Tumor. Kan en biopsi fastslå hvorvidt en knude er godartet eller ondartet?

En tumor er en knude, dvs. en afgrænset fortætning af væv, der kan være enten godartet eller ondartet. Hvis der er fundet en forandring i kroppen, enten i et organ eller et område i kroppen, tages en biopsi, så der kan stilles en diagnose. For at afgøre om en knude er god-artet eller ondartet, er det nødvendigt at undersøge celler fra knuden i mikroskop. Derfor henter lægen lidt væv ud fra knuden. Det kaldes en vævsprøve eller biopsi.

Biopsi - en vævsprøve

En biopsi er en vævsprøve, der bliver udtaget fra et sted i kroppen for, at man kan undersøge vævet nærmere i mikroskop (mikroskopi). Undersøg-elsen foretages af en speciallæge i patologisk-anatomi (patolog). Der kan
fx være tale om væv fra bryst, hud, en lymfeknude, en spytkirtel, lever, skjoldbruskkirtel, strube, urinblære, blærehalskirtel, mave-tarmkanal, liv-moder. Inden vævsprøven er klar til at blive undersøgt i mikroskop, skal den først gennemgå forskellige kemiske processer og indstøbes i paraffin. Herefter bliver den skåret i meget tynde skiver, der så monteres på små glasplader og farves. Når vævet er blevet undersøgt i mikroskop, sendes der skriftligt svar med en diagnose til den afdeling, der har bestilt undersøgelsen. Undersøgelse i mikroskop kan afsløre, om der er tale om kræft, forstadier til kræft, eller om det drejer sig om en godartet lidelse.

Hvordan tager man en biopsi?

Hvordan man tager en biopsi afhænger af, hvor på kroppen knuden sidder. Knuden kan sidde, så man kan stikke direkte i den gennem huden med en kanyle. Hvis det drejer sig om en knude i luftvejene, mave-tarmkanalen eller i urinblæren, kan man tage en biopsi ved en såkaldt endoskopisk undersøgelse. Er der tale om en underlivsundersøgelse, kan man foretage en udskrabning fra livmoderen eller livmoderhalsen eller tage et lille væv-stykke fra livmodermunden. Prøverne undersøges efterfølgende i mikroskop, hvor man kan se de enkelte celler, og om der evt. er noget i vejen med dem. Hvis der er tale om kræft, kan man ofte se, hvilken type kræft og hvor fremskreden sygdommen er. Svar på en biopsi vil oftest først foreligge nogle dage senere.

Biopsien viser, om en knude er godartet eller ondartet

En biopsi kan vise, om en knude (tumor), eller en anden forandring, er god-artet eller ondartet, dvs. om der er tale om kræft eller ej. I visse tilfælde giver biopsien ikke et entydigt svar, men giver en mistanke om kræft eller viser, at der er tale om forstadier til kræft. I de tilfælde vil det være nød-vendigt med en ny vævsprøve, som udtages ved en ny biopsi el. en mindre operation, for at få af- el. bekræftet, om der faktisk er tale om kræft. Man får typisk svar indenfor en uge. De forskellige laboratorieprocedurer varer mellem to og tre dage, og derefter bliver prøverne undersøgt i mi-kroskop. Det er ofte nødvendigt at behandle prøverne efter specielle pro-cedurer. I de fleste tilfælde kan man dermed sige, hvilken type kræft det drejer sig om. Derimod kan man som regel ikke afgøre, hvilken undertype samt grad af ag-gressivitet der er tale om ud fra en biopsi. Det er først muligt at finde ud af dette, når knuden er fjernet helt ved en operation, så hele knuden kan undersøges. - Klik her og læs mere på Kræftens Bekæmpelse om undersøgelse for vævsknuder >>

Supplerende undersøgelser

Oftest er det som regel nødvendigt med flere forskellige undersøgelser, før man kan stille diagnosen kræft eller gå i gang med at behandle en kræftsygdom. Nogle undersøgelser kan afklare, hvilken type knude det drejer sig om, mens andre kan vise, hvilket stadie kræftsyg-dommen er på. Blandt de supplerende undersøgelser der kan vise sig nødvendige for at se om der er tegn på kræft, er scanning f.eks.:

• CT-scanning: Det er en røntgenundersøgelse. Scanneren sender impulserne videre til en computer, som omdanner dem til billeder. Derved dannes en række billeder af alle lag i den del af kroppen, som bliver undersøgt. Ved hjælp af CT-scanning kan lægerne se, hvor og hvor dybt, en evt. knude sidder.
• MR-scanning: Her anvendes et kraftigt magnetfelt, ikke røntgen-stråling, som ved CT-scanning. Magnetfeltet er så kraftigt, at man ikke må have metaldele i kroppen, i hvert fald ikke i nærheden af den del af kroppen, som bliver scannet. Det gælder dog ikke metaldele som ikke er magnetiske, som fx plomber i tænderne. Med MR-scanning kan fx foretages undersøgelse af galdegangene og bug-spytkirtelgangene, kaldet MRCP (magnetisk resonans cholangio-pancreaticografi).
• Ultralydscanning: Ultralyd er helt ufarlige lydbølger, som bruges til at scanne bug-spytkirtlen og området omkring den. På en skærm kan lægen se, om der er tegn på kræft eller ej. - Klik evt. her og læs mere om brystkræft >>

Undersøgelsens svar er ret sikker

Diagnosen kræft kan først stilles endeligt, hvis en vævsprøve fra knuden viser, at der er tale om kræft. Normalt er svaret ret sikkert. Men ingen undersøgelsesmetode kan give det rigtige svar hver gang, så nogle gange vil man få et ufuldstændigt svar eller et svar, der ikke stem-mer overens med andre undersøgelsesresultater. Hvis det for eksempel drejer sig om bryst-kræft, taler man om en triple test eller trippel-diagnostik, hvor diagnosen hviler på tre para-metre: Palpation + Mammografi + Biopsi. Det vil sige, at kirurgens kliniske undersøgelse af brystet sammenholdt med røntgenundersøgelse og biopsisvar skal give diagnosen kræft, inden man opererer brystet. På samme måde vil man også sammenligne forskellige under-søgelsesresultater, når det drejer sig om andre kræfttyper. I tvivlstilfælde kan man tage en ny biopsi eller fortage en frysesnitundersøgelse. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Klik her og søg privathospitaler som tilbyder biopsi og tumorundersøgelser >>