Kronekonto

Brystreduktion. Vil en brystoperation 
kunne fjerne gener ved tunge bryster?

Ja, kvinder med fysiske eller kosmetiske gener på grund af store og tunge eller hængende bryster kan hjælpes med en operation, hvor brysterne reduceres i størrelse og løftes - eller måske blot løftes. En del kvinder udvikler meget store bryster (mammahypertrofi). For nog-
le vil det virke hæmmende både fysisk og psykisk og aktiviteter må indskrænkes. Et almindeligt tegn på for tunge bryster er, at bh strop-perne efterlader dybe furer på skuldrene, samt smerter i bryst, skul-der og nakke. Eller der kan være tale om tunge, hængende bryster med brystvorter og areolaer som peger nedad eller, at det ene bryst er meget større end det andet. Der kan endvidere være gener med eksem og irriteret hud under brysterne. Disse problemer kan afhjælpes med en brystoperation, hvor brysterne gøres mindre og løftes.

Store tunge bryster og fysiske gener

Store bryster forhindrer udøvelse af mange sportsgrene, ligesom mange fysiske problemer kan relateres til ekstremt store bryster. Bemærk eksempelvis, at 1 kg ekstra brystvæv be-laster ryggen med en vægt svarende til 20 kg hvorfor flere års belastning ofte giver en dårlig holdning, hængende skuldre, og dybe furer i skuldrene efter bh-stropper. Imidlertid er bry-sternes størrelse afhængig af ens vægt, hvorfor man kan mindske generne fra store bryster ved vægttab, hvis man er overvægtig. For mange kvinder vil den eneste mulighed dog være operation med formindskelse af brysterne (reduktionsplastik).

Brystreduktion, forundersøgelse og vurdering

Der findes forskellige teknikker og variationer til at designe et snitmønster for enhver brystreduktion og dermed størrelsen og formen af brysterne, hvilket såvel som den ønskede mængde af reduktion vil være med til at bestemme den bedste teknik for dig. Ved en forundersøgelse er det vigtigt at få afgjort om dine forventninger til indgrebet er realistiske og således kan indfries og få afdækket hvorvidt der måtte være lægefaglige eller helbredsmæssige forhold som gør, at en operation ikke kan anbefales.
Ved forundersøgelse, bør stilles krav til informationen, så det sikres, at man har realistiske forventninger både til indgrebet og resultatet. Eksem-pelvis bør der være mulighed for at se ”før og efter” billeder af kvinder
der ligner dig hvad udseende og alder angår. Billeder taget ved slutning-
en af den første konsultation, og efter operationen bør samtidig være en integreret del af forløbet for at dokumentere "før og efter" udseendet, og således sikre at resultatet kommer til at stemme overens med forventningerne. Ved kosmetisk kirurgi, hvor man jo opererer på raske mennesker skal der være stor sandsynlighed for at de ønskede forbedringer kan opnås. - Klik og tjek priser på brystoperation og plastikkirurgi >>

Forhold før en brystformindskende operation

For kvinder over 40 og kvinder med genetisk disposition til brystkræft er en mammografi før operationen og én et par måneder efter operationen påkrævet. For at sikre det bedste resul-tat tilrådes det at have en stabil vægt og således den vægt, man er tilfreds med, idet et se-nere vægttab kan medføre at brysterne kommer til at hænge igen. Undgå rygning mindst
4-6 uger før operation. Magnyl og visse gigtmidler kan give øget blødningstendens, så du bør undgå at tage disse medikamenter i en periode før operationen. Og du kan ikke få foretaget operationen, hvis du er gravid. Da der er risiko for, at man ikke kan amme efter brystreduk-tion, anbefales det at vente med operation til efter man har fået børn. 

Selve brystoperationen

En brystreduktion varer cirka 2 timer og foregår altid i fuld narkose. Man er normalt indlagt til dagen efter. Under operationen vil der være monitorer som tjekker hjerte, blodtryk, puls og iltoptagelsen i blodet. Ved operationen lægges et snit omkring brystvorten, og herfra ned til furen under brystet, samt i furen under brystet. Brystvorten løftes op, sådan at hele brystvorteområdet bevares på en vævsstilk. Der fjernes herefter brystkirtelvæv og fedt, indtil brysterne bliver af passende stør-relse. Til sidst sys vævet og huden sammen, således at der bliver ar omkring brystvorten og fra denne ned til furen under brystet og i furen under brystet. Der lægges ofte lagt et lille dræn i hvert bryst til at fjerne vævsvæske og blod. Disse sugedræn fjernes som regel dagen efter operationen. I få tilfælde kan en tilfredsstillende brystreduktion opnås ved fedtsugning og dermed undgås snit. Der skal påregnes 3-4 ugers sygemelding. - Klik og find privathospitaler med speciale i plastikkirurgi og brystreduktion >>

Mindre og mere faste bryster

Brystreduktion vil gøre dine bryster mindre og fastere. Uden den over-skydende vægt af store bryster vil du måske finde større glæde ved sport og deltage i fysiske aktiviteter. Faktisk er niveauet af patient-tilfredshed ved brystreduktion blandt det højeste ved plastikkirurgiske indgreb. Efter reduktion er brysterne ikke perfekt symmetriske og brystvorternes højde og placering kan variere en smule. Mindre til-pasninger for at forbedre resultatet kan foretages på et senere tids-punkt. Snittene fra en brystreduktion vil hele og blegne med tiden. Det er vigtigt at forstå at snitlinjerne vil forblive synlige, mere i nogle tilfælde end andre. Med mindre man tager på eller taber sig meget i vægt eller bliver gravid, bør bryststørrelsen forblive næsten konstant. Hvis du efter en periode på et par år bliver utilfreds med dine brysters udseende, kan du evt. vælge et brystløft for at genskabe en mere ungdommelig form. - Klik og læs mere om brystimplantater >>

Mulige følger og komplikationer efter brystreduktion

Ved enhver operation er der risiko for infektion og blødning, selvom dette er sjældent. Efter brystreduktion kan arrene hos enkelte blive bredde og fortykkede. Følesansen i brysthuden og især i brystvorten kan forbigående være nedsat, og for enkelte kan dette være perma-nent. Det er ikke alle der kan amme efter brystreducerende operation. Meget sjældent kan opstå områder med dødt væv f.eks. kan brystvorten delvist eller helt gå tabt fordi der ikke er nok blodgennemstrømning i vævet. Enhver seksuel aktivitet bør undgås i én uge eller mere, ligesom man bør være meget forsigtig med sine bryster i mindst 6 uger. Støttende bh anbefales i 3-6 måneder efter operationen. Heldigvis er alvorlige komplikationer ved bryst-reduktion sjældne. De fleste kvinder er lettet for deres gener og tilfredse med resultatet.

Klik her og få en brystformindskende operation finansieret med HELSEkonto >>


1. Akupunktur: Kan akupunkturbehandling lindre kroniske rygsmerter/lændesmerter?
2. Albuen: Skal en tennisalbue el. golfalbue behandles eller forsvinder smerterne af sig selv?
3. Ansigtsplastik: Hvilken garanti er der for resultatet af en kosmetisk ansigtsløftning, facelift?
4. Apoteket: Hvor finder man det nærmeste vagtapotek ved akut behov for medicin?
5. Behandlingsgaranti: Hvordan er reglerne for sygehusvalg, behandlingsgaranti og ventetid?
6. Brok: Hvilke forskellige former for brok (Hernie) findes og kræver brok operation?
7. Brysplastik: Kan brystforstørrelse give mere fylde til brysterne på en naturlig måde?
8. Brystkræft: Hvorfor får man brystkræft (cancer) og hvordan er sygdommens prognose?
9. Depression: Er deprimeret. Hvad er symptomerne på, at man har en depression?
10. Diskusprolaps: Symptomer og hvordan behandles diskus prolaps og rygsygdomme?
11. Endoskopi: Kan en kikkertundersøgelse opdage sygdomme i mave-tarm systemet?
12. Fedtsugning: Kan operation fjerne fedtdepoter, der ikke forsvinder ved motion?
13. Fertilitetsbehandling: Om fertilitet, behandling for barnløshed og kunstig befrugtning (IVF)?
14. Foden: Kan der indsættes protese i ankelled eller storetåens grundled ved slidgigt?
15. Fysioterapi: Hvordan behandles hyppige smerter i nakke og skulder fysiologisk?
16. Galdesten: Hvad er galdesten, hvorfor får man det og hvordan føles et galdestensanfald?
17. Genoptræning: Hvad siger loven om tilskud til genoptræning og rekreation efter sygdom?
18. Graviditet: Kan man med graviditetsscanning i 3D/4D se barnets træk og bevægelser?
19. Gynækologi: Hvordan foregår en gynækologisk undersøgelse og sterilisation?
20. Halsen: Bør mandlerne fjernes når man ofte har halsbetændelse og dårlig ånde?
21. Helbredstjek: Kan en forebyggende helbredsundersøgelse påvise livsstilssygdomme?
22. Hjertet: Kan man blive undersøgt og behandlet for hjertesygdomme på privathospital?
23. Hoftekirurgi: Hvordan foregår en hofteoperation, herunder indsættelse af kunstigt hofteled?
24. Hud laser: Kan tatoveringer fjernes el. ændres. Gør det ondt. Er der risiko for ardannelse?
25. Hæmorider: Kan hæmorroider behandles med salve, stikpiller el. kræves kirurgisk indgreb?
26. Hypnose: Er hypnose eller måske naturmedicin løsningen ved søvnløshed, uro og stress?
27. Høreapparat: Tilskud høreapparater. Fordele og ulemper forskellige typer apparater?
28. Hørelsen: Hvad er årsagen til høretab og kan operation genoprette hørelsen?
29. Håndkirurgi: Hvad skyldes en ”springfinger” og kan man operere for tilstanden?
30. Hårfjerning: Virker permanent hårfjerning og hvordan foregår IPL behandling med laser?
31. Hårtab: Hvilke medicinske og kirurgiske behandlingsmuligheder er der ved hårtab?
32. Idrætsskader: Hvad gør man for at komme hurtigt tilbage efter en skade i knæet?
33. Karkirurgi: Hvilken form for behandling kræves ved forsnævring af halspulsåren?
34. Kiropraktik: Vil manipulation og ”knæk” hjælpe på iskias og lændesmerter?
35. Klageadgang: Hvor kan man klage over en behandling i sundhedsvæsenet?
36. Knæskader: Hvad er symptomerne på en korsbåndsskade og hvordan behandles den?
37. Kosmetisk øjenlågsplastik: Risiko ved at få fjernet tunge øjenlåg og poser under øjnene?
38. Lægevagt, vagtlæge: Hvor finder man lægevagten og hvornår skal man ringe 112?
39. Mammografi: Kan mammografiscreening give svar på om en knude er godartet?
40. Maveplastik: Kan slapt maveskind opstrammes og hvornår er maven normal igen?
41. Misbrug: Hvad gør man ved et problem med alkohol/medicin eller kender én, der har et?
42. Neurofysiologi: Hvilke symptomer og lidelser opleves, hvis man får en nervesygdom?
43. Næseplastik: Korrektion af næsens form så den bringes i bedre harmoni med ansigtet?
44. Ortopædkirurgi: Kan man få et kunstigt knæ efter at års slidgigt har ødelagt knæet?
45. Overvægtig: Er fedmeoperation en måde at komme svær fedme og overvægt til livs på?
46. Patientvejledning: Hvor kan man få uvildig rådgivning om egne patientrettigheder?
47. Piskesmæld: Behandles Whiplash medicinsk, kirurgisk eller gennem afspænding?
48. Plastikkirurgi: Brystreduktion, brystformindskende operation af gener ved tunge bryster?
49. Prostata: Hvad er kræft i blærehalskirtlen og hvordan behandles kræft i prostata?
50. Psykisk: Hvornår kræver depression psykiatrisk eller psykologisk behandling?
51. Ryggen: Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles manuel eller kræves operation?
52. Rynker: Er botox, fillers og laser egnede metoder til ar, kreppet hud og rynkereduktion?
53. Røntgen: Hvad bruges røntgenundersøgelser til og er røntgenstråling farlig?
54. Samliv: Hvorfor er det svært at leve sammen og hvordan holdes parforholdet i live?
55. Scanning: Hvad er MR-scanning og CT-scanning og hvilken stråling udsættes man for?
56. Seksualliv: Hvilke gode råd er der til at få genoptaget sexlivet efter en fødsel?
57. Skulder: Vil strålesmerter i skulderen kunne fjernes ved en kikkertoperation?
58. Slidgigt: Hvad kan der gøres ved slidgigt i bevægeapparatet, særligt i ryg og knæ?
59. Smerter: Hvad er diffuse smerter i led og muskler og hvordan behandles smerterne?
60. Sterilisation: Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?
61. Stomi: Hvilke sygdomme i tarmene eller blæren kan kræve en stomioperation?
62. Stress: Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?
63. Stritører: Er øreplastik og operation af flyveører harmløs og kan det ske ambulant?
64. Svimmel: Hvad kan årsagen være til akut svimmelhed og balancebesvær?
65. Sygesikring: Dækker sygesikringsbeviset hjemrejse ved rejse og ferie i udlandet?
66. Synskirurgi: Hvad er forskellen på grå og grøn stær og hvad gøres der ved stær?
67. Søvnforstyrrelser: Kan snorken ...zZzZzZ... og dårlig søvn behandles eller helt forhindres?
68. Tumor: Kan en vævsprøve fastslå om en knude i brystet er godartet eller ondartet?
69. Urinveje: Kan natlig vandladning og slap stråle behandles medicinsk el. operativ?
70. Åreknuder: Er åreknuder skadelige og hvilke behandlingsmetoder findes der?
Tilbagetop
© Copyright 2006 myADVIZER
Design WebtempletSiteShell CMS
anonymous