Kronekonto

Åreforkalkning. Hvilken behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?

Åreforkalkning i halspulsåren er en sygdom, der rammer mange. Det er samtidig den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Omkring 250.000 danskere skønnes at være syge på en eller måde på grund af åreforkalk-ning og cirka 50.000 af dem har allerede været udsat for et slagtilfælde (apopleksi). Mange flere vil have åreforkalkning i halspulsåren uden at det nødvendigvis betyder noget. Den præcise årsag til åreforkalkning kendes ikke, men det vides, at rygning, overvægt, for lidt motion og dårlig regu-leret sukkersyge er medvirkende eller øger risikoen. Åreforkalkning i halspulsårerne ses især hos ældre og hos mennesker, der har åreforkalkning andre steder fx i kranspulsårerne i hjertet eller i benene. Rygere har mere åreforkalkning end ikke-rygere. Forkalkningen i hals-pulsårerne opdages oftest først, hvis man har haft en blodprop i hjernen.

Forsnævring af halspulsåren

Symptomerne på forsnævring af halspulsåren spænder fra meget milde tilfælde såkaldte TIA (Transitorisk Iskæmisk Attak) til egentlige slagtilfælde. TIA kan opfattes som et lille bitte slagtilfælde. Det kaldes transitorik fordi det er forbigående ofte kun sekunder til minutter varende og i hvert fald er gået over inden 24 timer. De almindeligste symptomer er kort-varige anfald svaghed eller føleforstyrrelser af ansigt, arm eller ben i den ene halvdel af kroppen. Forbigående sløring af talen eller vanskeligheder med at finde de rigtige ord ses også. Kortvarig blindhed af det ene øje (amaurosis fugax) er også et symptom der kan skyldes forsnævring af halspulsåren (carotisstenose)

Årsager til forsnævring

Åreforkalkning (arteriosclerose) gør halspulsåren hård og danner ved forsnævringer blod-propper der igen giver TIA og slagtilfælde. Åreforkalkningen skyldes arvelige forhold og rygning. Højt blodtryk, sukkersyge og for højt kolesteroltal fremmer også udviklingen af åreforkalkning. Men også andre sygdomme kan give samme symptomer f.eks. migræne, epilepsi, lavt blodsukker, almindelige besvimelser og hjerterytmeforstyrrelser. TIA forår-sager sædvanligvis ikke tab af bevidstheden.

Selvom TIA kan være meget skræmmende går de over og efterlader in-gen permanent skade. Men hvis man har haft et TIA tilfælde er risikoen
for at få et slagtilfælde med permanent skade eller i yderste konsekvens død til følge forhøjet. Det er derfor meget vigtigt at få stillet den korrekte diagnose så den evt. tilgrundliggende årsag til TIA anfaldet kan behandles. Hvis TIA skyldes forsnævring af halspulsåren kan en operation nedsætte risikoen for siden hen at få et slagtilfælde. En ultralydsscanning af hals-pulsårerne vil afsløre om der er tale om en forsnævring eller ej. Samtidig kontrolleres kolesteroltal og der tages hjertekardiogram, EKG.

Behandling af forsnævring af halspulsåren

Hvis undersøgelsen viser at en forsnævring på halspulsåren er årsagen til symptomerne er behandling nødvendig. Hvis forsnævringen ikke er meget udtalt er behandlingen i første om-gang medicin. Aspirin "Hjertemagnyl" eller "Plavix" gør blodpladerne mindre tilbøjelige til at klistre sammen og dermed danne de blodpropper der giver anledning til symptomerne. Egen læge kan starte behandlingen og det er samtidig en god ide at få undersøgt blodtryk og kole-steroltal. Den praktiksende læge vil om nødvendigt ordinere påkrævet medicin herfor. Hvis forsnævringen er meget udtalt må operation foretages for at forhindre en pludselig tilstop-ning og følgende slagtilfælde (stroke). Operation kan også komme på tale hvis der trods medicinsk behandling alligevel kommer TIA tilfælde.

Operation af halspulsåren

Operationen er en såkaldt "thrombendarterektomi" (CEA). Operationen foregår i fuld bedø-velse, men kan også foregå i lokalbedøvelse. Man lægger et snit på siden af halsen udfor halspulsåren. Halspulsåren afklemmes oven- og nedenfor forkalkningen. Karret åbnes, og forsnævringen fjernes. Karret kan i reglen syes direkte sammen, uden at der indsættes en kunstig åre. Forud for operationen foretages der supplerende undersøgelser eksempelvis en skanning af hjernen. Operationen varer cirka én time. Man kan være træt og døsende efter operationen, afhængig af hvilken bedøvelse man har fået. Man kan have lette smerter i så-ret, som behandles med smertestillende tabletter. Der er en lille risiko for at få et slagtilfælde (stroke) i forbindelse med operationen. Denne risiko skal i sagens natur vurderes overfor risikoen af at operationen ikke foretages. - Klik og læs evt. om hjertesygdomme >>

Hvad kan man selv gøre?

Hvad enten man bliver opereret eller ej er det vigtigt ikke at ryge og tage den ordinerede medicin (hjertemagnyl eller lignende) samt få kolesterol-tallet og blodtrykket reguleret hvis nødvendigt. Det allervigtigste er at kvitte tobakken. En anden meget vigtig ting man selv kan gøre, er at se
på sine madvaner. Man kan evt. få hjælp til kostplanlægning af en diætist eller egen læge. Fedtindtaget skal nedsættes, og det fedt, man er nødt til at spise, skal være af den rigtige slags. Det handler om at nedsætte fedt-indtaget, øge mængden af frugt og grønt og så hovedsageligt spise mag-ert kød. Det er vigtigt at forstå, at det jo ikke er sådan, at det usunde er ”giftigt”. Med andre ord er det vigtigste, at man det meste at tiden lever sundt og kun ”synder” lejlighedsvis. Endelig er det meget vigtigt at dyrke regelmæssig motion. En god tommelfingerregel er at pulsen skal op og man skal svede lidt omkring 30 minutter dagligt eller 1 time hver anden dag. Ved at indrette sin livsstil som beskrevet kan man forhindre, at åreforkalkningen for-værres og samtidig nedsættes risikoen for hjertesygdom.

Fiskeolie (omega-3-fedtsyrer) kan forebygge hjertesvigt

Undersøgelse offentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift ’The Lancet’ påviser, at en kapsel fiskeolie om dagen kan forebygge hjertesvigt hos en del hjertepatienter. Fiskeoliens Omega-3-fedtsyrer har en medicinlignende effekt på hjertet, der stabiliserer hjertets rytme. Undersøgelsen påviser, at kapsler med fiskeolie er godt for hjertepatienter og i højere grad forebygger yderligere hjertesygdomme end den kolesterolsænkende medicin. Og da patien-ter med hjertesvigt ofte tager flere slags medicin, er det absolut relevant at tale med sin læge om, hvorvidt man skal fortsætte med den kolesterolsænkende medicin. Men man bør naturligvis ikke selv stoppe med hjertemedicin - kun efter aftale med lægen.

Om kolesteroltal og kolesterolindhold i blodet

Med de rigtige kolosteroltal kan man forebygge risiko for åreforkalkning. De fleste ved, at for meget kolesterol i blodet ikke er sundt, fordi man kan få åreforkalkning. Imidlertid er kole-sterol et fedtstof, der findes i alle kroppens celler, som i et vist omfang har brug for koleste-rol for at fungere. Kolosterol dannes i leveren, der sender det med blodet til de steder i krop-pen, hvor det skal bruges. Det er bl.a. kostens indhold af fedt, der afgør, hvor meget kole-sterol leveren producerer. For meget kolesterol i blodet skyldes oftest en uhensigtsmæssig og fed kost. Danske hjertelæger anbefaler, at ’Total kolesterol’ kommer under 5 mmol/l og det skadelige ’LDL kolesterol’ under 3 mmol/l for at forebygge hjerte-karsygdom. Har man allerede åreforkalkning eller diabetes, er målene endnu skrappere, idet 'Total kolesterol' så skal under 4,5 mmol/l, og ’LDL kolesterol’ skal være under 2,5 mmol/l. Man kan få målt sit kolesteroltal i Hjerteforeningen og på apotekerne eller hos egen læge, der både kan rådgive og handle på for høje kolesteroltal. Det er gratis at få kolesterol målt hos lægen.

Naturlægemiddel mod forhøjet kolesteroltal og blodsukker

Har man gjort en god indsats og alligevel mangler lige det sidste stykke, kan fx Guarmin være den hjælpende hånd, der skal til. Guarmin er et naturlægemiddel, der sænker kolesteroltallet og blodsukkeret. Guarmin består af fibre fra den indiske Guarbønne plante. Guarmin virker kole-sterolsænkende og anvendes som supplement til diæt ved forhøjet indhold af kolesterol i blodet. Guarmin virker også blodsukkersænkende som sup-plement til diæt og motion ved tilstande med forhøjet indhold af sukker i blodet. - Guarmin fås på Apoteket eller i Matas >>

Klik her og søg speciallæger og privathospitaler med speciale i karkirurgi >>


1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue el. golfalbue behandles eller forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor finder man det nærmeste vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for sygehusvalg, behandlingsgaranti og ventetid?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystkræft (cancer) og hvordan er sygdommens prognose?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed og kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles hyppige smerter i nakke og skulder fysiologisk?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Hvordan foregår en gynækologisk undersøgelse og sterilisation?
20. Halsen: Bør mandlerne fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorroider behandles med salve, stikpiller el. kræves kirurgisk indgreb?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Fordele og ulemper forskellige typer apparater?
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor kan man klage over en behandling i sundhedsvæsenet?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på en korsbåndsskade og hvordan behandles den?
37. Kosmetisk øjenlågsplastik: Risiko ved at få fjernet tunge øjenlåg og poser under øjnene?
38. Lægevagt, vagtlæge: Hvor finder man lægevagten og hvornår skal man ringe 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Er fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes parforholdet i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Dækker sygesikringsbeviset hjemrejse ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og hvilke behandlingsmetoder findes der?
Tilbagetop
© Copyright 2006 myADVIZER
Design WebtempletSiteShell CMS
anonymous