Kronekonto

Hud laser. Kan tatoveringer fjernes, gør det ondt og er der risiko for ardannelse?

Principielt kan tatoveringer, modermærker, pletter og dimser i huden fjernes såvel kirurgisk som med laserbehandling uden at det efterlader nævneværdige ar. Laserbehandling af tatoveringer kræver typisk 5-7 behandlinger afhængigt af hvilke farver og hvor meget farve der er lagt
i tatoveringen. De sorte nuancer er lettest at fjerne, mens turkis, røde, gule og grønne nuancer kan være næsten umulige at få helt væk. En hudlæge vil derfor aldrig kunne garantere at en tatovering forsvinder fuldstændig. Rigtigt mange unge har en tatovering, men mange fortryder også senere i livet deres tatoveringer, og andre vil gerne have lavet dem om. Derfor bør man tænke sig godt om før en tatovering. 

Det at få fjernet eller ændret en tatovering er en proces

Typisk er det 10 gange så dyrt så dyrt at få fjernet en tatovering, som det er at få den lavet. Oftest skal der fem til seks behandlinger til, før tatoveringen er væk og samtidig strækker selve behandlingen sig som regel over 1 til 1½ år, da huden skal have tid til at hele mellem behandlingerne. Sorte tatoveringer er nemmest at fjerne. Grønne, blå, turkise og orange nuancer er som nævnt svære at fjerne. Semi-permanente tatoveringer er lettere at fjerne end rigtige tatoveringer. Farvetætte tatoveringer kræver flere behandlinger end stregtatove-ringer og skygger. Ældre afblegede tatoveringer er lettere at fjerne. Det samme er få uger gamle tatoveringer, fordi farvekornene endnu ikke har lejret sig dybt i huden. Man risikerer farveskift med farverne hvid, beige og aubergine. Amatørtatoveringer er lettere at fjerne. - Klik og læs om hudbehandling i tilfælde af ar, rynkereduktion & kreppet hud >>

Laserbehandling af tatoveringer

Der findes forskellige lasertyper der alle er udviklet til at fjerne tatoveringer. For alle lasere er princippet ved behandlingen, at en laserstråle ladet med energi trænger ned gennem huden og rammer farvekornene i tatoveringen. Når laserstrålen rammer tatoveringen over-føres energien til farvekornene, så de sprænges i mikroskopiske stykker. Herefter kan de i løbet af de efterfølgende uger fjernes af kroppens egne hvide blod-legemer. Afhængig af hvilke farver der er i tatoveringen skal man vælge den laser der har den mest optimale bølgelængde til netop den farve. Til de mørke nuancer er en ”Q-switched alexandritelaser” med en bølgelængde på 755 nm den mest effektive, mens de røde nuancer bedst kan fjernes med en ”Q-switched 532 nm laser”. Endelig kan man også anvende en ”Q-switched Ned:YAG laser” med en bølgelængde på 1064 nm. Denne laser er effektiv til alle farvenuancer, men har den ulempe, at der er en større risiko for ardannelse, hvilket skyldes at den er en noget kraf-tigere laser end de to andre og derfor trænger dybere ned i huden. Den bruges derfor kun hvis tatoveringen ikke forsvinder med de øvrige lasere eller hvis tatoveringen ligger meget dybt i huden. I sjældne tilfælde kan man anvende en ”CO2-laser” til at fjerne tatoveringer. ”CO2-laseren” er meget uspecifik, det er således ikke kun farvekornene, men hele huden den brænder af. Behandlingen medfører altid ar og er kun en nødløsning hvis en tatovering absolut skal væk her og nu. - Klik her og se priser på kosmetisk laserbehandling >>

Gør behandlingen ondt

Det gør ondt at få fjernet en tatovering med laser. Mange oplever det faktisk mere smerte-fuldt, end da de fik tatoveringen, så det kan være nødvendigt med lokalbedøvelse. Eksem-pelvis kan anvendes EMLA-creme (tryllecreme), som bedøver huden så smerten ikke er så slem. Tryllecremen kan købes på apoteket og skal smøres på en time inden behandlingen, for at have den bedste effekt. Det kan også hjælpe at tage et par smertestillende tabletter
en times tid inden behandling.

Om selve laserbehandlingen

Før behandlingen påbegyndes får du nogle kraftige beskyttelsesbriller på, så laserstrålerne ikke ødelægger øjnene. Der ”skydes” med den valgte laser på tatoveringen, som reagerer umiddelbart ved at blive hvid, så det er tydeligt at se hvor der er givet behandling. Den hvide farve skyldes fordampning af vand i overhuden, på grund af den var-me der udvikles når farvekornene ”eksploderer”. Varmeudviklingen kan være så voldsom, at der kommer små sår. Umiddelbart efter be-handlingen reagerer huden med at hæve og blive øm. Tatoveringen dækkes med en lille forbinding for at beskytte området. Dagen efter behandlingen føles tatoveringen nærmest som et skorpebelagt sår der er en uges tid om at hele. Der er sjældent risiko for infektion, fordi hudbarrieren, på trods af den voldsomme reaktion, rent faktisk er intakt. Er der egentlige sår, og er du nervøs for infektion, kan du an-vende klorhexidinsalve til at forebygge dette. Klorhexidinsalve kan købes på apoteket. Huden vil være sart i nogle uger efter behandlingen og det anbefales derfor at anvende fugtigheds-creme til området for at styrke huden.

Er der risiko for ardannelse

Fordelen ved at fjerne en tatovering med laser er, at behandlingen meget sjældent giver nogen permanente ar. Populært sagt er det muligt at viske tatoveringen fuldstændigt ud, så man bagefter ikke kan se at den nogensinde har været der. Som ved al anden behandling er der dog altid en risiko. Når tatoveringen er væk vil næsten alle opleve at huden svarende til hvor tatoveringen var, står lysere frem end den omgivende hud. Det er især tydeligt hvis man er meget solbrun eller mørk i huden. Denne afblegning, eller hypopigmentering som det hedder i fagsprog, skyldes at laseren også har fjernet hudens almindelige pigment. Afbleg-ningen er dog sjældent permanent. Så snart huden får ro og igen bliver brun af solens stråler vil farveforskellene udlignes. I en overgangsperiode kan man evt. anvende selvbrunende cremer.

Hvor mange behandlinger er nødvendige

For at fjerne en tatovering fuldstændigt kræves der flere behandlinger. Hvor mange behandlinger der er nødvendige afhænger af flere ting. Eksempelvis: Jo flere farvekorn der er i tatoveringen, jo flere behand-linger kræves der. F.eks. indeholder dybsorte tatoveringer mange farvekorn, mens grå skygger har få. Semi-permanente tatoveringer, f.eks. tatoverede eyeliner eller øjenbryn, er lettere at fjerne end øv-rige tatoveringer, da størrelsen på farvekornene er mindre. Jo ældre tatoveringen er, jo lettere er den at fjerne, fordi kroppen med årene selv fjerner en del af farvekornene. Få uger gamle tatoveringer er lettere at fjerne end ældre tatoveringer, fordi farvekornene endnu ikke har lejret sig så dybt i huden etc. etc. Som en tommelfingerregel skal man regne med 5-6 behandlinger før tatoveringen er fuldstændig væk og andre igen kan kræve helt op til 10-12 behandlinger før deres tatoveringer er væk.

Hvad koster det at få fjernet en tatovering?

Prisen for at få fjernet en tatovering afhænger af hvor stor tatoveringen er, hvor tæt farven er og hvor mange behandlinger der er nødvendige. Prisen kan variere fra 600 kr. til 2.500 kr. pr. behandling. Og som nævnt kræves ofte mellem 5 og 12 behandlinger. Derfor, få ved den første konsultation såvel en vurdering af mulighederne for at få tatoveringen fjernet som en fast pris pr. behandling, så du ved hvad du går ind til. Og så er det er et langstrakt pro-jekt at fjerne tatoveringer med laser. Der skal mindst gå 4-6 uger mellem hver behandling for at give huden ro til at hele; så et normalt behandlingsforløb tager nemt op til et helt år.

Hvad kan gå galt

Generelt er risikoen for ar med lasere minimal. Når tatoveringen er væk, vil næsten alle opleve, at huden er lysere, hvor tatoveringen var, for laserne har jo også fjernet hudens naturlige farve. Den vil dog næsten altid komme tilbage, men det kan tage en hel sommer i solen, før farverne er normale igen. Hvis der går infektion i sårene, er der risiko for mere permanente ar, det er dog sjældent, at der danner sig egentlige fortykkede ar som efter brandsår. Nogle mennesker udvikler allergi overfor farverne i tatoveringen. De har som regel oplevet, at huden har været meget længe om at hele, da de i sin tid fik tatoveringen, og at tatoveringen føles fortykket i huden. I sjældne tilfælde kan man opleve et allergisk chok hos disse mennesker, når man fjerner en tatovering, da behandlingen frigør farvestof-ferne ud i kroppen. Bemærk også, at det kun er speciallæger i hudsygdomme der må be-handle med laser og det beslægtede intenst pulserende lys, IPL.

Klik her og søg speciallæger og laserbehandling af tatoveringer, fjernelse >>


1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue el. golfalbue behandles eller forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor finder man det nærmeste vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for sygehusvalg, behandlingsgaranti og ventetid?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystkræft (cancer) og hvordan er sygdommens prognose?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed og kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles hyppige smerter i nakke og skulder fysiologisk?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Hvordan foregår en gynækologisk undersøgelse og sterilisation?
20. Halsen: Bør mandlerne fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorroider behandles med salve, stikpiller el. kræves kirurgisk indgreb?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Fordele og ulemper forskellige typer apparater?
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor kan man klage over en behandling i sundhedsvæsenet?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på en korsbåndsskade og hvordan behandles den?
37. Kosmetisk øjenlågsplastik: Risiko ved at få fjernet tunge øjenlåg og poser under øjnene?
38. Lægevagt, vagtlæge: Hvor finder man lægevagten og hvornår skal man ringe 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Er fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes parforholdet i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Dækker sygesikringsbeviset hjemrejse ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og hvilke behandlingsmetoder findes der?
Tilbagetop
© Copyright 2006 myADVIZER
Design WebtempletSiteShell CMS
anonymous