Nyt knæ. Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?

Ja, det kan man. Skelettet består af over 200 forskellige knogler, som giver kroppen fasthed og gør det muligt for musklerne at bevæge ar-me og ben. I leddet kan to eller flere knogler bevæges i forhold til hin-anden. Desuden findes der ubevægelige led, så i alt har vi over 100 forskellige led i kroppen. Imidlertid er knæleddet et meget komplice-
ret led, det er ikke et kugleled som skulder eller hofteled, det er ikke
et hængselsled som albuen eller fingerleddene. Et knæled kan bedst sammenlignes med et hængselled, men der er en betydelig grad af rotation i leddet. Der er
3 ledkamre, en indvendig side, en udvendig side samt leddet mellem knæskallen og lårbens-knoglen. Et knæled indeholder foruden de vigtige ledbånd forreste- og bagerste korsbånd også menisker, som yderligere gør knæleddet til kroppens mest komplicerede led. Knæled-det er vægtbærende, og er daglig udsat for mange former for belastninger. Alle disse forhold er årsagen til, at der ofte er skader eller slidforandringer i knæet, og knæleddet er det led som oftest kræver undersøgelse og behandling. - Om knæskader og knæets anatomi >>

Ødelagt knæled

Et kunstigt knæled indsættes, når knæleddet er så ødelagt, at det forårsager store smerter, nedsat gangdistance og forringet bevægelighed. I begyndelsen skal man forsøge behandling med smertestillende medicin og fysioterapi, men når smerterne bliver så invaliderende, at de påvirker de daglige funktioner som beskrevet eller giver manglende nattesøvn, er det en god idé at overveje indsættelse af et kunstigt knæ. Der kan være flere årsager til, at et knæled ødelægges, men de hyppigste er slidgigt og leddegigt. Ved slidgigt kan foretages indsættelse af kunstige dele, enten et halvt kunstigt knæled eller et helt. Det er store operationer, der kræver indlæggelse, men samtidig fungerer kunstige knæled godt og næsten alle er fortsat fungerende efter 15 år.

SLIDGIGT

Ordet slidgigt skal ikke tages helt bogstaveligt. Forandringerne ser ganske vist ud som om, at knæet er slidt i større eller mindre grad, men kun sjæl-dent kan man finde en klar årsag til slidgigten. Slidgigt (artrose) er i vore dage en folkesygdom. Det er den mest udbredte ledsygdom, der rammer stort set alle med alderen. 8 ud af 10 har slidgigt, når de har passeret de
50 år. Det starter med, at den glatte brusk, som beklæder ledfladerne be-gynder at blive tynd og ujævn som følge af slidtage. Til sidst forsvinder den helt. Samtidig fortykkes ledkapslen, og der dannes mere ledvæske, hvor-ved leddet bliver tykkere. I de tidligste faser af slidgigt er der ofte kun lette gener med smerter, men efterhånden som forandringerne tager til, øges smerterne. For mange patienter betyder det en dagligdag præget af smerter. Personer med slidgigt i knæet oplever mange problemer i hverdagen. Måske kan man ikke passe sit job, man kan ikke få sin daglige motion, man må opgive fritidsinteresser og afstå fra rejser.

Symptomer på slidgigt

Symptomerne på slidgigt i knæet er først og fremmest smerter, lokaliseret på inder- eller ydersiden af knæet eller diffust i hele knæregionen. Der er tit skurrelyde fra knæet, under-tiden små aflåsningstilfælde og smerterne forværres ved trappegang, især hvis knæskallen er involveret. Der er hyppigt hævelse af knæet, i begyndelsen periodevist og i forbindelse med anstrengelse, senere er der konstant hævelse, dels forårsaget af øget væske i leddet, dels forårsaget af fortykkelse af ledkapslen, som er den stærke bindevævshinde, som stræk-ker sig som en muffe hele vejen rundt om knæleddet. Den konstant øgede mængde ledvæ-ske forårsager ofte hævelse i knæhasen, idet der dannes en såkaldt Baker-cyste. Denne er at opfatte som et brok på knæleddet, idet væsken poser sig ud gennem den bagerste del af ledkapslen, og præsenterer sig som en hævelse i knæhasen. Fejlstilling af knæet er ganske hyppig: Oftest bliver patienten hjulbenet, netop forårsaget af slidgigt i det indvendige led-kammer. Når slidgigten er lokaliseret i yderste ledkammer, udvikles kalveknæ. Senere i forløbet vil der være problemer med at bøje eller strække knæet maksimalt. Er der tale om slidgigt i 2 eller 3 af knæets ledkamre, og er der tale om svære symptomer, vil personen givetvis blive foreslået indsættelse af et kunstigt knæled.

KUNSTIGT KNÆLED

En knæprotese består af 3 dele: en del som sættes på lårbenet og en del som sættes på skinnebenet og en del som sættes på knæskallen. Protese-delene erstatter ledfladen på lårbenet, skinnebenet og bagsiden af knæskal-len. Lårbensdelen består af rustfrit stål. Ved operationen bankes den fast på lårbenet og hæftes med knoglecement. Protesedelen på skinnebenet er lige-ledes fremstillet af rustfrit stål og består af en metalplade med en køl, som går ind i marvhulen på skinnebenet. Denne protesedel sættes også fast med knoglecement. Ovenpå metalpladen sidder der plastik (polyethylen), som danner led med protesedelen på lårbenet. Protesedelen på knæskallen er af plastik og fastgøres ligeledes med gennemprøvet knoglecement fremstillet af anerkendt fabrikant.

Forventninger til det kunstige knæ

Næsten alle vil opleve en reduktion i smerterne fra knæet i forhold til før operationen, og hovedparten af de patienter, der får indsat et kunstigt knæ, kan forvente fuldstændig eller næsten fuldstændig smertefrihed. En knæprotese holder ikke evigt for alle patienter. Dette skyldes, at protesedelene kan slides så meget, at det kunstige knæ slides løs fra knoglen. For over 95% af patienterne holder en knæprotese i mindst 10 år – og for over 90% i mindst 15 år. Der er en sammenhæng mellem, hvor meget du belaster protesen og risikoen for, at den løsner sig. Dette betyder dog ikke, at du skal ”skåne” eller ”spare” dit knæ. Meningen med operationen er jo netop, at du skal slippe for smerterne og få en bedre gangfunktion. Hvis det kunstige knæ på et tidspunkt slides løs, får du smerter eller løshed i knæet og skal kontakte din egen læge. Et kunstigt knæ kan udskiftes ved en ny operation. Du kan ikke forvente at kunne sidde på hug efter at have fået sat en knæprotese i. Dertil er bevægelig-heden ikke god nok, men det er absolut et mål at opnå en så god bevægelighed, at du kan cykle på en almindelig cykel.

Selve knæoperationen

Normalt anlægges rygbedøvelsen og kun i yderst sjældent bruges fuld be-døvelse. Ved en rygbedøvelse kan man almindeligvis selv følge lidt med i, hvad der sker. En oplevelse de fleste dog gerne vil være foruden, hvorfor der i forbindelse med selve operationen ofte gives et sovemiddel, der hurtigt er ude af kroppen, så man igen er ved fuld bevidsthed, når operationen er afsluttet. Der lægges et drop i håndryggen, hvorigennem der gives væske og medicin. Under operationen ligger man på ryggen. Operationen udføres af en speciallæge i ortopædkirurgi. Ved operationen lægges der et snit på 20-30 cm på forsiden af knæleddet. Lægen fjerner den slidte brusk i knæet og lidt af den slidte knogle samt menisker og forreste korsbånd. De tilstød-ende dele af lårbensknoglen, skinnebensknoglen og knæskallen forberedes til indsættelse af knæprotesen, som herefter placeres. Hvis der er forkert stilling af knæet, løsnes et af sideledbåndene, så knæet kan rettes op. Såret lukkes, og der lægges ofte et dræn, til bortledning af blodet. Huden lukkes med metalclips. Der bliver lagt en forbinding på knæet og en ismanchet, som skal modvirke hævelse og smerter i knæet. Manchetten skiftes det første døgn, så den er kølig det meste af tiden og benyttes også efter træning. Operationen varer cirka en time.

Efter operationen

Man skal forvente, at der er nogen smerter efter operationen, og smerte-dækkes derfor flere gange dagligt med smertestillende medicin. For mange smerter resulterer i for lidt træning, og det er meget vigtigt, at man får trænet meget. For såvel knæ- som hoftepatienter gælder det, at genoptræ-ningen starter allerede dagen efter ved fysioterapi og fortsætter frem til udskrivelse, der normalt finder sted efter 3-6 dage, når man er i stand til at komme ud af sengen, komme i bad og selv tage tøj på og gå på trapper med krykkestokke. Træningen består af øvelser, som stimulerer blodom-løbet, øger ledbevægeligheden, øger muskelstyrken og bedrer gangen. Målet med træningen under indlæggelsen er, at man inden udskrivelse skal kunne klare: ind- og udstigning af sengen, sætte og rejse dig fra en stol, personlig pleje og toiletbesøg, gang med 2 stokke og trappegang. I samråd med fysiotera-peut udarbejdes et træningsprogram, som man så skal fortsætte med efter udskrivelsen.

Sygemelding og belønningen et smertefrit knæ

Normalt er man sygemeldt indtil 3 måneder efter operationen. Dette gælder i særdeleshed, hvis man har tungt fysisk arbejde eller meget stående og gående arbejde. Mere stillesid-dende arbejde kan genoptages før, hvis man føler dig klar til det. Belønningen er et smerte-frit knæ og en så godt som normal gang. Selv om man næppe vil blive anbefalet at udføre egentlig sport som tennis og badminton, kan man derimod som oftest genoptage almindelige daglige aktiviteter ligesom f.eks. golf, svømning og cykling kan udøves uden større risiko for komplikationer med det nye knæ.

Klik her og søg kirurger og privathospitaler som tilbyder kunstige knæled >>