Kronekonto

Vagtlæge. Hvor findes lægevagten og hvornår skal man ringe 112 alarmcentral?

Lægevagten rådgiver om sygdomsproblemer, der ikke kan vente til næste hverdag. Alt andet og almindeligt lægearbejde udføres bedst af egen læge. Vagtarbejde er derfor en nødhjælp, der ikke af bekvemmelighedshensyn bør benyttes i stedet for en konsultation hos egen læge. Det er vigtigt, at sygdomsbehandling og undersøgelse koordineres af egen læge i stedet for af skiftende vagtlæger. Bemærk, at al henvendelse til lægevagten skal ske telefonisk.

 Find lægevagt og konsultation her 

Vær opmærksom på, at du kun kan blive tilset af en læge, hvis du har ringet i forvejen og at alle telefonsamtaler bliver optaget:

Lægevagten skal bruges til uopsættelige helbredsproblemer. For at lægevagten skal fungere effektivt og efter hensigten, skal den derfor bruges med omtanke. Hver dag ringer tusindvis af danskere til vagtlægen. Hvis du bliver syg overvej da, om du kan vente til din egen læge åbner, der trods alt kender dig bedst. Receptfornyelse bør altid ske hos egen læge.

Sygdomstips almindelige sygdomme

For så vidt angår gode råd og vejledning om, hvad du selv kan gøre ved almindelige syg-domme og smålidelser, og hvornår du skal kontakte læge henvises til Sundhed.dk, som du finder her: - Klik her og find alm. råd og sygdomstips for både voksne og børn >>

Tandlægevagt weekend & helligdage - akut tandpine

Opstår akut tandpine udenfor din tandlæges sædvanlige åbningstid, er det muligt at kontakte Tandlægevagten. Her kan du dog ikke bestille tid, men det kræves at du møder frem. Alle patienter får tilskud til behandlingen mod fremvisning af det gule sygesikringskort, men til-bage er patientandelen der betales kontant. Bemærk også, at vagttillæg kan forekomme. Egenbebetaling for behandling hos tandlægevagten vil typisk udgøre mellem 900 og 1.100 kroner. – Klik her og få råd om tandpine, og se hvor du finder tandlægevagten >>

Før din opringning til lægevagten

Før du henvender dig til lægevagten bør du have dit sygesikringsbevis parat samt eventuelle oplysninger om den medicin, du plejer at tage.
Har du mistanke om feber bedes du tage temperaturen. Hav også CPR-nummer på den syge klar, når du ringer – så går det hurtigere. Der kan ofte forekomme ventetid på telefonen, men hav tålmodighed - du skal nok komme igennem.

Hvis du får behov for vagtlægehjælp eller sygebesøg

Når du ringer til lægevagten, er det læger som tager telefonen. Ud fra din beskrivelse af sygehistorie og symptomer, vurderer lægen, om den telefoniske kontakt er tilstrækkelig, eller om du (eller patienten) bør undersøges i lægevagten – du vil så få tid og sted til kon-sultation hos lægevagten. Eller det vurderes, at du skal henvende dig til din egen læge i dagtimerne. I særlige situationer vurderer lægen, at sygebesøg er nødvendigt. Der vil nor-malt være 2-3 timers ventetid på et sygebesøg. Lægen kan også vurdere, at du (eller pa-tienten) hellere skal køres på skadestuen eller kontakte 112, hvis det er meget alvorligt.

Hvem arbejder som lægevagt

Typisk arbejder alle praktiserende læger i en region som lægevagt. Det vil sige, at du godt kan møde din egen læge i en konsultation. Nogle læger er dog fritaget for tjeneste pga. alder eller af andre årsager. Lægerne har normalt én vagt om måneden.

Ring 112 Alarmcentralen ved livstruende situationer

Lægevagten har ingen ambulancetjeneste og kan ikke køre med udrykning til akut livstruende situationer. I en sådan alvorlig situation, hvor en person pludselig bliver meget dårlig, falder om eller bliver bevidstløs, skal du ringe direkte til alarmcentralen på telefon 112.

Transport til vagtlæge

Hvis den visiterende vagtlæge mener at du (eller patienten) bør ses af en læge, henvises man til en vagtklinik, hvor en læge kan undersøge og foretage nødvendig behandling. Man kan ikke henvende sig uden først at have ringet og sygesikringskortet skal altid medbringes. Du skal selv sørge for transport til og fra lægevagtens konsultation.

Klik her for at finde telefonnummeret til lægevagten >>


1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue el. golfalbue behandles eller forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor finder man det nærmeste vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for sygehusvalg, behandlingsgaranti og ventetid?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystkræft (cancer) og hvordan er sygdommens prognose?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed og kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles hyppige smerter i nakke og skulder fysiologisk?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Hvordan foregår en gynækologisk undersøgelse og sterilisation?
20. Halsen: Bør mandlerne fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorroider behandles med salve, stikpiller el. kræves kirurgisk indgreb?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Fordele og ulemper forskellige typer apparater?
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor kan man klage over en behandling i sundhedsvæsenet?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på en korsbåndsskade og hvordan behandles den?
37. Kosmetisk øjenlågsplastik: Risiko ved at få fjernet tunge øjenlåg og poser under øjnene?
38. Lægevagt, vagtlæge: Hvor finder man lægevagten og hvornår skal man ringe 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Er fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes parforholdet i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Dækker sygesikringsbeviset hjemrejse ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og hvilke behandlingsmetoder findes der?
Tilbagetop
© Copyright 2006 myADVIZER
Design WebtempletSiteShell CMS
anonymous