Halsen. Bør mandlerne fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?

Halsbetændelse og dårlig ånde skyldes næsten altid infektion i mandlerne. Har man ofte hals-betændelse eller dårlig ånde hjælper det derfor at få fjernet mandlerne. Desuden kan mand-lerne ofte blive så store, at de delvis lukker for luftpassagen, så man må trække vejret gen-nem munden. Dette irriterer slimhinderne og kan medføre snorken. Hos børn og unge kan man normalt fjerne mandlerne uden gener, men hos voksne der har passeret de 30 år kan man i nogle tilfælde få en varig irritation i svælget (halskatar).

Om mandlerne (tonsils - tonsiller)

Mandlerne (tonsils) sidder bagtil i svælget mellem den forreste og den bageste ganebue og er opbygget af lymfatisk væv. I menneskets før-ste leveår spiller mandlerne en rolle i udviklingen af immunforsvaret. Med tiden forsvinder mandlernes funktion og immunforsvaret bliver derfor ikke svækket, hvis man fjerner mandlerne. Når der er betæn-delse i mandlerne, taler man om halsbetændelse - en infektion som både kan skyldes virus og bakterier. Ved den akutte halsbetændelse
er det kun den bakterielle type, man kan behandle med antibiotika. 
Børn har en øget tendens til at få store mandler, hvilket giver problemer i form af snorken, søvnapnø og besvær med vejrtrækningen. Desuden kan der gå betændelse i mandlerne, enten i form af streptokokker, som giver halsbetændelse, eller virusinfektion som giver smerter i halsen og hævede mandler.

Hvorfor fjerne mandlerne?

Mandlerne kan blive så store, at de påvirker vejrtrækningen. Søvnen kan ledsages af kraftig snorken eventuelt med vejrtrækningspauser, dårlig søvnkvalitet og ledsagende dagtræthed. Store mandler kan ud-over vejrtrækningsbesvær og snorken medføre spisevanskeligheder
og give anledning til ”snøvlende” tale. Andre årsager til at fjerne mandlerne, er tilbagevendende, akutte febrile, halsbetændelser. En anden infektionstype er den såkaldte halsbyld, som ligeledes kan væ-re baggrund for operation. Kronisk halsbesvær, kronisk betændelse i mandlerne, "propper" i mandlerne er mere usikre og relative indika-tioner for at fjerne mandlerne. I disse situationer vil øre-næse-hals-læger være tilbageholdende med at anbefale operation. Mistanke om kræft i mandlerne er heldigvis en sjælden årsag til operation. - Figur: Tonsil: Mandler. Adenoids: Polypper.

Hvordan fjernes mandlerne?

Fjernelse af mandlerne foretages i fuld bedøvelse, det vil sige, at man sover under hele operationen. Hos børn vil man ofte samtidig fjerne polypperne. Man kan som oftest tage hjem allerede 2-3 timer efter operationen, men må alligevel regne med 1-2 ugers fravær fra ar-bejdet efterfølgende. Samtidig skal man undgå fysisk anstrengelse,
og ikke indtage alkohol og helst ikke ryge. Man skal forvente smerter efter operationen, ofte smerter der stråler op mod ørerne. Mange patienter vil være generet af sejt slim i munden. Det afhjælpes meget naturligt ved at drikke. Det er ikke ualmindeligt, at det gør ondt, når man drikker, men det er vigtigt, at fortsætte med rigelig væskeindtagelse. Det lindre at sutte på isterninger.

Efter operation af mandler

Det gør altid ondt i halsen efter operationen, hvorfor man vil have behov for smertestillende medicin i dage, måske op til 1-2 uger efter operationen. Tag gerne både Panodil i kombina-tion med et andet smertestillende middel f.eks. Xefo - det lindrer godt. Præparater som indeholder acetylsalicylsyre f.eks. Magnyl skal undgås, da de øger risikoen for blødning. Der er oftest let temperaturstigning på aftenen efter operationen. Feberen er normalt borte næste morgen. Såfremt dette ikke er tilfældet, bør egen læge eller klinikken kontaktes. Tag altid smertestillende før sovetid de første par dage. - Kost: Start med kold flydende spise. Der-efter blød mad, ikke for varm fx mosede kartofler, grøntsager, ris, spaghetti, pasta, hakket kød, æg, franskbrød uden skorpe, grød m.m. En kost, der tilrådes én uge efter operationen. Undgå sodavand og spiritus i 2 uger - øger risikoen for blødning.

Forkølet eller ondt i halsen?

Når man har ondt i halsen, er det så fordi, at halsen bliver udsat for kulde? Nej. Ondt i halsen eller halsbetændelse har ikke noget med kulde at gøre. Man kan få ondt i halsen, uanset om det er sommer el-ler vinter. De almindeligste årsager til ondt i halsen: Halsbetændelse, Forkølelse, Influenza, Halsbrand og Kyssesyge. De første tegn på for-kølelse er ofte hæshed og en øm hals, der for det meste kureres ved hjælp af sugetabletter fx Hexokain sugetabletter >> der indeholder to virksomme stoffer: Benzocain virker smertestillende og lindrer den ømme hals, mens Klorhexidin desinficerer mund og svælg for de mikroorganismer, der kan være årsag til smerterne. Sugetabletterne er sukkerfrie med en mild smag af menthol. - Klik Nycomed microsite om forkølelse >>

Om halsbetændelse (Tonsillitis)

Halsbetændele kan skyldes både virus og bakterier, men skyldes of-test en virus, der ikke behandles med penicillin. Lægen afgør ved en podning fra halsen, om halsbetændelsen skyldes bakterier, og du der-for skal behandles med penicillin. Halsbetændelse er primært lokalise-ret til mandlerne og det omgivende væv. Halsbetændelse er dels en sygdom i sig selv, men ses også som led i andre sygdomme, f.eks. influenza og kyssesyge. Halsbetændelse rammer ofte børn og unge, men kan optræde i alle aldre. Karakteristiske tegn på halsbetændelse er ondt i halsen og synkesmerter. Hvis sygdommen skyldes en bakte-rie, behandles den med antibiotika. Forløbet er oftest godartet. Strep-tokokker behandles med penicillin, i tilfælde af penicillinallergi med erytromycin. Halsbetændelse udløst af virus behandles ikke. Halsbe-tændelse hos børn og unge kan også være et symptom på andre syg-domme fx skarlagensfeber, difteri og kyssesyge (mononucleose). Mild halsbetændelse forekommer også sammen med influenza, mæslinger og lungebetændelse.

Om kyssesyge (Mononukleose)

I modsætning til almindelig halsbetændelse, som skyldes betændelse i mandlerne med bak-terier, skyldes kyssesyge et virus, som spredes i hele kroppen (Epstein-Barr virus). Sygdom-men smitter ved overførsel af spyt fra en person til en anden for eksempel ved kys, deraf 
betegnelsen "kyssesyge". Smitten kan også ske indirekte, blandt andet ved luftbårne dråber. Fra man er smittet med Epstein-Barr virus, går der 30-50 dage, før symptomerne begynder at vise sig. Virusset inficerer de hvide blodlegemer i lymfen (lymfocytter)
og medfører hævelse af lymfeorganerne. Kyssesyge rammer især un-ge i alderen 10-25 år. Op til sygdomsudbrud kan der være en periode på én til to uger, hvor man har influenzalignende symptomer fx hals-betændelse, hævede mandler, feber, udtalt træthed, muskelsmerter, hovedpine, svedtendens, mavesmerter, hævede og ømme lymfeknu-der på halsen, under armhuler og i lysken, leveren kan være forstørret og man kan få udslet. Lægen stiller diagnosen ved hjælp af blodprøver og halspodning. Behandlingen består i at lindre generne fx hvile, rigelig væske, varme drikke. Langsom opstart på sport, skole og arbejde ved tegn på bedring samt ved at undgå fysisk og psykisk stress. Forløbet er sædvanligvis godartet. Smerter kan lindres ved hovedpinetabletter med Paracetamol fx Panodil eller Acetylsalicylsyre fx Kodimagnyl. Kyssesyge varer normalt to til fire uger og er ikke problematisk. Enkelte vil opleve et læn-gere forløb. Der findes ikke effektive behandlinger mod infektion med Epstein-Barr virus. 
Forholdsregler er svære at tage, da man kan være smittebærer uden symptomer i op til 1½ måned. Dårlig ånde og den ofte grimme lugt fra munden kan behandles med penicillin, idet den skyldes bakterievækst på mandlerne. - Har man én gang haft mononukleose, har man livslang immunitet og kan ikke blive smittet igen.

Klik her og søg privatklinik eller øre-næse-halslæge >>