Ny hofte. Hvordan sker isætning af hofte-led og hvor lang er indlæggelsestiden?
Slidgigt er den mest almindelige årsag til, at der er behov for at indsætte et kunstigt hofteled. Slidgigt i hofteleddet er en almindelig lidelse, som man ikke med sikkerhed kender årsagen til. Af andre årsager kan nævnes føl-ger efter brud i hoften, henfald af lårbenshovedet, leddegigt og følger ef-ter lidelser i hoften som barn. Årligt udføres cirka 8000 hofteoperationer i Danmark. En operation, der giver smertelindring og funktionsbedring hos de fleste patienter. Omkring 9 ud af 10 af primærproteserne er fortsat på plads med tilfredsstillende funktion for patienterne 10 år senere. Hoftepro-teseoperation er et indgreb, som tager sigte på at udskifte ledhoved og hofteskål med et kunstigt led. Det vil sige at invaliderende hoftelidelser, som man før regnede med hørte alderen til, nu hører fortiden til.
Hvornår er det nødvendig med en hofteoperation?
Hofteskålen og lårbenshovedet har en glat bruskoverflade, og når denne brusk slides ned, bliver overfladen ujævn og underliggende knogle udgør slitagefladerne. Det giver smerter. Når hverken smertestillende medicin eller træning hjælper, er sygdommen kommet så langt, at det mest sandsynligt, at en hofteoperation vil være det eneste rette for at kunne få et smertefrit led. Nu om dage anvendes som oftest en ucementeret protesetype, der er desig-net til at sætte ind i knoglen med direkte kontakt med og indvækst af knoglevæv. Protesen er fremstillet således, at knogleindvækst fremmes, og efter kort tid vil gro ind til protesen.
Selve hofteoperationen
Operationen foregår som oftest med bedøvelse i ryggen (spinalbedøvelse). Under rygmarvsbedøvelsen er man vågen og kan eventuelt lytte til musik. Man vil ikke føle smerte. Man kan til en vis grad følge med i, hvad der sker f.eks. at benet bevæges, og man kan høre de instrumenter, der bruges. Inden operationen starter gives der medicin, som skal forhindre betænd-else og blødning. Selve operationen tager ½-1 time. Indgrebet vil blive udført gennem en 10-15 cm lang åbning på siden af hoften. Efter at pro-tesedelene er isat, lægges lokalbedøvelse i området, og der lægges et smertekateter, hvor-igennem smertestillende behandling kan suppleres. Kateteret fjernes dagen efter operation.
Efter operationen
I den første tid efter operationen vil man have smerter, og tilbydes derfor smertestillende medicin. Det første døgn efter operationen med smertestillende medicinering direkte ind i hofteleddet via smertekateteret. Så snart tilstanden tillader det, bliver patienten begyndt mobiliseret. Som regel kommer man op at sidde på sengekanten nogle timer efter, at bedøvelsen har fortaget sig. Efter yderligere nogle timer kommer man op at stå og gå. Dagen efter operationen starter den egentlige genoptræning. For at fremme træning af muskulatur og bevægelse af led, er det vigtigt at begynde så tidlig som mulig. Det mindsker også risikoen for komplikationer, som blodpropper, lungebetændelse o.l. En fysioterapeut informerer, instruerer og hjælper til med at komme i gang. Selve træningen står man som patient selv for, og målet er at øge aktiviteten dag for dag. Som regel udskrives man 2-3 dage efter operationen. Som oftest kan det opererede ben belastes fuldt straks efter operationen. I praksis er det smerterne, som bestemmer, hvor meget man kan klare at belaste. Ved tidlig belastning trænes muskulatur og stabilitet i hoften hurtigere og bedre.
Risiko og komplikationer ved proteseoperation
Proteseoperationer er i dag ganske sikre, men som ved alle operationer kan komplikationer opstå. Årebetændelse kan dannes i læggen. Det for-årsages af selve operationen og reduceret aktivitet i forbindelse med operationen. Det er for at reducere risikoen for denne komplikation, at
du opmuntres til at komme ud af sengen så hurtigt som mulig efter ope-rationen. Derudover gives også en blodfortyndende sprøjte dagligt efter operationen. Hævelse og ømhed i lægmuskulaturen, ofte i kombination med feber, giver mistanke om denne komplikation. Hvis der opstår en årebetændelse med blodprop i venerne, behandles den med blodfortyndende tabletter i tre måneder. Risikoen for denne komplikation er størst i de første 6 uger efter operationen. Hvis du laver en kraftig bøjning eller vrid i den nyopererede hofte, kan det gå af led. Hvis hoften kommer ud af led, kan den sættes på plads igen under bedøvelse, men uden at åbne til hof-teleddet. Omkring 2 pct. af de patienter, der får en hofteprotese oplever, at hofteprotesen går ud af led.
Forholdsregler efter udskrivelse
Hvis operationssåret bliver hævet, rødt eller begynder at væske efter, at du er kommet hjem, bør du kontakte din læge. Du må gerne brusebade efter operationen. Såreklemmer (clips) bør fjernes 2 uger efter operationen. Der er en række grundregler for, hvordan hoften må bevæges og hvordan den aflastes. Disse regler skal sikre, at den opereredes hofte ikke går af led. De første uger efter operationen bør man bruge 2 krykker. Krykkerne gør, at man får god balance og passende belastning på hoften. Efter nogle uger kan man begynde at gå uden krykker. Samtidig må man de første 3 måneder efter operationen typisk ikke: bøje hoften over 90 grader, krydse benene eller lægge benene over kors, dreje benet indad, læne overkroppen frem, når man sidder ligesom man ikke selv må køre bil de første 2-3 måneder, men gerne være passager på forsædet, så længe man tager fornødne hensyn.
Vær i øvrigt opmærksom på, at du gerne må cykle igen, når du føler, du er klar, at du gerne må kondicykle, at du gerne må svømme, hvis du i øvrigt overholder reglerne for bevægelse i hoften og såret er helet fuldstændigt,
at du kan genoptage dit samliv, når du føler, du er klar, at du må ligge på
den opererede hofte, når du har lyst. Dog skal du bruge en pude mellem knæene/benene de første 3 måneder, når det opererede ben er øverst og
at den kunstige hofte kan udløse metaldetektorer i fx lufthavne. Ellers er
det mest sund fornuft som gælder. Som hoved regel skal man regne med sygemelding i 3 måneder, da det er vigtigt at komme sig godt ovenpå operationen og have tid til rekreation og indlagte hvileperioder. Det er gode chancer for, at hofteprotesen skal fungerer i mange år. Med fornuftig brug og belastning af hofteprotesen kan den holde i 15-20 år. Erfaringer viser, at hos yngre mennesker, specielt hos yngre mænd, er risikoen størst for, at protesen skal løsne sig og at protesen må skiftes. Resultaterne ved re-operationer er ikke så gode, som ved førstegangsoperationer, og det er derfor vigtigt, at yngre patienter, som får en hofteprotese, modererer deres aktiviteter.
Genoptræning efter hofteoperation
De første måneder efter operationen er det nødvendigt, at man træner flere gange dagligt for at opnå det bedst mulige resultat af operationen. Dagen efter operationen instruerer en fysioterapeut patienten i at udføre de første øvelser i øvelsesprogrammet, og man begynder at træne med et gangstativ. Hver dag øges træningen, så man inden udskrivelse kan klare sig selv ved hjælp af to krykkestokke. Øvelsesprogrammet vil løbende blive gennemgået, så man selv kan gennemføre træningen såvel under indlæggelsen som efter udskrivelse. For at man selv kan klare den personlige hygiejne og af- og påklædning, vil ergoterapeuterne in-struere i, hvilke teknikker og hvilke hjælpemidler, der skal anvende. Ergoterapeuten lærer også patienten, hvordan man kommer korrekt ind og ud af en bil. Ved udskrivelse låner man de nødvendige hjælpemidler af hospitalet. Efter udskrivelsen skal man selv fortsætte med øvelsesprogrammet hjemme. Normalt er der ikke behov for yderligere optræning ved fysio-terapeut.
Klik her og søg privathospitaler som udfører hofteoperationer >>