Hjerte (organ). Kan man blive behandlet for hjertesygdomme på privathospital?

Ja, det er muligt at blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospitaler og private klinikker, der er et supplement til det offentlige sygehusvæsen inden for de områder, hvor der forekommer lange vente-tider. Det betyder blandt andet, at patienter, der må vente mere end én måned på behandling i det offentlige, kan vælge at lade sig behandle på private sygehuse og klinikker i Danmark eller på sygehuse i udlandet. 
Herunder også for hjertesygdomme, hvor mange former for behandling af hjerte-kredsløbslidelser forestås på private klinikker bl.a. optimering af medicinsk behandling. Mere komplicerede procedurer som f.eks. bypass-operation eller ballonudvidelse udføres på enkelte privathospitaler.

Hjerte-kar systemet

Omkring 70 gange i minuttet, eller næsten 3 milliarder gange gennem livet, trækker hjertet sig sammen og pumper blodet ud til kroppen. Kredsløbet forsyner kroppen med ilt og fjerner affaldsstoffer. Hjertet selv får blod fra de to kransarterier (koronararterier). Det er i disse blodkar, at en blodprop i hjertet rammer. Kardiologi er betegnelsen for sygdomme i hjerte og kredsløb. Herunder hører sygdomme i kranspulsårer, uregelmæssigheder i hjertets "elektri-ske system", sygdomme i hjerteklapperne og hjertepumpesvigt samt blodtryksforhøjelse. 
Der kan være mange årsager til hjertesvigt, og det er vigtigt at være opmærksom på advar-selssignalerne.

Forstyrrelser af hjerterytmen

Alle har oplevet følelsen af, at hjertet kortvarigt løber stærkt, eller at det springer et slag over. Det er der ikke noget unormalt i, men 2-4 pct. af befolkningen over 60 år og ganske få under 60 år har forstyrrelser i hjer-terytmen, der kræver behandling. Rytmeforstyrrelserne kan opstå på grund af forskellige fejl i ledningssystemet, og behandlingen er afhængig af, hvilken fejl det drejer sig om. Symptomer på forstyrrelser i hjerteryt-me kan være hjertebanken, svimmelhed eller besvimelser. Rytmeforstyr-relserne kan i sjældne tilfælde være livstruende. Der findes flere forskellige former for hjer-terytmeforstyrrelser f.eks. ekstraslag, langsom hjerterytme og hurtig hjerterytme, herunder forkammerflimren/ atrieflimren eller –flagren. Det er helt normalt, at hjertet slår ekstraslag. De fleste af os mærker dog ikke meget til ekstraslagene, mens nogle mærker dem hver gang. Ubehaget ved ekstraslagene eller antallet af dem kan være så stort, at man skal be-handles med medicin. - Klik her og se Hjerteforeningens 15-30 sekunders filmklip >>

Hjertesvigt

Svækkelse af hjertet (hjertesvigt) er ikke en sygdom som sådan. Ordet "hjertesvigt" er en betegnelse for de symptomer der opstår, når hjertet af en eller anden grund fungerer dårligt. Mange forskellige hjertesygdomme kan give hjertesvigt. Det vigtigste symptom på hjerte-svigt er åndenød og ophobning af væske i kroppen. Hvis det er venstre hjertekammer, der er svækket, ophobes der væske i lungerne. I værste fald kan man drukne af væskeophob-ningen. Hvis højre hjertekammer svækkes, ophobes væsken i benene, leveren og maven. Det giver hævelse i benene, og kan give alvorlige funktionsforstyrrelser. Årsager til hjerte-svigt kan blandt andet være kranspulsåreforsnævring, blodprop i hjertet, sygdom i hjerte-klapperne eller infektion i hjertet (endocarditis). Behandlingen består fortrinsvis i at drive væsken ud af kroppen med vanddrivende midler. Desuden skal den hjertesygdom, som er skyld i svækkelsen af hjertet, naturligvis behandles hvis det er muligt.

Blodtryksmåling og forhøjet blodtryk

Næsten hver 20. dansker har for højt blodtryk. Nogle tror, at blodtrykket er normalt, hvis blot det systoliske blodtryk er mindre end 100 + éns al-der. Det er gammel overtro. Blodtrykket måles i en enhed: millimeter kviksølv (mmHg) og angives med to tal, for eksempel 120/70 (120 over 70). Det højeste tryk kaldes det systolisk blodtryk (slagtrykket), og det laveste tryk kaldes det diastoliske tryk (hviletrykket). Forhøjet blodtryk 
defineres som et blodtryk, der vedvarende er højere end 140/90 mmHg. 
Problemet med højt blodtryk er ikke så meget trykket i sig selv, men at det medfører øget risiko for blodprop i hjertet, hjertesvigt og slagtilfælde i form af hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Forhøjet blodtryk kaldes også hypertension. Hvis blodtrykket er højere end 140/90 mmHg (140 over 90), har man forhøjet blodtryk. - Find på Hjerteforeningens hjemmeside godkendte blodtryksmålere til privat brug fx KIVEX UA-767 Plus der kan købes hos Foreningen eller i Matas >>

Blodprop i hjertet

Blodforsyningen afbrydes. Nogle tror, at en blodprop i hjertet er en klump der sætter sig fast inde i hjertet. Det er ikke rigtigt. Man kan ikke få en blodprop, der er så stor at det indven-dige af hjertet blokeres. Blodprop i hjertet er i virkeligheden en blodprop i kranspulsårerne - de små arterier, som forsyner hjertemusklen med iltet blod. Der er to grunde til at en blod-prop i hjertet er alvorligere end andre steder i kroppen. For det første er resten af kroppen direkte afhængig af hjertets funktion, så konsekvenserne er mere omfattende end normalt. For det andet regenerer hjertets væv kun langsomt. En blodprop i hjertet kaldes også Akut Myokardie Infarkt (AMI). Infarkt betyder at blodforsyningen afbrydes.

Åreforsnævring

Åreforsnævring er årsag til blodpropper. Åreforsnævring er en formind-skelse af blodårernes indvendige diameter. Sygdommen opstår i langt de fleste tilfælde, ved at der sker en aflejring af kolesterol på indersiden af blodårerne. Rygning, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol gør årefor-snævring værre og hyppigere. Enhver blodåre forsyner et bestemt væv med blod. Når en blodåre forsnævres, får blodet vanskeligere ved at strømme igennem den. Dermed bliver iltforsyningen til vævet forringet, og det vil fungere dårligt. Særligt i kranspulsårerne er åreforsnævring farlig, fordi det er krans-pulsårerne, der forsyner hjertet med blod. Åreforsnævring er en betingelse for at danne blodpropper. Det er med andre ord næsten umuligt at få en blodprop, hvis man ikke har åre-forsnævring først. Åreforsnævring kaldes også åreforkalkning. Egentlig en misvisende beteg-nelse, fordi forsnævrede årer normalt først kalker til efter 20-30 år. Man kunne til gengæld med god ret kalde sygdommen for åreforfedtning, eftersom sygdommen er konsekvent for-bundet med aflejring af kolesterol i blodårerne. Men åreforfedtning er ikke et ord, der har vundet indpas. - Klik og læs evt. om forsnævring af halspulsåren >>

Sygdom i hjerteklapperne

Hjertet forstørres, og blodforsyningen risikerer at hæmmes. Der sidder fire hjerteklapper i hjertet. De fungerer som en slags ventiler, der sørger for at blodet løber den rigtige vej. Der findes to typer af hjerteklapsygdomme - Tenose: Hjerteklappen er sammenvokset (og i nogle tilfælde forkalket). Den kan ikke åbne ordentligt, så blodet har svært ved at passere gennem hjertet. - Insufficiens: Hjerteklappen er utæt, så en del af blodet løber baglæns i stedet for fremad. Begge typer hjerteklapsygdomme gør hjertet mindre effektivt, så det skal arbejde hårdere for at få blodet til at løbe rundt. Efterhånden vil hjertet blive forstørret. Det kan give problemer med blodforsyningen til hjertet, selv med normale kranspulsårer. Man kan så få hjertekrampe (angina pectoris), et symptom der ellers mest ses i forbindelse med kranspulsåre-forsnævring. I nogle tilfælde kan man få hjerteflimren. Hjertet kan til sidst blive så overbelastet, at man får hjertesvigt. Behandlingen af hjerteklapsygdomme består i medi-cinsk behandling eller operation.

Bypass operation

Hvert år får omkring 3500 danskere foretaget en bypass operation, der oftest er en operation som udføres når hjertets kranspulsårer forsnævres et eller flere steder, så blodet ikke kan passere og der derved kommer
for lidt blod til hjertemusklen kan en bypass operation være løsningen. 
Bypass betyder at "passere forbi" og formålet er at blodet passere forbi
- og ikke igennem - en eller flere forsnævringer i hjertets kranspulsåre.
Én metode er at tage en ekstra blodåre, eksempelvis en vene fra benet, som i den ene ende sys på hovedpulsåren, mens den anden ende sys på kranspulsåren neden for det forsnævrede sted. En anden metode er, at flytte en pulsåre, mammaria, som findes på indersiden af brystkassen. Dens opgave er fra naturens hånd at forsyne hud og muskler i brystkas-sen med blod, men den kan undværes i denne funktion, så pulsåren i stedet kan syes på kranspulsåren neden for det forsnævrede sted. Som noget nyt anvender man også en puls-åre fra armen.

Ballonudvidelse kranspulsåren

Formålet med behandlingen er at udvide en eller flere forsnævringer af kranspulsårerne i hjertet. En forsnævring består af kolesterolaflejringer, bindevæv og evt. kalk. Ved behand-lingen placeres en lille ballon i den forsnævrede kranspulsåre. Ballonen fyldes med væske ved højt tryk, hvorved kranspulsåren udvides på det forsnævrede sted. I mange tilfælde vil det derefter være hensigtsmæssigt at indsætte en stent - dvs. et rørformet metalnet, der medvirker til at holde den udvidede kranspulsåre åben. Her bliver stenten siddende, og efterhånden vokser et lag celler hen over metaltrådene svarende til de celler, der normalt beklæder karrets indervæg. Hele ballonudvidelsen varer fra en ½ til 3 timer, alt efter syg-dommens alvor. I mindre end én pct. af tilfældene opstår der komplikationer, som bl.a. kan føre til en akut by-pass operation. Efter stentbehandlingen behandles patienten med blod-propforebyggende medicin op til en måned. For ca. 90% af PTCA-behandlede patienter er resultatet af indgrebet godt og smerterne forsvundet. Men i hvert 4. tilfælde forsnævres blodåren igen inden for et år efter indgrebet, og en gentagelse af behandlingen - eller en
bypass operation kan derfor blive nødvendig.

Klik her og søg klinikker og privathospitaler som behandler hjertesygdomme >>