Kronekonto

Piskesmæld. Behandles Whiplash medi-cinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?

Piskesmæld, også kaldet whiplash, er en almindeligt forekommende skade ved en række trafikulykker og opstår ved overstrækning og forstuvning af bløddelene i halshvirvelsøjlen. Piskesmældsskader ses også ved skiløb, gymnastik, boksning og dykning. Piskesmæld er ikke en diagnose, men betegner den bevægelse som nakken og hovedet udsættes for, idet ho-vedet slynges tilbage og dernæst fremover, som typisk kan ske ved et biluheld eller anden ulykke. I de fleste tilfælde bliver nakken dog kun forstuvet. Symptomerne kan være lette og forbigående og her hjælper
en ispose, hvile og eventuelt en halskrave i nogle dage i kombination med smertestillende håndkøbsmedicin. Man vil hurtigt kunne vende tilbage til en normal hverdag, men man bør dog altid kontakte sin læge.

Forstuvning i nakkens led, ledbånd og muskulatur

I enkelte tilfælde kan piskesmæld udvikle sig til en længerevarende lidelse med vedvarende smerter i hoved og nakke, træthed, svimmelhed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, og det i en grad ,som vil påvirke ens arbejdsevne, dagligdag og familieliv. Nogle udvikler ligefrem et såkaldt whiplash syndrom. Et syndrom, som man endnu diskuterer årsagen til, idet man ikke ved om tilstanden skyldes, fysiske, psykiske, eller sociale eller kulturelle årsager. Det betyder dog ikke, at man skal opgive behandling. Ofte sidder forstuvningen i nakkens led og ledbånd, samt i muskulaturen omkring hals og nakke. Symptomudviklingen sker langsomt med kulmination 3-12 dage efter ulykken. I langt de fleste tilfælde vil kiro-praktisk behandling eller fysioterapi, efterfulgt af et genoptræningsforløb, have god effekt.
I enkelte tilfælde, hvor der eventuelt er brud på rygsøjlen eller opstået svært tryk på ner-verne, bør man visiteres til ortopædkirurg eller neurokirurg.

Symptomer på piskesmæld

Symptomerne er meget forskellige fra person til person og vil også være afhængige af ulykkens art og voldsomhed. - Umiddelbart efter ulykken vil man kunne opleve forvirring, vrede, svimmelhed, nakkesmerter og hoved-pine. Dette vil oftest hurtigt aftage, hvorefter man kan være uden symp-tomer i flere timer til døgn. Det er ikke usædvanligt, at man efter ulykken vælger at tage direkte på arbejde, som om intet var hændt. Mange vil ef-ter nogle timer/døgn langsomt få tiltagende nakkesmerter, stivhed i nak-ken og hovedpine. Smerterne kan stråle op i hovedet og ud i armene. Desuden kan der i vekslende grad være svimmelhed, prikken og stikken-de fornemmelse i armene og fingrene, susen for ørerne, synkebesvær, koncentrations- og søvnbesvær. Disse sygdomstegn vil hos hovedparten forsvinde fuldstændig inden for nogle uger/få måneder. – Det anslås at ca. 10 pct. udvikler kroniske, vedvarende gener af mere end seks måneders varighed. Smerter-ne vil da ofte ændre karakter og blive mere dybe og borende og mere udbredte. Dette kan påvirke personligheden i en grad, så omgivelserne kan undre sig over at en tidligere vel-fungerende, imødekommende person er blevet vredladen og irritabel. I mange tilfælde vil det kunne påvirke erhvervsevnen. – De forskelligartede og vekslende symptomer, især smerter i nakken, ømhed af armene og koncentrationsbesvær, forsvinder hos de fleste skadede oftest inden for få uger. - Klik her og få mere at vide om whiplashramte på Whiplashforeningen >>

Whiplash diagnose. Hvordan stilles diagnosen?

Lægen stiller diagnosen på baggrund af hvilken slags skade, der er tale om, og patientens klager. En piskesmældsskade kan ikke ses på MR-
eller CT-scanning eller andre typer af billeddannende undersøgelser. Der tages røntgenbillede, hvis der er mistanke om brud eller ledskred i hals-hvirvelsøjlen. Personer, der har været udsat for en piskesmældsskade,
har ikke nogen hjerneskade. Piskesmældsskader inddeles i fire grupper
på basis af patientens klager og lægens undersøgelse. - Gradinddeling:

  • Grad 0: Her har den whiplash ramte hverken symptomer eller indikationer, og der vil ikke blive foretaget yderligere.
  • Grad 1: Her vil lægen ofte få taget et røntgenbillede af nakken forfra og fra siden.
    I nogle tilfælde suppleres røntgenbilleder med en såkaldt funktionsoptagelse. Ved 
    funktionsoptagelse tages røntgenbilleder under bevægelse af hoved og nakke.
  • Grad 2-3: Her er indikationerne af en sådan karakter, at den whiplash skadede vil få taget røntgenbilleder inden for den første uge. 
  • Grad 4: Her har den piskesmældsskadede brud eller ledskred på halshvirvelsøjlen og fejler derfor andet end en piskesmældsskade. Personer med disse skader vil blive henvist til neurokirurg eller ortopædkirurg mhp. undersøgelse og evt. operation.

Indgår bl.a. i forsikringssager om erstatning, hvor fx stadig flere trafikofre får erstatning for kroniske gener som følge af piskesmæld selv efter påkørsel ved meget lave hastigheder.

Behandling efter en piskesmældsskade

I langt de fleste tilfælde vil kiropraktisk behandling eller fysioterapi, efter-fulgt af et genoptræningsforløb, have god effekt. - Medicin: I den akutte fase efter et piskesmæld kan der være brug for smertestillende behand-ling med milde præparater, som Paracetamol eller gigtmidler af NSAID typen, der er betændelsesdæmpende midler, hvor virkningen viser sig
ved mindre morgenstivhed, færre smerter og nedsat feber. – Kirurgi: Hvis patienten har fået alvorlige skader, herunder knoglebrud, vil der være behov for ind-læggelse og evt. kirurgisk behandling. - Anden behandling: Genoptræning af personer med piskesmæld vil for det meste omfatte brug af blød halskrave til kortvarig anvendelse (fra et par dage op til en uge) samt hvile og aflastning, kolde pakninger (ispose), lette øvelser inden for smertegrænsen i form af fx udspændingsøvelser.

Fakta om piskesmæld

Hver tredje tilskadekomne i trafikulykker med motorkøretøj har symptomer på forvridning af nakken. Andelen af tilskadekomne med forvridning af nakken er stigende. På Odense Hospi-tal steg andelen fra 29 % til 40 % af alle tilskadekomne i trafikulykker med motorkøretøjer målt fra 1996-2004. Piskesmældsskade opstår oftest ved trafikulykker, hvor den skadede kører i en bil, der bliver ramt bagfra af et andet køretøj. Den bil, der bliver påkørt, holder ofte stille eller kører langsomt. 3 ud af 4 piskesmældsramte er kvinder. 12% af de mænd, der har fået piskesmæld i trafikulykker var passagerer, da ulykken skete. 31% af kvinder med piskesmæld var passagerer. Et umiddelbart skøn fra forsikringsselskaberne er, at der hvert år udbetales omkring 1 milliard kr. i erstatning til piskesmældsramte med varige ska-der. Kilde: Rådet for Større Færdselssikkerhed

Prognose

Det er som nævnt kun ganske få procent, som får langvarige følger efter en piskesmælds-skade i en sådan grad, at det eksempelvis påvirker erhvervsevnen. Chancen for, at man kommer sig fuldstændig, er således god. Det er dog ikke ualmindeligt, at man kan have nakkesmerter ud over de første par måneder på samme måde som ved andre typer for-stuvninger.

Klik her og søg klinikker som behandler piskesmæld og whiplash syndrom >>


1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue el. golfalbue behandles eller forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor finder man det nærmeste vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for sygehusvalg, behandlingsgaranti og ventetid?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystkræft (cancer) og hvordan er sygdommens prognose?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed og kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles hyppige smerter i nakke og skulder fysiologisk?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Hvordan foregår en gynækologisk undersøgelse og sterilisation?
20. Halsen: Bør mandlerne fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorroider behandles med salve, stikpiller el. kræves kirurgisk indgreb?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Fordele og ulemper forskellige typer apparater?
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor kan man klage over en behandling i sundhedsvæsenet?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på en korsbåndsskade og hvordan behandles den?
37. Kosmetisk øjenlågsplastik: Risiko ved at få fjernet tunge øjenlåg og poser under øjnene?
38. Lægevagt, vagtlæge: Hvor finder man lægevagten og hvornår skal man ringe 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Er fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes parforholdet i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Dækker sygesikringsbeviset hjemrejse ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og hvilke behandlingsmetoder findes der?
Tilbagetop
© Copyright 2006 myADVIZER
Design WebtempletSiteShell CMS
anonymous