Næsekorrektion. Kan næsens form ændres så den bringes i harmoni med ansigtet?
Ja, det kan den. Næsekorrektion er en operation som ændrer næsens størrelse eller form og er en af de mest almindeligt udførte kosmetiske operationer. En næsekorrektion kan øge eller reducere næsens stør-relse, ændre næsetippens eller næseryggens form, formindske næse-borenes størrelse eller ændre vinklen mellem næsen og overlæben. Operationen kan måske også korrigere en defekt opstået ved fødslen, rette på en skade eller afhjælpe problemer med vejrtrækningen. Et næseimplantat involverer indsættelse af et individuelt tilpasset siliko-neimplantat på næseryggen for at øge næsens størrelse. En næsekor-rektion eller reduktion er det modsatte af et næseimplantat. En næse-korrektion har til formål, at ændre næsens form og reducere dens dimensioner. Alarplastik er reduktion af næseborenes størrelse for at matche næsens generelle fremtoning. Opera-tionen kan foretages alene, men kan også kombineres med anden kosmetisk kirurgi, som f.eks. ansigtsløft, pandeløft eller øjenlågskirurgi.
Hvem kan få en næseoperation
En næseplastikoperation bør ikke udføres, før næsen er fuldt udvokset. Hos piger sker dette i 15-16 års alderen. Hos drenge et par år senere. Der er ingen øvre aldersgrænse, men det er vigtigt, at huden stadig har sin spændstighed. I det hele taget er hudens kvalitet vigtig for resultatet. Det er derfor meget individuelt, hvad der kan opnås ved en operation. Formen på næsen kan være arveligt betinget eller skyldes en skade. Nogle har problemer med vejrtrækningen, andre ser bare næsen som det første, når de kigger på deres eget spejlbillede. Stort set alle kan hjælpes ved operation. En næseoperation kan med succes kombineres med andre ansigtsoperationer. Før en operation skal man til forundersøgelse hos plastikkirurgen, der vil undersøge dig, og ud fra forventninger og an-befalinger planlægges den præcise operation. - Klik og se pris på næseoperation >>
Forventninger til næseplastik
Målet for næseplastik er en næse, der ser naturlig ud og falder har-monisk sammen med resten af ansigtet. Det kunne være en ændring
af næseryggen, reduktion i størrelsen eller bredden af næsen, ind-snævring af næseborene, ændring af afstand mellem næse og over-læbe eller omformning af næsetippen. Helingsprocessen er gradvis, hvorfor man skal regne med, at der går mellem et halvt og et helt år, før det færdige resultat af en næseplastik kan ses. Alligevel kan man begynde at nyde sit nye udseende allerede få uger efter operationen. Af og til kan en lille rettelse være ønskelig for at forbedre resultatet yderligere. Hvis dette er tilfældet, er det nye indgreb mindre omfat-tende end det første. I de fleste tilfælde er næseplastikken varig bortset fra evt. ændringer som følge af den normale ældningsproces.
Om selve næseoperationen
Operationen foregår oftest gennem næseborene, så der ikke bliver et synligt ar. Operationen foregår typisk ambulant og i lokalbedøvelse. Behandlingen varighed er 1-2 timer alt efter operationens art og omfang. Som forbinding
anbringes en lille rulle gaze med vaseline i hvert næsebor. Oven på næsen sættes en hård bandage (gipsskinne), som formes præcis til næsen. Og uden på gipsskinnen lægges en plaster-forbinding. Nogle gange sættes der indvendige tråde i næsen, som ligeledes skal fjernes på klinikken. Når man ligger ned og bliver ope-reret i næsen, vil blodet løbe ned i bihulerne. Dette blod vil, når man rejser sig op, give anledning til næseblod, dvs. man får næseblod efter en operation, hvilket skyldes en tømning af blod fra bihulerne - ikke en blødning fra næsen. Andre bivirkninger er midlertidige hævelser og blodudtrædninger (blå mærker) omkring øjnene og næsen, ømhed, hovedpine og ondt i næsen. Næsen kan føles stoppet i de første par uger. Ingen form for kirurgi er risikofri, men alvorlige komplikationer indtræffer dog meget sjældent. - Klik privathospitaler med speciale i næseplastik >>
Hvornår er næsen normalt igen
Efter operationen kræves rigelig hvile, således kroppens energi bruges på ophelingen. I begyndelsen vil næsen være øm. Det vil aftage med tiden. Næsen vil stort set ikke være hævet efter et par uger, men de sidste 10 pct. af hævelsen vil først være forsvundet efter 3-6 mdr. Det er ikke overraskende, hvis nogle patienter er skuffede eller måske lidt deprimerede den første tid, men efter et par uger vil man se og føle sig meget bedre tilpas. De fleste patienter er tilbage på arbejdet allerede en uges tid efter operationen. Der er meget store chancer for, at man vil blive glad for sin næseoperation. Specielt hvis man i forvejen har gjort sig klart, at resultatet ikke fremtræder umiddelbart efter opera-tionen, men at der går fra et halvt år og måske op til et helt år, før det endelige resultat af en næseplastik kan bedømmes.
Klik her og få operationen finansieret med HELSEkonto >>