Kronekonto

Hørelse. Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?

En ørelæge kan ved at undersøge øret og ved høretest finde årsagen til hørenedsættelse og på denne baggrund foreslå én eller i nogle tilfælde flere behandlingsmuligheder. Det anslås at hver 10. dansker har et be-handlingskrævende høretab. Nedsat hørelse er ikke kun et spørgsmål
om, at man mister evnen til at høre svage lyde, men taleforståelsen og evnen til at skelne ord og lyde forringes også. Det har således intet med intelligens at gøre, men skyldes at hjernen ikke længere modtager signa-
let korrekt. For nogle mennesker betyder det, at det kan være svært at skelne mellem visse konsonanter, så ord såsom ’hat’ og ’kat’ lyder ens. Andre oplever, at det er svært at følge samtaler, når der er baggrundsstøj eller mange, der taler på en gang.

Hvordan hører vi?

Lyd har udgangspunkt i en bevægelse. Det være sig når vinden bevæger træernes grene og blade eller du hører blid guitarmusik en stille aften. Vi er således hele tiden omgivet af lyde, der ”puffer” til luftens molekyler, som derved bliver sat i svingninger. Svingninger, der kal-des lydbølger og som kan opfattes af øret. Lydbølger bliver opsamlet af det ydre øre og gen-nem øregangen ført ind til trommehinden. Når lydbølgerne rammer trommehinden, sker der en mekanisk vibration i mellemøret, hvorved hammeren, ambolten og stigbøjlen skubbes indad mod det ovale vindue, der begynder at svinge som et lille stempel. Disse svingninger får lymfevæsken i cochlea til at bevæge sig. På et tidspunkt er svingingerne så kraftige, at basilarmembranen og det cortiske organ med dets hårceller også sættes i bevægelse. De indre hårceller konverterer herefter vibrationsenergien i væsken i det indre øre om til elek-trisk energi, der via den 8. hjernenerve transmitteres til hjernen, hvor den bliver behandlet i hørecentret. - Prøv at tænke på alle de lyde du møder i hverdagen. Og forestil dig en hver-dag uden alle disse lyde. Det er nok svært, og hørelsen er da også en af de vigtigste sanser.

Ørets anatomi

Anatomisk opdeles øret i det ydre øre (øremuslingen og øregangen), mellemøret og det indre øre. Øregangen er 2,5 cm lang hos voksne og aflukkes for enden af trommehinden. I mellemøret ledes lyden via tre små høreknogler fra trommehinden til det indre øre. - Det ydre øre består af den flaplignende del, som sidder på siden af hovedet kaldet auriklen eller pinna, og af øregangen. Det ydre øres funktion er, lige-som en tragt, at indsamle og lede lydbølgerne til trommehinden for enden af øregangen. Og så virker det ydre øre som beskyttelse for mellemøret. - Mellemøret består af trommehinden, trommehulen, knoglekæden, mellemøremusklerne, det ovale og runde vindue samt det eustatitiske rør. Mellemørets funktion er at videregive lydbølgerne fra trommehinden til det ovale vindue gennem knoglekædens mekaniske bevægelse. Mellemøret forstærker samtidig lyden for at kompensere for det tab af forstærkning, der vil være, når lyden bevæger sig fra luften i mellemøret til væsken i det indre øre. - Det indre øres funktion er at sende elektrokemiske impulser til hjernen, disse impulser opfattes som lyd i hjernen. Det der sker er, at stigbøjlens fodplade presses ind mod det ovale vindues membran, som således sættes i vibration og en trykbølge startes i væsken i cochlea.

Behandlingstilbud ved hørenedsættelse

Ved hørenedsættelse er der principielt to typer behandling, nemlig høreapparatbehandling eller operation. Høreapparatbehandlingen foregår enten gennem offentlig høreklinik eller via én af de private høreapparatudbydere. Høreapparat er ofte den løsning, der vælges når hørelidelsen er lokaliseret i høresneglen, som det er tilfældet ved for eksempel aldersbe-tinget hørenedsættelse og ved støjskade. I enkelte tilfælde er hørefunktionen dog for dårlig til at høreapparat kan hjælpe f.eks. ved lidelser i øregang, trommehinde eller mellemøre, hvor operation af én eller anden grund ikke kan tilbydes.

Høreforbedrende operationer

Det ørekirurgiske område behandler hørenedsættelse og øreflåd, som skyldes lidelser i øregangen, trommehinden og mellemøret. Gener, der kan skyldes medfødte eller erhvervede forsnævringer i øregangen. Eller det kan dreje sig om hul på trommehinden opstået efter mellem-ørebetændelse eller drænbehandling samt efter traumer mod øret. Disse gener kan oftest kureres ved en operation hvor trommehinden lappes (myringo-plastik). Manglende dele af mellemøreknoglekæden kan som regel opereres ved at 'ommøblere' på de resterende mellem-øreknogler eller ved anvendelse af en form for protese. Lægefagligt skelnes mellem to typer høretab:

  • Det perceptive høretab: opstår som følge af sygdomme i det indre øre, hørenerven eller hjernen. Det kan skyldes, at de fine hårceller i det indre øre er blevet ødelagte, og derfor ikke længere kan omdanne lydbølgernes vibrationer i væsken til de elek-triske nerveimpulser, som hørenerven skal bruge. En anden mulighed er, at selve hørenerven er blevet beskadiget, så signalerne forhindres i at nå hjernen. Et percep-tivt høretab kan ofte afhjælpes med høreapparater.
  • Det konduktive høretab: opstår som følge af en unormal tilstand i enten øregangen, trommehinden (det ydre øre) og/eller i mellemøret. Det betyder, at lydene fra omver-denen ikke ledes normalt gennem øregangen og mellemøret til det indre øre. Et kon-duktivt høretab kan i mange tilfælde genoprettes kirurgisk.

Operationsresultatet hørelsen

Hørelsen kan først vurderes efter flere måneder, men langt de fleste trommehinder heler op (over 90%) og i langt de fleste tilfælde opnås også en bedre hørelse på det opererede øre. Samtidig er komplikationer sjældne. Det vil typisk dreje sig om blødning eller infektion i så-ret, som nemt kan klares og er uden betydning for operationsresultatet. Operation foregår typisk fra dag til dag. Efterfølgende kan en uges rekreation anbefales.

Hvad kan man selv gøre ved væske eller undertryk i øret?

Ved væske eller undertryk i mellemøret kan man selv forsøge at klare problemet ved tryk-udligning. Det vil sige, at man tager en dyb indånding og herefter presser med lukket mund, mens man holder sig for næsen (som efter flyvning eller dykning). Processen skal foretages nogle gange om dagen og skal helst medføre en boblelyd eller et klik i øret. Små børn der ikke selv kan lave øvelsen kan ofte opnå virkningen ved hjælp af en ’Otovent’. Det er en lille ballon, der fås på apoteket og som kan blæse næsen op.

Klik her og søg ørelæge og klinikker som tilbyder høreforbedrende operationer >>


1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue el. golfalbue behandles eller forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor finder man det nærmeste vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for sygehusvalg, behandlingsgaranti og ventetid?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystkræft (cancer) og hvordan er sygdommens prognose?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed og kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles hyppige smerter i nakke og skulder fysiologisk?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Hvordan foregår en gynækologisk undersøgelse og sterilisation?
20. Halsen: Bør mandlerne fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorroider behandles med salve, stikpiller el. kræves kirurgisk indgreb?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Fordele og ulemper forskellige typer apparater?
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor kan man klage over en behandling i sundhedsvæsenet?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på en korsbåndsskade og hvordan behandles den?
37. Kosmetisk øjenlågsplastik: Risiko ved at få fjernet tunge øjenlåg og poser under øjnene?
38. Lægevagt, vagtlæge: Hvor finder man lægevagten og hvornår skal man ringe 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Er fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes parforholdet i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Dækker sygesikringsbeviset hjemrejse ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og hvilke behandlingsmetoder findes der?
Tilbagetop
© Copyright 2006 myADVIZER
Design WebtempletSiteShell CMS
anonymous