Om stress. Hvordan bliver man bedre til at forebygge og håndtere stress?

Stress er en sygdom, der kan ramme alle. En lidelse, som kan give alvorlige skader på både krop og sjæl, hvis man lader stå til. Stress giver både fysiske og psykiske symptomer. Nogen mærker de fysiske tegn først, eksempelvis smerter, træthed og maveproblemer, mens andre først bemærker psykiske symptomer som irritabilitet, søvnløs-hed, hukommelsesproblemer og måske lavt selvværd. Stress kan bå-de opstå i arbejdslivet og i privatlivet. Årsagen til stress er ofte, at man gennem længere tid føler, at man ikke kan indfri de forventninger, der stilles til en, hvad en-ten de kommer fra en selv eller fra omverdenen. Årsagen er ofte relateret til arbejdspladsen, men også familieliv el. forholdet til venner/bekendte kan være stressende og føre til sygdom.

Fysiske, psykiske og adfærdsmæssige tegn på stress

Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra af fx arbejdet. Forandringerne skyldes stresshormoner, som udløses, når vi er pressede. Stressreaktionerne i kroppen er organismens forsøg på at få os til at overleve. Stress kan vises på mange måder fx:

Fysisk: Hjertebanken, hovedpine, svedeture, svimmelhed, indre uro, mavesmerter, manglende appetit, hyppige infektioner, forværring af kronisk sygdom, mavepine, eksem, brystsmerter, højt blodtryk, muskelspændinger, diarré, kvalme.
Psykisk: Ulyst, træthed, indre uro, hukommelsesbesvær, rastløshed, glemsomhed, koncentrationsbesvær, depression, træthed, udmattethed, nedsat humoristisk sans, angst.
Adfærd: Søvnløshed, lav selvværd, uengageret, irritabel, aggressivitet, vrede, øget brug at stimulanser som kaffe, cigaretter og alkohol, ubeslutsomhed, manglende appetit, indesluttethed, øget sygefravær.

Man behøver ikke at have alle symptomer for at være stresset, omvendt behøver et enkelt symptom heller ikke betyde, at man har stress. Har du symptomer på stress?

Det giver stress

Travlhed på jobbet, børn der skal hentes, indkøb, tøj der skal vaskes, mad der skal laves, rengøring. Det er bare nogle af de ting i hverdag-en, der kan gøre os stressede. Men der er stor forskel på stress. Stress kommer, fordi vi udsættes for krav og forventninger i vores arbejde,
i institutioner eller måske derhjemme. Når det er svært at leve op til kravene, uanset om de stilles af andre eller af os selv, kan det give stress. Man kan også få stress af at føle, at man ikke har indflydelse
på eller kontrol over en situation, eller hvis det er svært at forudsige, hvad der vil ske. Det kan fx være i forbindelse med jobskifte, flytning, skilsmisse eller andre store ændringer i livet. Forventninger, ambitioner og perfektionisme kan også give stress, fordi du kan få en følelse af, at det du gør, aldrig er godt nok. Forskere nævner også mang-lende social støtte, manglende mening i arbejdet og manglende belønning som faktorer, der kan give stress. Endelig kan fysiske faktorer som kulde og støj spille en rolle.

Sådan undgår du stress

De, der har mest brug for at lære at håndtere stress, har ofte for travlt til det, man faktisk bør du stoppe op og tage dig lidt af dig selv i stedet. Også fordi der er en række værktøjer, som kan tages i brug for at undgå at blive stresset. Er du ramt af stress, er det ikke altid lige let at få taget hul på en anderledes livsstil. Men du kan begynde med nogle få, helt enkle ting. Blandt andet skal du sørge for at få noget frisk luft. Du kan fx begynde at gå eller cykle til arbejde. Du skal også huske at slappe af med det, du holder mest af, hvad enten det er at lytte til din yndlingsmusik eller at lege med dine børn. Og der er flere muligheder. Du kan dyrke motion, tage dig en lur (power nap), meditere eller dyrke yoga, høre musik, lege eller dyrke en hobby. Kontroller dit liv ved at respektere dine grænser for, hvad du magter. Drop de nydelsesmidler, der er adrenalinfremkaldende som fx kaffe, tobak eller alkohol. - Klik her og se mere om stress på DRs særlige webside om at undgå stress >>

Ryd op. Få løst små og store konflikter, som piner dig i hverdagen

Det er vigtigt, at du lærer at fokusere på de ting, der gør dig glad, og prøver at glemme de ting, du alligevel ikke kan gøre noget ved. Få støtte hos dem i din familie, på arbejdet og i vennekredsen, som du har tillid til. Øv dig på at gennemskue negative tankemønstre. Lad være med at bruge energi på ting, som du alligevel ikke kan gøre noget ved. Tag i stedet en dyb indånding og slip vreden eller tankerne. Tænk på noget sjovt i stedet. Vender den nega-tive tanke tilbage, så gør dig fri af den igen. Bed din familie om hjælp, hvis du ikke føler, at du kan klare det længere. Beslut dig for at slappe af, når du skal sove. Hvis du er overtræt, kan det tage længere tid at komme ned i omdrejninger. Det hjælper, hvis du tager et par dybe indåndinger. Mærk efter, om du har muskelspændinger og sørg for at slappe af. Pas på dig selv og din krop. Sørg for at bru-ge tid på dig selv. Giv dig selv kortere pauser nu og da, hvis hverdagens program altid er fuldt besat. Nogle gange kan det hjælpe bare at få talt om det, der går dig på. - Gode råd:

Undgå at belastende situationer medfører stress: Kommuniker klart over for omgivelserne, når du føler dig belastet. Sig fra til det, du ikke vil, ikke tør, ikke kan overskue. Anvend enkle og klare udsagn. Udtryk dine følelser, men tag hensyn til modparten. Vær opmærksom på dit kropssprog.
Hvis du stadig er påvirket af situationen: Tænk på eller gør noget andet end det, der lige nu stresser dig. Tal med andre om det. Få sat ord på. Forsøg at tage det humoristisk. Få et knus. Det hjælper at blive omfavnet. Nogle har glæde af at medi-tere eller blot slappe helt af i 10 minutter. Eller løb en tur. Pas på alkohol og tobaks-forbruget. Det drejer sig om at få nervene ”gearet ned” og få lystfølelsen tilbage.
Styrk modstandskraften: Motioner. Sørg for at være i ordentlig fysisk form. Det nedsætter risikoen for åreforkalkning og blodtryksstigning som følge af stress. En rask gåtur ½ time dagligt kan formentlig gøre det. Men i jo bedre fysisk form man er, desto mindre og kortere varende bliver den fysiologiske stressreaktion. Så anbefalingen er stadig, at det gælder om at svede og blive let forpustet mindst en ½ times tid dagligt.
Brug dit socialt netværk: Sørg for at have nogle gode venner eller kolleger, som du kan diskutere dine problemer med. Blot det at sætte navn på problemerne ned-sætter din stress. Du kan bedre håndtere stressen, når du ved, hvad det er, der gør dig stresset. Det opnår du bedst ved at diskutere sagen med andre. Indfør en mere systematisk måde at styrke det sociale netværk på arbejdspladsen på. Hold kaffe-pauser og spis frokost sammen med dine kolleger.
Lær dine stresssymptomer at kende: Hvis du sover dårligt om natten eller får problemer med hukommelsen i løbet af eftermiddagen, kan det være tegn på, at du er for stresset. Lær at tælle din hvilepuls. Tæl pulsen på halsen ved siden af strube-hovedet (adamsæblet). Er din puls ved stillesiddende arbejde 15 slag i minuttet over hvilepulsen, er det tegn på stress. Det kan dog også skyldes, at du ryger.
Klare mål: Sæt dig klare mål for, hvad du vil med dit arbejde, din familie og dit liv. Lav en liste med din familie for de næste 10 år el. blot halve år over, hvad I vil nå.
Strukturer din tid: Gør en ting ad gangen. Lær at sige nej. Gør tingene som plan-lagt. Lad være med at udskyde dem til i morgen. Indfør arbejdsrutiner for dig selv, det letter arbejdet.
Lad andre hjælpe: Prøv at uddelegere. Men lad være med at blande dig, når du har bedt andre om at gøre noget. Vær dog parat til at hjælpe, hvis der er brug for det.
Undgå at have for travlt: Sæt tempoet ned og brug 5 min. flere gange dagligt på
at slappe af. Tæl til 5 eller 10 før du tager telefonen. Lyt til, hvad andre siger og lad være med, at lade dig irritere over bagateller.
Tænk positivt: Giv mere ros end ris. Husk at rose dig selv, når du har gjort noget godt.
Fordyb dig: Gør mere ud af din hobby eller hvis du ikke har nogen, så få dig en.
En hund eller et kæledyr hjælper med, at få din stress væk.
Styrk dine relationer: Interesser dig for dine kolleger og andre samarbejdspart-nere. Dyrk din familie og venner. Tal mere med dine børn.

Naturlægemiddel der hjælper mod stress og træthed

Arctic Root bruges ved træthed og efter sygdom for at genvinde ener-gien og kræfterne, og ved stressperioder. Hurtig virkning: 1-2 timer. Arctic Root med rosenrodekstrakt SHR-5 er et naturlægemiddel ba-seret på lægeplanten Rosenrod (Rhodiola Rosea L). Og samtidig den eneste rosenrodsekstrakt, som i gentagne undersøgelser har vist en dokumenteret effekt på stressdæmpning, mental præstation og træt-hed. Arctic Root giver således et øget overskud, mindre træthed, et bedre fungerende immunforsvar, øget vitalitet og livskvalitet. Bør ikke anvendes til gravide eller i ammeperioden. - Dosering: 1 tablet Arctic Root Rosenrod dagligt efter behov. Arctic Root fås på Apoteket, Matas & Helsekost >>

Værd at huske: Stress kommer af alt, hvad der gør dig anspændt, vred, frustreret eller ked af det. En vis portion stress er godt for os. For meget stress påvirker vores helbred og velbe-findende. - Der er dog grund til at tro, at du vil være i stand til at overvinde stressen i dit liv.

Klik her og få terapiforløb og privatbehandling finansieret med HELSEkonto >>