Kronekonto

Nedsat hørelse. Tilskud høreapparater. 
Fordele og ulemper forskellige apparater.

Det at få høreapparat betyder en masse ændringer for den enkelte. De fleste af dem positive, som det pludselig at kunne høre ting, som man
ikke har hørt i årevis, eller frit at kunne tale til andre mennesker og be-
gynde at have et socialt liv igen. Men for nogle mennesker kan det også kræve lidt at skulle vænne sig til at bruge høreapparater. Det er helt nor-
malt og forsvinder oftest efter et stykke tid. Forsvinder ubehaget ikke af
sig selv, kan en audiotekniker ofte hjælpe ved at justere høreapparaterne. 

Tilskud til køb af høreapparat på privat høreklinik

Fra januar 2010 udgør det offentlige tilskud 6.230 kr. pr. høreapparat købt hos en godkendt privat høreklinik. Tilskuddet gives til alle over 18 år uanset indkomst. Koster høreapparatet mere end tilskuddet, skal du selv betale merprisen, hvilken egenbetaling for de moderne kvalitetsapparater typisk udgør 6 - 8.000 kr. pr. høreapparat. Sygesikring 'Danmark' giver medlemmer tilskud til køb af høreapparater på en privat høreklinik, hvis man er berettiget til offentligt tilskud. - Klik her og se 'Danmarks' tilskud til høreapparater >> 

SENESTE NYT: Aftalen om genopretning af dansk økonomi og en følgende lovændring vil fremover betyde, at personer med høretab, som ønsker moderne høreapparater via private høreklinikker får reduceret det offentliges tilskud med 10 pct. Endvidere fastfryses tilskuddet frem til 2013. Genopretningsplanen rammer således også hørehæmmede, hvor der over de næste tre år skal skæres 158 mio. kroner ved at skære i tilskuddet til høreapparater, frem-går det af aftalen. Borgere, der er visiteret til et høreapparat, vil uforandret have mulighed for at få et høreapparat udleveret gratis i offentligt regi. Kilde: Finansministeriet 25.05.2010

Om det at gå med høreapparat

Lyden af din egen stemme er en af de første ting, man oftest lægger mærke til. Det at din egen stemme lyder kraftigere eller anderledes. Det kan i starten være ret distraherende. Man vil dog gradvist vænne sig til både egen stemme og andre stemmers “nye” lyd. Opleves lyden efter en uges tid stadigvæk distraherende, bør apparatet justeres og tilpasses. Bloke-ring af lyden eller “okklusion” og følelsen af at have noget i dit øre, som blokerer for lyden, kaldes “okklusionseffekten”. Selv om de fleste moderne høreapparater og ørepropper har en indbygget ventilation eller lille tunnel, som modvirker okklusion, tager det ofte nogle dage at vænne sig til denne følelse. Forsvinder fornemmelsen af okklusion ikke efter nogle få dage, bør der ske en justering af apparatets programmering eller den fysiske tilpasning af høre-apparatet, så okklusionen bliver mindre. De fleste høreapparater kan i visse situationer lave en høj hyletone kendt som "tilbagekobling". Tilbagekobling kan opstå, når du tænder for høreapparaterne, mens du placerer dem i ørerne, når du tager tøj af eller på over hovedet, når du har en bredskygget hat på, når du lægger ho-vedet på en pude, når du giver en anden et knus eller når du lægger din hånd tæt ind til øret. Det er fuldstændig normalt. Men hvis tilbagekobling opstår, efter at dine høreapparater er blevet korrekt placeret i ørerne,
som et resultat af hovedbevægelser eller normal tygning, må det betragt-es som uacceptabelt, og bør derfor rettes.

Hørelse i støj

Selv for mennesker med normal hørelse er det nogle gange vanskeligt at høre i støj. Men for en høreapparatbruger kan det være en helt særlig udfordring. Heldigvis er der hjælp at hen-te. Gode strategier og særligt udstyr kan være med til at gøre problemerne mindre i mange situationer. De mest almindelige støjfyldte situationer kan kontrolleres på adskillige måder. F.eks.: Reducér omfanget af unødvendige støjkilder som et tv, der larmer i baggrunden. Undgå at kommunikere mellem to rum. Hvis du øver dig i at koncentrere dig om de ord, du ønsker at høre, vil det forbedre din taleforståelse. Øv dig i at tale med en ven udendørs eller prøv at følge en samtale i en moderat travl restaurant. Husk, at hvis du er træt eller ikke føler dig på toppen, kan det være endnu sværere at lytte i støj.

Høreapparater, behov og personlighed

Moderne digitale høreapparater, er smart på mere end én måde. Eksempel-vis ved det bruge kunstig intelligens til automatisk at tilpasse sig miljøet og kunne fremhæve svage lyde og holder styr på de kraftige, så det altid er behageligt og ubesværet at lytte. Det kan være avancerede lydbehand-lingsteknikker til at fremhæve tale i støjende omgivelser og hvor der ud-
over konstant at fokusere på tale scanner apparatet miljøet for at detektere uønskede lyd og stille og roligt fjerne dem. Denne kombination af forstærket tale og støjreduktion giver en optimal balance mellem behagelig lytning og tydelig tale, så man kan deltage i enhver samtale uden at føle den træthed, som mange høreapparatbrugere oplever. Digitale høreapparater findes, fra reelt usynlige CIC-apparater (Completely-in-the-Canal) til elegante bag-øret-modeller. Og fås i flere farver, fra diskrete hudfarver til friske farver, som passer til stil og personlighed. Visse apparater er specifikt designet til de mennesker, som ikke vil gå med høreapparat, og er derfor anderledes, både hvad angår design, størrelse, teknologi og farver, der gør det næsten usynligt bag øret.

Typer af høreapparater

Høreapparater findes grundlæggende i 5 typer:

  • Ørehængere el. bag-øret-apparater (BTE)
  • I-øret-apparater (ITE)
  • I-kanalen-apparater (ITC)
  • Dybt-i-øret-apparater (CIC)
  • Høreapparater-med-åben-tilpasning.

Hvilket apparat man skal vælge afhænger først og fremmest af hørelsen, idet et stort høre-tab kræver et tilsvarende større apparat. Faktorer som øregangens størrelse, evnen til at håndtere apparater og skifte det lille batteri må ligeledes tages i betragtning. Langt de fleste kan dog nøjes med et CIC apparat, der er så lille at man stort set ikke kan se det, når det er placeret i øret. Herunder fysiske og personlige overvejelser ved valg af høreapparat.

Fysiske faktorer: - Typen og graden af høretab. Din audiotekniker undersøger dig for at finde ud af hvilken type høretab, du har, og i hvilken grad. Hvis du for eksempel har et kraftigt høretab, så kan et bag-øret-høreapparat være det bedste valg, fordi det kan give en kraftigere forstærkning. - Øreanatomi. Pladsen inde i øret varierer fra menneske til men-neske. De fleste ører er store nok til i-øret-høreapparater, men ikke altid store nok til de mindre modeller, som placeres langt inde i øregangen. - Ét eller to høreapparater. Har du høretab på begge ører, bør du bruge to høreapparater. Ikke fordi lyden så bliver dobbelt så høj, men fordi apparaterne – ved at efterligne den naturlige høreproces – giver en bedre fornemmelse af, hvor lyden kommer fra. De hjælper også til at undgå det, som er kendt som ”auditiv degenerering”, hvor øret bliver dovent på grund af manglende stimulation.

Personlige faktorer: -Kommunikationsbehov. Brug lidt tid til at tænke over, i hvilke situationer du gerne vil forbedre din hørelse. Hvad vil du ger-ne have ud af det på arbejdet og derhjemme? Hvis du fortæller din audio-
log om dine behov, hjælper det til at finde den rette løsning. - Håndtering
af høreapparat.
Jo mindre apparatet bliver, jo mindre bliver kontroller og batterier. Så hvis dine øjne ikke er, som de har været, eller dine fingre ikke kan håndtere små batterier og kontroller, er et større apparat den bedste løsning. - Kosmisk udseende. Høreapparater fås i mange forskellige stør-relser. De mest diskrete løsninger er Canal-høreapparater (ITC), kompakte bag-øret, eller RITE-apparater (receiver-in-the-ear) i en farve, som matcher hår eller hud. Der fås også friske farver til børn. Og hvis du foretrækker en hightech-løsning, som overhovedet ikke ligner et høreapparat, findes dette også. Drøft per-sonlige præferencer med ørelægen eller audiologen, så man kan finde den model, som pas-ser bedst. - Lydkvaliteten. Teknologien er alle vegne i vore dag og er en hjælp til at løse folks problemer. Og den har bestemt været med til at gøre høreapparater mindre og bedre.
I dag er næsten alle høreapparater digitale og kører på kraftige computer-mikrochips for at kunne give den bedst mulige lydkvalitet.

Ny trådløs teknologi i høreapparater

Oticon Streameren er en kropsbåren enhed som forbindelse til en verden af lyd. Streameren aktiverer signaler fra moderne kommunikationsenheder, som mobiltelefoner, mp3-afspillere og computere som sendes trådløst di-rekte ind i høreapparater. Hvis man har to høreapparater, vil lyden føres ind i begge ører. Løsningen beskrives som verdens mindste håndfri headset og personlige hovedtelefoner. Streameren anvender Bluetooth og kan forbindes med de fleste
Bluetooth-enheder på markedet, og på den måde give mulighed for at anvende mobiltelefon – håndfrit og lytte til musik fra radio, computer, mp3-afspillere o.a. Man kan også bruge Streameren som en fjernbetjening til at justere volumen på sine høreapparater.

Klik her og søg ørelæge og høreklinikker som tilbyder løsninger på høretab >>


1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue el. golfalbue behandles eller forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor finder man det nærmeste vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for sygehusvalg, behandlingsgaranti og ventetid?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystkræft (cancer) og hvordan er sygdommens prognose?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed og kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles hyppige smerter i nakke og skulder fysiologisk?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Hvordan foregår en gynækologisk undersøgelse og sterilisation?
20. Halsen: Bør mandlerne fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorroider behandles med salve, stikpiller el. kræves kirurgisk indgreb?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Fordele og ulemper forskellige typer apparater?
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor kan man klage over en behandling i sundhedsvæsenet?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på en korsbåndsskade og hvordan behandles den?
37. Kosmetisk øjenlågsplastik: Risiko ved at få fjernet tunge øjenlåg og poser under øjnene?
38. Lægevagt, vagtlæge: Hvor finder man lægevagten og hvornår skal man ringe 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Er fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes parforholdet i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Dækker sygesikringsbeviset hjemrejse ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og hvilke behandlingsmetoder findes der?
Tilbagetop
© Copyright 2006 myADVIZER
Design WebtempletSiteShell CMS
anonymous