNESIA for at få en mere lind afføring og spis så ellers fiberrigt. I milde tilfælde kan hæmorider behandles med afføringsmidler, stikpiller fx PROCTOSEDYL, creme eller salve ligesom helseproduktet mild enebærsalve også kan hjælpe ved hæmorider. Det samme er Xylocain salve. På apoteket kan du købe HÆMOREX salve >> der netop er en salve til brug ved hæmorider, rifter, kløe og andet ubehag omkring endetarmsåbningen. HÆMOREX salven, er kløestillende, desin-ficerende og indeholder hverken parfume, farvestoffer eller konservering. 
Svære tilfælde: Her kan lægen, skyde en stram gummielastik ind over hæmoriden til dens rod og lukke for blodet eller også kan hæmorider behandles ved opera-tion. Hæmorider forløber godartet. Der er således ikke risiko for udvikling af kræft, og oftest går hæmoriderne i sig selv igen, hvis man eliminerer risikofaktorerne. Det vil sige, holder af-føringen blød, og undgår at sidde for længe på toilettet og presse, for at få afføringen ud.

Blod i afføringen

Blod i afføringen skyldes en blødning fra tarmen. Hæmorroider, rifter, kronisk tarmbetændel-se og svulster i tarmen er de hyppigste årsager til blod i afføringen. Første gang du opdager blod i afføringen, bør du kontakte din læge. Har du både mavesmerter og blod i afføringen, skal du ringe til lægen med det samme. Blod i afføringen kan være tegn på alvorlig sygdom fx kræft eller kronisk betændelse i tarmen. Som oftest kan en kronisk betændelse i tarmen 
behandles med receptpligtig medicin. Men i langt de fleste tilfælde vil blod i afføringen dog være tegn på noget mindre alvorligt som hæmorroider eller rifter i endetarmen.

Symptomer på hæmoride (hæmorroide)

Symptomer på hæmorider kan være både smerter, svie, kløe, slimafgang og ikke mindst svag eller kraftigere blødning fra endetarmen, som gør det svært at holde huden omkring endetarmsåbningen ren. Blødningen er hyp-pigst lidt frisk blod i afføringen eller på toiletpapiret. Af og til kan der ses kraftigere blødning (kummesprøjt). Det ser dramatisk ud, men drejer sig
om ret beskedne mængder blod. Større hæmorider kan ved afføring pres-ses ud gennem endetarmsåbningen og atter smutte op efter endt afføring.
I svære tilfælde ses konstant fremfald af hæmoriden. En fremfaldende hæmoride kan af-klemmes, hvorved der opstår betydelig hævelse og kraftige smerter (indeklemt hæmoride). Konstante smerter gennem flere timer eller dage bør medføre undersøgelse snarest muligt.

Undersøgelse for hæmorider i svære tilfælde

Grundlæggende er hæmorider godartede, men alligevel generende. Under-søgelse for hæmorider sker ved, at lægen føler op i endetarmen og deref-ter foretage en anorektoskopi, det vil sige en kikkertundersøgelse af den nederste del af tarmen. Har der været blødning, foretages typisk også kik-kertundersøgelse højere op i tarmen (sigmoideoskopi), fordi blødning kan være tegn på en polyp eller sygdomme i tarmen. Hæmorider inddeles i fire sværhedsgrader:

• Grad 1: Hæmoriderne sidder indvendig, og giver blødning.
• Grad 2: Hæmoriderne falder ud ved afføring, og glider tilbage af sig selv igen.
• Grad 3: Hæmoriderne glider ikke tilbage efter afføring, men kan skubbes på plads.
• Grad 4: Hæmoriderne hænger altid udenfor endetarmsåbningen, der kan komme sår.

Behandling af hæmorider grad 1 & 2: Klares ofte ambulant hos en speciallæge ved hjælp af den såkaldte ’elastikmetode’ (thd), hvor der skydes et stramt gummibånd ind over hæmori-derne til deres rod. Derved standses blodfylden i hæmoriderne, som visner og falder af efter to til fire dage. Ofte en behandling, der skal gentages med nogle ugers mellemrum. Behand-ling af grad 3 & 4: Hæmorider af denne sværhedsgrad kan kun behandles ved operation.

Kirurgisk behandling af hæmorroider. Thd eller Stapler?

Den nyeste form for kirurgisk behandling af hæmorider hedder Transanal Hæmoride Dearterialisation, THD. Det nye med THD-behandling er, at helingsprocessen er smertefri, at den udføres ambulant, at den kan udføres uden eller med bedøvende salve, at man som patient er tilbage i fuldt vigør efter 1-2 døgn. Kort beskrevet kan THD forklares ved, at kirurgen lokalise-rer hæmoriderne, og snører arterierne med kirurgisk tråd. Herved forhind-rer man blodtilførslen og udposningen trækkes sammen og forsvinder. Dvs. de indvendige blodkar ned til hæmoriderne aflukkes, og blodtilførslen til hæmoriderne stoppes. I løbet af kort tid skrumper hæmoriderne ind, og på denne måde undgår man at skære hæmoriderne bort. Operationen er et minimalt indgreb og efterlader ingen sår, hvorfor der sædvanligvis er meget få smerter efter en THD-operation. Halvdelen af patienterne beskriver ingen som helst smerter dagen efter operation, medens 5% har behov for lette smertestillende tabletter efter operationen. I sjældne tilfælde kan smerterne vare flere uger. Metoden er gennemprøvet på et større antal patienter fra 2000 til 2004, og den har vist sig at være effektiv i ca. 90% af tilfældene, hvilket er højere end den såkaldte Stapler metode, hvor hæmoriderne skæres bort. Hos de sidste 10% vil yderligere hæmorideoperation af og til være nødvendig. Er der tale om større hæmorider, der evt. også inddrager huden omkring endetarmsåbningen, væl-ger man oftest en kirurgisk behandling af hæmoriderne i bedøvelse.

Heling efter operation

Hvis man er blevet opereret med den klassiske metode, vil der være åbne sår ved endetarmen i fire til seks uger efter operationen. I den første del af perioden vil man normalt have brug for smertestillende medicin, og sårene skal holdes rene med vand (bruser). Ved ’stapler-metoden’ kan man som regel tage hjem samme dag, som operationen er udført. Det anbefales at man tager smertestillende medicin (gigtmedicin og panodil) i de første fem dage for at undgå smerter ved afføring. Derudover er det vigtigt at undgå træg mave. Det gøres ved at røre sig, drikke rigeligt, spise meget frugt og grønt samt eventuelt supplere med et fiberprodukt. Efter operationen skyl-les såret et par gange dagligt med håndbruser. Det er vigtigt at holde af-føringen lind indtil såret er helet, hvorfor der ofte tilbydes et afføringsmid-del (magnesia el. laktulose). Efter udskrivelsen kan spises almindelig kost. Ved tendens til hård afføring, bør denne fremover reguleres med fx "HUSK" og rigelig væske. Ved begge typer operation kan man bløde lidt fra endetarmen de første dage. Hvis blødningen tager til, bør man søge læge. Uanset om man er blevet opereret med den ene eller anden metode kan resultatet først endeligt afgøres tre måneder efter operation.

Klik her og søg speciallæge og privatklinikker som behandler hæmorider >>