Ryg. Kan slidgigt og kroniske rygsmerter behandles eller kræves operation?

Når akutte lænderygsmerter fortsætter i mere end 1-2 måneder på trods af behandling, og der ikke kan tilbydes nye behandlingsmulig-heder, er problemet blevet kronisk. Rygsmerter kan være mange ting, eksempelvis diskusprolaps, piskesmæld, myoser, iskias, andre smerter i ryggen eller smerter med udstråling til et eller begge ben, dårlig ryg, kronisk eller akut, og andre rygproblemer. Kroniske smerter kan være svære at acceptere, fordi de griber ind i dagligdagen, samtidig med at der ikke er en umiddelbar udsigt til at slippe af med dem. Færre end 20% af patienter med vedvarende rygsmerter kan tilbydes en opera-tion, hvorfor det kun er i to ud af ti tilfælde, at en operation viser sig som vejen ud af smerterne. Heldigvis kan kroniske rygsmerter behand-les med samtale og træning.

Vis ryggen tillid

Årsagerne til kroniske rygsmerter kan være mange, og typisk er der et samspil mellem fy-siske og psykiske forhold. Desuden spiller livsstil ind, men uanset hvad, er det sådan, at jo mere man fokuserer på smerten, jo mere ondt har man. Man bliver ubevidst bange for at udføre bestemte bevægelser, som tidligere har gjort ondt. Derfor spænder man næste gang, man skal gøre de samme bevægelser og anspændte bevægelser kan give ømhed i led og muskler. Der er tale om en ond cirkel, som kan brydes gennem samtale efterfulgt af træ-ning. En metode, som har vist sig at være mere effektiv til at få folk tilbage på arbejdsmar-kedet end f.eks. medicinsk behandling.

Behandling for kroniske rygsmerter

Behandlingsforløbet vil oftest være langt og berøre såvel fysiske, psy-kologiske og sociale forhold. Der findes ingen simpel kur for kroniske rygsmerter. Blokader, manuel behandling og smertestillende medicin har kun en umiddelbar effekt, og løser ikke det egentlige problem. Grundlæggende burde alle patienter, som går i behandling med tiden kunne genvinde en helt normalt rygfunktion. Almindeligt slid og med-fødte dispositioner kan selvfølgelig begrænse resultaterne. Hovedregel-en er at rygsmerter skal behandles aktivt frem for passivt. Passive behandlinger er blandt andet smertelindring, ultralyd eller manuel be-handling hos en kiropraktor. Sådanne behandlinger har en midlertidig effekt, men udvikler ikke ryggens styrke og sundhed. Det gør til gen-gæld rygtræning. Rygtræning er en helt afgørende del af behandlingen. Når ryggen er veltrænet har den også langt større modstandsdygtighed overfor nye problemer. Kroniske rygsmerter kræver et omfattende træningsprogram, der vil kræve professionel hjælp og overvågning i den første periode, så øvelserne udføres korrekt. Først efter et stykke tid kan man begynde at træne på egen hånd hjemme. Samtidig vil arbejdsforhold og livsstil blive vurderet i forhold til problemerne. Det er der næsten altid. Gode behandlingsresultater opnår man især, når patient og læge arbejder sammen om at tilpasse livsforholdene til rygproblemet. Det kan vise sig nødvendigt at skifte job, at omlægge dagligdagen eller at opgive mere krævende sportsaktiviteter, såsom badminton, golf eller kampsport. Særligt job, hvor ryggen belastes f.eks. brolæggere, portører og sygehjælpere eller jobs med meget statiske arbejdsstillinger som f.eks. taxachauffør og skærmarbejde kan give problemer. - Klik her og læs om akupunkturbehandling >>

Om slidgigt - den hyppigste ledsygdom

Slidgigt er en næsten uundgåelig del af livet, men nogle rammes i en forholdsvis tidlig alder. Sportsskader, fejlbelastning, genetik etc. er faktorer, der kan fremskynde processen. De områder der hyppigst rammes, er hænder, nakke, ryg, hofter og knæ. Smerterne stammer fra leddet, hvor ledbrusken er nedbrudt samt fra sekundære muskelspændinger. De typiske symptomer er smerter og stivhed i leddet. Igangsætningssmerter (stivhed) er ofte første tegn, efterhånden opstår smerterne under belastning og til sidst opleves de også i hvile. Kiropraktik kombineret med let bevægelse af leddet f.eks. cykling eller svømning har en god lindrende og forebyggende effekt, men fjerner ikke den eksisterende slidgigt. I tilfælde af svær slidgigt kan operation blive nødvendig. - klik og læs om behandling af slidgigt >>

Slidgigt og Glucosamin (håndkøbspræparat)

Glucosamin (glukosamin) kan lindre smerterne ved let til moderat gigt, specielt ved slidgigt i knæene. I følge kliniske afprøvninger kan det også forbedre bevægeligheden i leddene samt modvirke nedbrydning af brusken i leddet. Mange danskere med slidgigt (osteoartrose) tager da også håndkøbspræparatet Glucosamin og meget tyder på, at det er et af de hidtil bedste og sikreste naturmidler mod smerter og stivhed ved let til moderat slidgigt, især i knæ og hofter. Præparatet er billigt og bivirkningerne få. Imidlertid er Glukosamin ikke en mirakelkur, men kan tilsyneladende dæmpe smerter og forbedre bevægeligheden – og formentlig bremse visse ødelæggende processer i de gigtramte led, hvilket almindelig gigtmedicin ikke kan. - Hvad så med min øvrige gigtmedicin? Er det sådan, at Glucosamin dæmper smerterne, kan man skære ned på anden smertestillende medicin fx NSAID-præparater, som typisk tages efter behov og således slippe for gigtmedicinens bivirkninger i maven. Får man ordineret medicin af lægen, skal man ikke selv afbryde behandlingen, men naturligvis først tale med lægen. Glucosamin fra Pharma Nord kan ikke anvendes som akut behandling, da virkningen først sætter ind efter 2-4 uger. Glucosamins virkning ved svær slidgigt er ikke dokumenteret. - Glucosamin fra Pharma Nord fås på Apoteket eller hos Matas >>

Om diskusprolaps

Diskusprolapser rammer folk i alle aldre, men ses oftest i 30-50 års alderen. Det skyldes ofte en aldersbetinget nedbrydning af den beskyttende bindevævsring i båndskiven også kaldet diskus, som er den stødabsorberende kerne mellem ryghvirvlerne. Gennem en svaghed i bindevævsringen kan det gummiagtige indhold i diskus bule ud og trykke på en nerverod. Svagheden i diskus kan dog også opstå som følge af en uheldig, pludselig rygbelastning. - Klik her og læs mere om rygsøjlen og operation for diskusprolaps >>

Rygoperationer (rygsøjlekirurgi)

Rygoperationer i forbindelse med alle typer af lidelser i rygsøjlen fra nakke til lænd, er diskusprolaps, forsnævring af rygmarvskanalen (spinalstenose), slidgigt og forskydning af ryghvirvler (stivgørende rygoperationer også kaldet deser) og operation for knogleskørhed (vertebroplastik). Eller nye operationsmetoder, hvor der lægges vægt på en minimering af indgrebets omfang, så man hurtigt kommer på benene igen f.eks. stivgørelse af ødelagte led og om muligt genskab-else af normal bevægelighed f.eks. diskusprotese.

Stivgørende rygoperation

Eksempelvis slidgigt i lænderyggen kan give kroniske smerter i lænden. I en del tilfælde stråler smerterne ligeledes ud i benene, hvilket skyldes dårlig plads til nerverne i rygmarvs-kanalen. Den hyppigste årsag er slidgigt i lænderyggen (spondylose), men der ses ofte også forskydninger mellem to ryghvirvler (ledskred) eller et skred mellem nederste lændehvirvel og korsbenet (spondylolisthesis). Patienter med disse lidelser kan i nogle tilfælde have gavn af en stabiliserende rygoperation. Operationen kaldes en spondylodese - i daglig tale ”dese”.

Indsættelse af en diskusprotese

På samme måde som med kunstige hofte- og knæled, er det for vis-
se patientgrupper nu også muligt ved en rygoperation, at erstatte
den nedslidte båndskive/diskus med en diskusprotese bestående af
to metalplader med en stødabsorberende kunststofkerne imellem. Operationen tilbydes typisk yngre personer under 50 år og foregår gennem maven. Ved operationen fjernes hele den degenererede
diskus skive og erstattes af en protese, bestående af en polyethylen kerne. Protesen bliver sat fast mellem ryghvirvlerne, der hvor diskus skiven sad, og er derved stabil. Protesen tillader en normal/naturlig bevægelighed af ryghvirvlerne. Allerede et par timer efter operation kommer man op og kan gå ved egen kraft og vil typisk blive udskrevet efter 2-4 dage, hvor-efter der i en periode bæres et blødt specialkorset.

Klik her og søg klinikker og hospitaler som behandler kroniske rygsmerter >>