Sterilisering. Hvordan foregår sterilisation af mænd og kan sterilisationen ophæves?

Sterilisering af mænd eller ’vasektomi’, er et relativ enkelt indgreb. Operationen foretages ambulant i lokalbedøvelse og tager typisk en halv time. Efter operationen kan pungen blive øm et par dage, mens snittet læges. Fertiliteten eksisterer dog fortsat indtil de spermatozoer som findes i sædblærerne udtømmes eller dør, hvorfor der efter ope-ration udføres en analyse af spermen. Når man ved to analyser i træk har fundet at spermen ikke indeholder spermatozoer, kan manden anses for at være steril, men indtil da må der anvendes en form for prævention, alminde-ligvis 2-3 måneder. Indgrebet påvirker ikke evnen til hverken at få erektion eller orgasme.

Hvem kan blive steriliseret?

Det kan enhver myndig mand, som er fyldt 25 år, og som har fast bopæl i Danmark, og som efter eget ønske og overvejelser ønsker sterilisation. Mere end 5.000 danske mænd beslutter sig hvert år til denne prævention for fremtiden. Er man yngre end 25 år, kan man også blive steriliseret. Men det kræver en særlig tilladelse og særlige forhold skal gøre sig gældende. Eksempelvis, hvis der er alvorlig arvelig sygdom i familien.

Hvor henvender man sig?

Man kontakter typisk egen læge for at blive indstillet til sterilisation. Selve indgrebet foregår enten på et sygehus, på en klinik eller hos en praktiserende, kirurgisk speciallæge. Det ko-ster ikke noget at blive steriliseret. Hvis man derimod fortryder foretages refertilisation (til-bageoperation) ikke i det offentlige system. Her må man henvende sig på et privathospital og selv betale. Ved forundersøgelse hos lægen sikres at formelle krav er opfyldt samt at ønsket er velovervejet og konsekvenserne kendte. Herunder, hvordan man bliver steriliseret og om den risiko, der kan være forbundet hermed. Det er vigtigt at være klar over, at chancen for at genetablere fertilitet, hvis man senere skulle fortryde indgrebet er under 50%. Til formalia hører derfor, at såvel den der ønsker sterilisering som lægen skal underskrive en anmodning om at blive steriliseret, som så sendes til det sted, hvor indgrebet skal foregå.

Om operationen

Hvis dine overvejelser og beslutning står fast, er selve sterilisationen
af en mand et enkelt indgreb. Operationen foretages i lokalbedøvelse gennem et lille snit på hver side af pungen øverst oppe, hvor sædled-erne ligger tæt under huden. Sædlederne snøres sammen og gennem-skæres, så sædpassagen afbrydes. Det sker altså gennem et ganske lille snit og en enkelt tråd i huden til sidst er tilstrækkelig. Indgrebet varer ca. en halv time og umiddelbart efter er man klar til afhentning. Huden er syet med tråde, der forsvinder af sig selv indenfor 3 uger. Sengeleje tilrådes det første døgn, toiletbesøg undtaget. Der foretages kontrol efter 8-10 dage, og yderligere kontrol er normalt ikke nødvendig. Heller ikke selv om der kan gå indtil flere uger efter indgrebet, hvor man stadig kan føle dig lidt spændt og øm i testiklerne, som jo stadig producerer sædlegemer. Også bitestiklerne, som sidder som en kam tæt på testik-lerne, kan være lidt ømme. De kan også føles faste og knudrede. Hos ca. 20% udvikles en mindre knudedannelse svarende til den nederste ende af sædlederen, hvilket er et ganske harmløst fænomen. - Klik her og læs evt. om sterilisation af kvinden >>

Virker sterilisationen med det samme?

Nej, det gør den ikke. De første 3 måneder efter indgrebet er man ikke steril. I denne perio-de bør anden form for antikonception benyttes. Sterilitet skal bekræftes ved en sædprøve 3 måneder efter operationen, hos din egen læge. Hos enkelte mænd (0,3%) opnås ikke steri-litet primært; dette kan enten skyldes forekomst af en ekstra sædleder eller fornyet forbin-delse mellem de afskårne sædledere. Man regner i øvrigt med at 1 af 1000 mænd stadig har sædceller i sædvæsken efter de tre måneder. Er man derfor den ene af de tusinde, er der grund til at overveje, om indgrebet har været tilstrækkelig effektivt, eller om det skal gøres om. Dette illustrerer, hvor vigtig sædprøven efter 3 måneder er. Sterilisation beskytter ikke mod sex-sygdomme.

Tilbageoperation eller refertilisation ved fortrydelse

Hvis man derimod fortryder foretages tilbageoperation (refertilisation) ik-ke i det offentlige system, og kan derfor kun foregå på privathospital og for egen regning. Chancen for at blive fertil igen, afhænger af hvor lang
tid der er imellem de to indgreb, men vurderes generelt til under 50%, men chancerne kan vurderes individuelt ved en forundersøgelse. Eksem-pelvis kan nævnes, at der er mænd der har opnået fertilitet efter knap tyve års sterilitet. Bortset fra de fysiske forhold der ændrer sig med tiden, sker der også i mange tilfælde en kemisk ændring efter sterilisation. Nog-le begynder således at danne antistoffer imod deres egne sædceller, hvil-ket er ensbetydende med nedsat levedygtighed af sædcellerne. Denne antistofkoncentration er man i stand til at måle i blodet. Konsekvensen heraf er dog begræn-set, idet koncentrationen af disse antistoffer sædvanligvis falder, når der igen bliver skabt afløb for sædcellerne. Der er ikke noget krav om måling af antistofkoncentration forud for en refertilisationsoperation, men måling kan ske ved blodprøvetagning hos egen læge. Det operative indgreb for at opnå sterilitet udføres som regel således, at sædlederne identificeres gennem et lille snit på hver side af penis lidt neden for roden. Sædlederen skæres over og lukkes med tråd eller metalklips. Evt. fjernes et stykke af hver sædleder og sendes til mikro-skopi, således at man kan sikre sig at det er sædlederen, der er skåret over. Ved refertilisa-tionsoperation skal der genskabes kontinuitet i sædlederen på en sådan måde, at den ind-vendige passage er bevaret ved sammensyningen. Denne proces er vanskelig, idet den indre diameter af sædlederen kun er omkring ½ mm. Refertilisationsoperation foregår ambulant i lokalbedøvelse, men indgrebet er betydelig mere kompliceret end steriliseringen. 

Søg her klinikker og privathospitaler som tilbyder sterilisering/refertilisation >>