Kronekonto

Patientvejleder. Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?

Patientkontoret er en uvildig instans, der har til opgave at oplyse bor-gerne om deres rettigheder i sundhedsvæsenet og som har bemyndig-else til at optræde som problemknuser, hvis borgeren føler sig klemt i systemet. Normalt er din praktiserende læge eller sygehusets perso-nale de nærmeste til at oplyse og vejlede om muligheder og valg af undersøgelser, behandling og pleje. Men ønsker du supplerende infor-mation og rådgivning, kan du kontakte patientvejlederen på dit regio-nale Patientkontor. Medarbejderne i Patientkontoret har tavshedspligt og går ikke videre med din henvendelse, uden det på forhånd er aftalt med dig. Du kan derfor trygt rette henvendelse, hvis der er forhold eller personale i sundhedsvæsenet, du er utilfreds med, eller hvis du har mistanke om fejl i behandlingen. - Sundhedsstyrelsens patientinformation, ventetider & vejledning >>

Patientvejlederens opgave

På det lokale patientkontor, som hver region har oprettet, er tilknyttet en patientvejleder,
der bl.a. skal vejlede og rådgive om patienters rettigheder, herunder reglerne om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. I Patientkontoret kan du for eksempel få oplysning og rådgivning om: Ventetider, Ventetidsgarantier, Frit sygehusvalg/udvidet frit sygehusvalg, Valg af behandlingssted, Befordring til og fra sygehus, Aktindsigt i journaler, Krav på information og samtykke til behandling, Klage- og erstatningsmuligheder, Hvor du ellers kan henvende dig. Patientkontorerne skal efter anmodning bistå med udformning af din klage samt forestå videresendelse af klagen eller erstatningskravet til den rette myndighed. Patientvejlederen harogså forskellige pjecer om patienters rettigheder samt anmeldelses-skemaer til Patientforsikring og Patientklagenævn.

Også Privathospitaler tilbyder patientvejledning

Sammenslutningen af Privathospitaler og Privatklinikker i Danmark (SPPD) har ansat en patientvejleder, der skal informere, vejlede og rådgive om patienters rettigheder, herunder regler om: adgang til behandling, frit syge-husvalg, ventetider, reglerne om klage- og erstatningsadgang. Spørgsmål om muligheder for at blive behandlet på privathospitaler og privatklinikker samt oplysning om ventetider på både offentlige og private sygehuse kan rettes til SPPDs patientvejleder på telefon 86209988 mandag til torsdag kl. 10-15. Patientvejlederens arbejde er omfattet af tavshedspligt, så du kan trygt henvende dig. - Klik og læs mere om privat patientvejledning >>

KORT FORTALT OM PATIENTRETTIGHEDER:

Som patient har du ret til information: om bl.a. behandlingsmuligheder, komplikationer og bivirkninger, og hvilken betydning det får hvis du ikke vil behandles samt det forventede resultat af behandlingen. Du har altid muligheden for at fortælle lægen at der er informatio-ner, du ikke ønsker. - Du bestemmer selv og du giver samtykke: om en tilbudt under-søgelse eller behandling skal påbegyndes. Hvis behandlingen ændres, har du krav på ny in-formation og skal igen give dit samtykke. - Du bestemmer hvem der skal have oplys-ninger om din sygdom: det er dig som patient der afgør om og til hvem, personalet må udtale sig. Hvis det skulle ske at du mister evnen til at varetage dine egne interesser, må personalet samarbejde med dine pårørende eller en værge. - Du har krav på aktindsigt: alle der er fyldt 15 år, kan bede om aktindsigt og på den måde få en kopi af deres journal og hjælp til at forstå oplysningerne i journalen. Du har ret til at få svar på din henvendelse inden 10 dage. I helt særlige tilfælde kan der gives helt eller delvist afslag på aktindsigt. - Du har mulighed for at klage og få erstatning: er du utilfreds med serviceniveauet, omgangs-tonen, de fysiske rammer eller maden, så kan du drøfte det med personalet eller henvende dig til afdelingens eller hospitalets ledelse. - Du har krav på at vide hvilke data der re-gistreres om dig: for at hospitalet kan give dig den bedst mulige behandling, er det nød-vendigt at registrere en række data om dig. Du kan altid få oplyst hvilke data der indsamles. - Du bestemmer om du vil deltage i videnskabelige forsøg: hvis du bliver spurgt om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg, skal du informeres både mundtligt og skriftligt om forsøget. Du skal give skriftligt samtykke, og du kan på hvilket som helst tidspunkt trække dig ud af forsøget igen. - Du skal give skriftlig samtykke til obduktion: der må kun foretages lægevidenskabelig obduktion hvis du har givet skriftlig samtykke, eller hvis dine pårørende har givet tilladelse. Du kan lade dit samtykke afhænge af de pårørendes accept.
- Du skal give din tilladelse til organtransplantation: for at udtage et organ til trans-plantation skal lægerne have tilladelse fra enten dig eller dine pårørende. Du har mulighed for at bestemme at organdonation forudsætter de pårørendes accept. - Du kan få hjælp til transport: du har ret til at blive kørt i ambulance eller særligt indrettede biler hvis din hel-bredstilstand gør det nødvendigt. - Du kan selv vælge hospital: du kan med få undtagel-ser selv vælge hvilket hospital, du vil henvises til. Vælger du et sygehus uden for regionen, kan du dog afvises hvis der ikke er plads, ligesom mulighederne for frit valg mellem de højt specialiserede afdelinger afhænger af din sygdom. - Dine rettigheder som psykiatrisk patient: som patient på en psykiatrisk afdeling skal du vejledes om formålet med indlæg-gelsen og udsigten til at du får det bedre. Overlægen har ansvaret for at du får opstillet en behandlingsplan.

Hvis du vil du vide mere om dine rettigheder, kan du få uddybende svar i Rigshospitalets information: Patientrettigheder - vejledning for patienter og pårørende, marts 2004.

Klik her og se denne uddybende vejledning om patientrettigheder >>


1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue el. golfalbue behandles eller forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor finder man det nærmeste vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for sygehusvalg, behandlingsgaranti og ventetid?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystkræft (cancer) og hvordan er sygdommens prognose?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed og kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles hyppige smerter i nakke og skulder fysiologisk?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Hvordan foregår en gynækologisk undersøgelse og sterilisation?
20. Halsen: Bør mandlerne fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorroider behandles med salve, stikpiller el. kræves kirurgisk indgreb?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Fordele og ulemper forskellige typer apparater?
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor kan man klage over en behandling i sundhedsvæsenet?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på en korsbåndsskade og hvordan behandles den?
37. Kosmetisk øjenlågsplastik: Risiko ved at få fjernet tunge øjenlåg og poser under øjnene?
38. Lægevagt, vagtlæge: Hvor finder man lægevagten og hvornår skal man ringe 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Er fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes parforholdet i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Dækker sygesikringsbeviset hjemrejse ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og hvilke behandlingsmetoder findes der?
Tilbagetop
© Copyright 2006 myADVIZER
Design WebtempletSiteShell CMS
anonymous